Grafik
Grafik
IGN*Geologisk Museum*Institut for Geoscience*GEUS
Om centret
Publikationer og geofakta
Kurser
Projekter
SitemapUdskriftsvenlig

Zeolitter

Fakta

Formel Natrolit Na2(Si3Al2)O10 • 2H2O
Skolezit Ca(Si3Al2)O10• 3H2O
Mesolit Na2Ca2(Al6Si9)O30 • 8H2O
Gonnardit (Na,Ca)2(Si,Al)5O10 • 3H2O
Thomsonit NaCa2(Al5Si5)O20 • 6H2O
Mordenit K2.8Na1.5Ca2(Al9Si39)O96• 29H2O
Laumontit Ca(Al2Si4)O12 • 4H2O
Heulandit (Na,K)Ca4(Al9Si27)O72 • 24H2O
Klinoptilolit (Na,K,Ca)2-3(Si15Al3)O36 • 11H2O
Stilbit NaCa4(Al9Si27)O72 • 30H2O
Phillipsit K(Ca0.5,Na)2(Si5Al3)O16 • 6H2O
Harmotom BaAl2Si6O16 • 6H2O
Chabasit Ca(Al2Si4)O12• 6H2O
Gmelinit Na4(Al4Si8)O24• 11H2O

Krystalsymmetri orthorhombisk/monoklin Hårdhed 3-5,5
Massefylde 2,1-2,5

Zeolitter er en stor gruppe af vandholdige silikatmineraler med en åben rumlig krystalstruktur, der skyldes deres tredimensionelle gitteropbygning. Gitteropbygningen omslutter hulrum og kanaler der tillader forskellige ioner, som f.eks. Na+, Ca2+ og K+, at bevæge sig ind og ud af strukturen, når den udsættes for ændringer i temperatur eller kemisk miljø. Det samme gør sig gældende for vand. Det er helt særligt for zeolitterne at de ikke ændrer struktur ved optagelse og afgivelse af ioner og vand fra den rumlige struktur.

Af de naturligt forekommende zeolitter er der omkring 45 forskellige, med mere end 25 forskellige strukturer. De mest almindeligt forekommende zeolitter er laumontit, heulandit og klinoptilolit.

Geologisk Miljø

Zeolitterne er en almindeligt forekommende mineralgruppe og man finder dem spredt ud over hele Jorden – f.eks. som primære krystaller, der udfylder hulrum i basaltiske lavaer eller som forvitringsmateriale. De dannes ved temperaturer så lave som 4°C, som et sekundært mineral i havbundssedimenterne, og er generelt forbundet med processer, der foregår ved lave temperaturer og tryk. Ved overfladeforhold ses zeolitterne især dannet under basiske forhold, som f.eks. i alkali-rige saltsøer i ørkenområder, og i forbindelse med alkali-rige magmabjergarter.

Zeolitter fra Grønland

På Grønland findes zeolitterne primært i områderne med basaltiske lavaformationer i det centrale Vestgrønland og Østgrønland. Her findes de som sekundære mineraliseringer, der er afsat i de hulrum der opstod ved afgasning af lavaen, dengang basalten blev dannet. Den basaltiske lava er ca. 65 millioner år gammel, så zeolitterne må nødvendigvis være yngre.

Anvendelsen af zeolitter

Zeolitter som byggemateriale
Zeolitter er blevet brugt af mennesker i mindst 4000 år. For eksempel anvendte romerne zeolitholdige vulkanske bjergarter, såkaldt tuff, til lette bygningsten og til fremstilling af en slags cement, pozzolani-cement, som var af høj kvalitet selv sammenlignet med moderne cement.

Zeolite

Mesolit

desmin

Filtrering af radioaktivt spildevand
På grund af zeolitternes unikke krystalstruktur, er de meget velegnede til rensning af vand for forurening. Det er også tilfældet med spildevand fra kernekraftværker, hvor zeolitterne meget effektivt optager radioaktivt cæsium og strontium og derved sørger for at det ikke når ud i de naturlige økosystemer. Når zeolitterne så bagefter er ”fyldt” med cæsium og strontium, kan de fjernes og opbevares sikkert, til de radioaktive grundstoffer er henfaldet.

Vasketøjets ven
Da man fandt ud af at zeolitternes krystalstruktur kunne bruges som en slags molekyle-si, opdagede man at de kunne bruges til en bred vifte af formål. Nu til dags bliver mange af zeolitterne fremstillet kunstigt, så de er skræddersyet til de mange forskellige formål.

Deres evne til at kunne udbytte molekyler gør dem effektive i vaskepulvere til kalkholdigt vand, fordi det bytter calcium fra kalken ud med natrium i sin krystalstruktur.

Jordforbedring
På samme måde som zeolitternes krystalstruktur kan bruges til at optage calcium fra vaskevandet, kan de bruges i landbruget til oprensning af jorden for giftstoffer og tungmetaller. Derudover har zeolitterne den egenskab at de optager gødning og vand i deres struktur og kun langsomt afgiver det igen. Det gør at zeolitterne virker som en buffer for både gødning og vand, så der ikke sker så stor udvaskning af gødning til grundvandet. Derfor virker zeolitterne som jordforbedrende tilsætningsstof.

I Japan har man i mange år spredt knuste zeolitter på markerne for at opsuge spildprodukter fra landbrugsproduktionen. Zeolitterne virker også ved at begrænse luftbåren forurening fra landbruget, hvor især ammoniakholdige dampe kan være til stor gene.

Røgrensning
Når man forbrænder fossile brændstoffer udvikles der ætsende svovlgasser, som kan påvirke økosystemet voldsomt ved at forsure vandet og hermed ændre livsbetingelserne for planter og dyreliv. Zeolitter kan i den sammenhæng også bruges til at rense røgen fra olie- og kulforbrænding ved at trække SO2 ud af røgen inden den bliver sluppet ud af skorstenene.

Dyrefoder og zeolitter
Zeolitter bruges mange steder som tilsætningsstof i dyrefoder til grise, fuglehold (især kyllinger) og kvæg, hvor op til 10% af foderet kan være klinoptilolit. I starten blev der eksperimenteret med tilsætningen af zeolitter, fordi det kunne bringe foderpriserne ned, men det har vist sig at zeolittilskuddet har en gavnlig effekt på dyrenes helbred, udover at de generelt får større vægtforøgelse på grund af kosttilskuddet. Man ved ikke nøjagtigt hvorfor zeolitterne har en gavnlig effekt på dyrenes helbredstilstand.

Førstehjælp efter Chernobyl-katastrofen
Et sted hvor vores viden om zeolitternes egenskaber reddede liv, var efter Chernobyl-katastrofen. Her blandede man knuste zeolitter (klinoptilolit) ind i melet som folk brugte til madlavningen. Når de så kom ned i folks tarme, opsugede zeolitterne det radioaktive cæsium og strontium og forhindrede derved, at de radioaktive grundstoffer blev optaget i folks knoglestruktur.

Tekst: Udstillingsmedarbejder Christine Marvil, Geologisk Museum
Foto: Lektor Ole Johnsen, Geologisk Museum


Grafik
© Geocenter Danmark Øster Voldgade 10, 1350 København K Tlf.: 38 14 20 00 E-mail:
Sidst ændret : Tirsdag 6. Marts, 2007
* Valid HTML 4.01!Valid CSS!