Grafik
Grafik
IGN*Geologisk Museum*Institut for Geoscience*GEUS
Om centret
Publikationer og geofakta
Kurser
Projekter
SitemapUdskriftsvenlig

Kvarts

Fakta

Formel SiO2
Krystalsymmetri Trigonal
Hårdhed 7
Massefylde 2,65

Kvarts er, efter mineralet feldspat, det mest almindelige mineral på Jordens overflade. Det findes i stort set alle geologiske miljøer og i både sedimentære, metamorfe og magmatiske bjergarter.

Kvartsvarieteter

Ren kvarts er farveløs, men tilstedeværelsen af små mængder af andre grundstoffer, som f.eks. titan, nikkel og jern, kan farve mineralet.

Kvarts deles op i forskellige varieteter, afhængig af om de er mikro- eller makrokrystalline og afhængig af hvilke farver de har. De mikrokrystalline varieteter kaldes under ét for calcedon.

Mikrokrystalline varieteter (calcedon):

  • agatKarneol: Rød eller orangerød uigennemsigtig varietet
  • Chrysopras: Grøn uigennemsigtig varietet
  • Heliotrop: Mørk rød og grøn varietet
  • Agat: Båndet fibrøs varietet – ofte med bånd i vekslende farver (foto)
  • Mosagat: Varietet med blå og grønne farver
  • Onyx: Sort og ofte båndet agatvarietet
  • Sardonyx: Båndet agat med vekslende røde og hvide bånd
  • Flint: Kornet mikrokrystallinsk sort eller grå kvarts
  • Jaspis: Som flint, men i brune, røde eller grønne farver
  • Båndjaspis: Båndet varietet af jaspis med vekslende farver
  • Tigerøje: Gulbrun fibrøs varietet

Kvarts AmatystMakrokrystalline varieteter:

  • Bjergkrystal (farveløs og transparent),
  • Mælkekvarts (mælkehvid uigennemsigtig),
  • Ametyst (violet varietet) (foto),
  • Citrin (gul kvartsvarietet),
  • Røgkvarts (grå varietet),
  • Rosakvarts (rosa varietet),
  • Katteøje (gulligbrun fibrøs varietet),
  • Aventurin (grøn uigennemsigtig varietet)
  • Rutilkvarts (bjergkrystal med indeslutninger af rutilnåle)


Geologisk Miljø

I Danmark kender vi især kvarts som strandsand, både fra nuværende strandmiljøer og fra fossile strandvolde og kystzoner forskellige steder inde i landet.

Mange andre steder findes kvarts i magmatiske bjergarter som blandt andet i granit og granodiorit. Desuden findes det i hydrothermale årer, som dannedes ved at den fluidrige restsmelte fra magmaintrusioner, steg op i den omgivende bjergart, og krystalliserede ved afkøling.

Når kvartsholdige bjergarter efterfølgende nedbrydes ved Jordens overflade, bliver resultatet aflejringer af kvartssand og kvartsgrus. Det skyldes mineralets hårdhed og at det er stabilt ved de tryk og temperaturer der hersker ved Jordens overflade. Mineralet nedbrydes derfor kun langsomt mekanisk til mindre og mindre fraktioner.

Kvarts fra Grønland

I de senere år er der gjort et stort arbejde ud af at undersøge kvartsgangene i Grønland, da det har vist sig at nogle af dem indeholder guld. Guld opkoncentreres nemlig i restsmelter fra magmaer, fordi guld passer dårligt ind i strukturen hos næsten alle mineraler. Nogle af disse guldfund er overordentligt rige og har gjort det rentabelt at bryde kvartsårene på trods af deres, til tider, afsides beliggenhed i forhold til transportmuligheder. Et eksempel på sådan en guldforekomst er Nalunaq guldminen i Sydgrønland.

Anvendelsen af kvarts

Mange kvartsvarieteter bruges som smykkesten, men dette er kun er meget lille område indenfor anvendelsen af kvarts. På grund af dets store hårdhed, dets høje indhold af silicium, dets optiske egenskaber og dets piezoelektriske egenskaber er det meget brugt i industrien til alt fra glas, slibemiddel og cement, over kvartsure, computere, fjernsyn og kikkertsigter, til radarer og sonarsystemer.

Kvartsglas

Kvarts indgår i næsten al slags glas i forskellige mængder. Fra blyglas med et indhold på 35 % kvarts, til rent kvartsglas med 100 % kvarts. Kvarts er meget velegnet i glasproduktionen fordi det udover at være et meget hårdt materiale, er transparent i ren form, og smelter ved relativt lave temperaturer, hvilket gør det nemt at arbejde med. Samtidigt er det som sagt et af de mest almindelige materialer på Jordens overflade, og derfor let at udvinde i store mængder.

Piezoelektriske krystaller

Når en kvartskrystal udsættes for sammenpresning eller stræk, opstår en situation hvor krystallen polariseres elektrisk.

Retningen af den elektriske strøm er afhængig af om krystallen udsættes for stræk eller sammenpresning. Denne egenskab kan man vende om, ved at sende vekselstrøm gennem krystallen, så krystallen udvider sig eller trækker sig sammen. Dette bruges i industrien - blandt andet til meget præcise kvartsure, til sonarer til lydbølger under vand og til oscillatorer.

Nu til dags bruges oftest syntetisk kvarts, da man så kan kontrollere krystalliseringsprocessen og undgå de tvillingedannelser som oftest opstår i naturlige kvartskrystaller. Derved fås et materiale, hvis fysiske egenskaber er lette at kontrollere.

Kvarts og computere

Kvarts i sin reneste form, kan være mere værd end guld. Man udvinder nemlig metallet silicium fra kvarts og bruger det til processorer og andre delkomponenter i computere, og jo renere ens kvarts er til at begynde med, jo billigere er det at udvinde silicium.

Byggebranchens favoritmineral

Den største aftager af kvarts som materiale, er nok byggebranchen. Man bruger både bjergarterne kvartssandsten og kvartsit som byggesten og som bestanddele i beton, og samtidigt bruger man kvartssand i cement og mørtel.

Populær smykkesten

Selv om det kun er en lille del af anvendelsesområdet for kvarts, så bruges adskillige kvartsvarieteter som smykkesten. De fleste tilhører gruppen af halvædelstene, men ædelopal er en rigtig ædelsten. Den adskiller sig i øvrigt fra de andre kvartsvarieteter ved ikke at være en ægte kvartsvarietet. Den har nemlig et stort indhold af vand.

De fleste mikrokrystalline varieteter cabochon-slibes traditionelt, og det samme gør mange makrokrystalline varieteter. Undtagelserne er bjergkrystal, røgkvarts, ametyst og citrin som oftest facetslibes.

Af andre smykkevarieteter kan nævnes aventurinkvarts, mosagat, chrysopras, tigerøje, rosakvarts, heliotrop, plasma, karneol, calcedon, jaspis og onyx.

Tekst: Udstillingsmedarbejder Christine Marvil, Geologisk Museum
Foto: Lektor Ole Johnsen, Geologisk Museum


Grafik
© Geocenter Danmark Øster Voldgade 10, 1350 København K Tlf.: 38 14 20 00 E-mail:
Sidst ændret : Mandag 5. Feb., 2007
* Valid HTML 4.01!Valid CSS!