Udnyttelse af naturressourcer i Sydgrønland: Etablering af vurderingsgrundlag for monitorering af effekter af øget turisme

I juli 2017 blev kulturlandskabet Kujataa i Sydgrønland optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Det eneste eksisterende Verdensarvsområde i Grønland, Ilulissat Isfjord, har siden optagelsen i 2004 oplevet en voldsom stigning i turismen. Om den øgede turisme har været af udelukkende positiv betydning for den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling i Ilulissat er dog ikke ganske klart.

På lignende måde er der positive forventninger om stigende turiststrøm i Sydgrønland og stigende indtægter både i den private og i den offentlige sektor som følge af øget turisme, men også i Sydgrønland er der grund til at stille spørgsmål ved, om effekterne af den øgede turisme vil være af udelukkende positiv karakter. Det kan eksempelvis ikke udelukkes, at turismen kommer i konflikt med eksisterende erhvervsinteresser og fremtidige erhvervsmuligheder.

Sydgrønland er det eneste sted i Grønland, hvor landbruget er af en vis størrelse, og der er desuden store forekomster af mineralske ressourcer som undersøges med henblik på udnyttelse. Det er forventeligt, at forskellige interesser knyttet til areal- og ressourceudnyttelse kan komme i konflikt, hvis ikke disse håndteres proaktivt.

På den baggrund har projektet til formål at:

1. udvikle en metode til indsamling og samordning af data, som kan bruges til at undersøge effekterne af en markant øget turisttilstrømning på udnyttelsen af naturressourcer i arktiske områder;
2. gennemføre et baseline-studie af den nuværende erhvervsstruktur og naturressourceudnyttelse i Sydgrønland, således at der kan etableres et solidt grundlag for fremtidige undersøgelser af de muligheder og begrænsninger, som en øget turisme skaber for erhvervsudviklingen;
3. på længere sigt (i forlængelse af dette projekt) at udvikle en generisk metode til at etablere et systematisk vidensgrundlag for effektvurdering og rådgivning om udnyttelse af potentielt rivaliserende naturressourcer i arktiske områder.

Projektet planlægges gennemført i fem faser over 20 måneder, startende den 1. maj 2018, og omfattende (i) et indledende litteraturstudie (2 mdr.), (ii) udvikling og afprøvning af en prototype-model for kobling af data samt dataindsamling (3 mdr.), (iii) vurdering og validering af datamodellens fleksibilitet (7 mdr.), (iv) yderligere dataindsamling (4 mdr.) og (v) afpudsning af model og sammenskrivning af resultater og perspektiver (4 mdr.) vedrørende dens anvendelse i andre områder, herunder i Diskobugten.