Grafik
Grafik
IGN*Geologisk Museum*Institut for Geoscience*GEUS
Om centret
Publikationer og geofakta
Kurser
Projekter
SitemapUdskriftsvenlig

Baryt

Baryt findes i både magmatiske og sedimentære miljøer, og findes som både massive forekomster og smukke veludviklede krystaller. Baryt er et tungt opløseligt sulfatmineral med en høj massefylde, der gør det nemt at skelne fra calcit, som det ofte findes sammen med.

Fakta

Formel BaSO4
Krystalsymmetri Orthorhombisk
Hårdhed 3-3,5
Massefylde 4,5

Geologisk Miljø

Baryt forekommer især i hydrothermale gange, der ofte er rige på kobber, sølv, bly, cobalt, mangan og tin. De dannes når restsmelten fra et magmakammer trænger op i de højereliggende bjergarter og krystalliserer ved afkøling. Ofte er disse restsmelter beriget på de grundstoffer der ikke let passer ind i krystalstrukturen i de mineraler man finder i kappen og andre dele af de dybereliggende områder i jorden.

Baryt findes også i sedimentære aflejringer. I kalksten og skifre findes det typisk i årer eller som massive konkretioner. I sandsten findes det associeret med kobber eller som cement af baryt, der kitter sandstenen sammen.

baryt1

baryt2

baryt3

Baryt fra Grønland

Baryt kendes fra adskillige lokaliteter i Grønland, men den mest kendte forekomst er den såkaldte ”zebra-baryt” fra Jameson Land bassinet. Den hedder sådan fordi den er zebrastribet med varierende bånd af henholdsvis hvid baryt og en grå blanding af baryt og finkornet dolomit (CaMg(CO3)2) og calcit (CaCO3). Der er tale om en oprindelig kalksten der er blevet afsat i et lavvandet marint miljø. Dele af kalkstenen er derefter blevet opløst og udskiftet med barytten. Kalkstenen har derved bevaret sin oprindelige lagdelte sedimentære struktur.


Anvendelsen af baryt

Nødvendig ved olieboringer
Baryt har en høj massefylde. Derfor bruges mere end 80 % af den baryt der udvindes i dag, til olie og gasindustriens boringer i undergrunden. Barytholdigt mudder pumpes ned i borehullet og med dets høje vægt, forhindrer det gas og olie i at trænge op til overfladen, hvor der er farer for at især gassen kan antænde. Samtidigt virker det barytholdige mudder også ved at smøre boret, og ved at presse afskårne stumper af bjergart op til overfladen.

Papirproduktion
Baryt bliver brugt i produktionen af særligt fint fotopapir – det såkaldte baryta papir. Ved at give fiberbaseret fotopapir en tynd belægning af baryt, udfyldes porer i papiret. Dette giver en meget glat overflade på fotopapiret og en høj glans. Derudover forhindrer denne belægning misfarvninger under fremkaldelsen af negativer.

Støjdæmper
På grund af sin høje massefylde bruges baryt også som støjdæmper. Dette gøres f.eks. i bilindustrien ved at behandle flader med barytholdig maling. Det gør fladerne tunge og de har derved ikke så let ved at vibrere når de påvirkes af rystelser eller lydbølger.

Fyldstof i maling
Ren baryt er farveløs. Da baryt samtidigt stort set ikke reagerer med sine omgivelser, på grund af sin kemiske stabilitet, ændrer den ikke farve med tiden. Derfor er baryt meget velegnet som fyldstof i maling. Indholdet af baryt i malingen giver også en meget jævn overflade når malingen tørrer op.

Kontraststof til røngtenundersøgelser
Baryt bliver brugt når hospitalerne skal røntgenfotografere fordøjelsessystemet. Da barytholdige væsker, udover at være tunge, også er meget letflydende, kommer de barytholdige væsker godt ud i alle kroge af mave og tarmsystemet hvis man indtager det. På den måde ses små detaljer i mavens og tarmens form meget tydeligt. Barytholdig væske virker ved at skabe kontrast til det bløde væv, på samme måde som en knogle gør på et røntgenbillede. Til røntgenundersøgelser bruges hel ren kemisk udfældet baryt, så man kan være sikker på at der ikke er nogen andre kemiske forbindelser til stede.

Plastik og baryt
I plastikindustrien bruges baryt også i stor udstrækning. Blandt andet tilsætter man baryt i legetøj for at det skal være lettere at opdage på røntgenbilleder hvis børnene har slugt deres legetøj. Plastikredskaber der bruges på operationsstuer indeholder baryt af samme årsag – nemlig så de let kan ses på røntgenbilleder. I køkkenredskaber bruges baryt endvidere til at gøre plastoverfladerne blanke og ridsefaste.

Tekst: Udstillingsmedarbejder Christine Marvil, Geologisk Museum
Foto: Lektor Ole Johnsen, Geologisk Museum


Grafik
© Geocenter Danmark Øster Voldgade 10, 1350 København K Tlf.: 38 14 20 00 E-mail:
Sidst ændret : Onsdag 21. Marts, 2007
* Valid HTML 4.01!Valid CSS!