Vejret i Europa er styret af atmosfæriske lavtryk, der vandrer ind over os fra Nordatlanten. I Nordeuropa er vintrene relativt varme og fugtige, mens somrene kun sjældent er varme og tørre, og generelt har vi et meget mildt klima i betragtning af vores ret høje nordlige beliggenhed. Nylig forskning antyder, at mængden af smeltevand, der løber fra indlandsisen ud i havet, kan påvirke lavtryksbanernes styrke og retning. En teori er, at fremtidig øget smeltning fra Grønland potentielt kan resultere i at det normale atmosfæriske strømningsmønster svækkes og oftere vil låse sig fast. Dette kan i givet fald bl.a. resultere i, at vi i Danmark oplever hyppigere kolde vintre på grund af denne atmosfæriske blokering.

Formålet med dette projekt er at forstå, hvordan afsmeltning fra Grønlands indlandsis spiller sammen med klimaforandringer i Skandinavien ved at stille skarpt på en tidligere varmeperiode i Jordens historie. Under sidste mellemistid, Eem (for 130.000 til 115.000 år siden) var Jordens globale temperatur i gennemsnit 1-1,5°C højere end den førindustrielle temperatur. I Arktis kan temperaturen have været så meget som 2-4°C varmere, og endog op til 8° varmere over den indre del af den grønlandske indlandsis. Samtidig var den globale vandstand i havene 6-9 meter højere end i dag. En sådan høj vandstand under Eem er meget bekymrende og er en af grundene til, at der i Parisaftalen er konsensus om, at vi skal bestræbe os på, at den globale temperatur ikke kommer til at overstige 1,5-2°C i forhold til den førindustrielle temperatur.

Ved at undersøge sedimenter opboret fra havbunden og fra øer nær Grønland vil vi danne os overblik over Eem-tidens klimavariationer og dermed kvalificere ændringer i Indlandsisen afsmeltningsrater. Disse data kan dernæst bruges i en isflydemodel til at rekonstruere indlandsisens daværende størrelse og placering.

Den danske undergrund indeholder exceptionelt mægtige lag af marine aflejringer afsat under Eemtiden. Dette giver mulighed for at rekonstruere datidens variationer i oceancirkulation samt klima-og miljøforhold i Skandinavien med stor tidsmæssig opløsning. Dermed opnår vi muligheden for at sammenligne klimaet under Eem på tværs af arktiske og tempererede egne. Ved at sammenligne disse arkiver med de grønlandske arkiver kan vi således undersøge om der er en tidsmæssig sammenhæng mellem klimaforandringer i Danmark og afsmeltningsrater og ruter for Indlandsisen. Hvis der påvises en sådan sammenhæng, vil det understrege nødvendigheden af at prognostiske klimamodeller tager højde for fremtidig afsmeltning af Grønlands indlandsis.