Grafik
Grafik
IGN*Geologisk Museum*Institut for Geoscience*GEUS
Om centret
Publikationer og geofakta
Kurser
Projekter
SitemapUdskriftsvenlig

Apatitgruppen

Apatitgruppen

Fakta

Apatit
Fluorapatit Ca5(PO4)3F
Hydroxylapatit Ca5(PO4)3(OH)
Chlorapatit Ca5(PO4)3Cl


Resterende apatitgruppe
Mimetesit Pb5(AsO4)3Cl
Pyromorphit Pb5(PO4)3Cl
Vanadinit Pb5(VO4)3Cl


Krystalsymmetri: hexagonal
Hårdhed (apatit) 5
Massefylde 3,2-7,3

Apatitgruppen er en gruppe af fosfater der indbefatter de tre hovedformer for apatit; chlorapatit, fluorapatit og hydroxylapatit med den generelle formel Ca5(PO4)3(F,Cl,OH), samt mineralerne mimetesit, pyromorphit og vanadinit. Blandt apatitmineralerne er fluorapatit langt den mest almindeligt forekommende form.


Geologisk Miljø

Apatit forekommer i både magmatiske, metamorfe og sedimentære miljøer på Jorden. De største forekomster af apatit findes i forbindelse med alkaline intrusioner, som udgør mindre end 2% af Jordens overflade. Den allerstørste apatitforekomst på Jorden findes ved Kirovsk på Kolahalvøen i Rusland i tilknytning til et kompleks af alkaline bjergarter.


Apatit fra Grønland

I Grønland findes apatit fra mange forskellige magmatiske geologiske miljøer. Det er blandt andet fra de alkaline intrusioner og i særdeleshed fra det ultramafiske kompleks Gardiner i Østgrønland. Der er ikke nogen aktuelle planer om brydning af apatit i Grønland, fordi transportudgifter til og fra Grønland stadigvæk er meget høje og apatit i store mængder udvindes fra andre steder i Verden hvor disse omkostninger er mindre og forekomsterne er større.

apatit

vanadinit

apatit


Anvendelsen af apatitgruppe-mineraler

Kunstgødning
Det meste af den apatit der udvindes ved minedrift, bruges til NKP-gødning (også kaldet NPK-gødning), hvor bogstaverne står for henholdsvis kvælstof (= nitrogen (N)), fosfor (= phosphor (P)) og kalium (K).

Man udvinder rent fosfor af apatitten som jo er et fosfat. Efterhånden udvindes fosfor også i høj grad fra forskellige andre fosforkilder, men apatit har historisk været den foretrukne kilde til udvinding af dette grundstof. Man har tidligere brugt apatit fra sedimentære aflejringer til kunstgødning, men er blevet mere påpasselig med den slags apatit, da det har vist sig at sedimentære apatitter også har et højt indhold af uran og tungmetaller som for eksempel cadmium.

Vores knogler og tænder
For både mennesker, andre pattedyr, fisk og reptiler gælder det at både vores knogler og tænder er opbygget af apatit i forskelligt omfang. For tændernes vedkommende består ca. 65% af hydroxylapatit, med et tyndt ydre lag emalje der består af 97-99% fluorapatit. Knoglerne består stort set af det samme materiale som den indre del af tænderne – nemlig hydroxylapatit. På grund af tandemaljens høje mineralske indhold fra start, er det derfor også oftest tænderne der er bedst bevaret når man finder forsteninger af dyr og mennesker.

Skrøbelig smykkesten
Apatit bliver ofte brugt til smykkesten. Det gælder især fine transparente apatitkrystaller og apatit med særligt smukke farver. Da apatit har en hårdhed på 5 på Moh’s hårdhedsskala (talk = 1, diamant = 10), er der dog grænser for dens anvendelse inden for dette felt. Af samme grund bruges apatit mest til øreringe og brocher, og sjældnere til fingerringe, da sten der er indfattet i fingerringe oftere er udsat for stød og slid.

Filter til radioaktive grundstoffer
I områder hvor der er risiko for at grundvandet er, eller vil blive, forurenet med radioaktivt strontium (90Sr) fra et atomkraftværk, er der blevet eksperimenteret med apatit som middel til at trække strontium ud af grundvandet og den jord det løber igennem. Strontium minder lidt om calcium, og mange calciumholdige mineraler indeholder små mængder af naturligt forekommende strontium. Hvis man kan filtrere strontium fra ved at blande apatit i jorden, kan man forhindre at det radioaktive materiale ender i drikkevandet, og i sidste ende i vores knogler (som består af apatit), hvor det kan forårsage forskellige typer af kræft.

Kilde til vanadium
Vanadinit har et indhold på ca. 11% af metallet vanadium, og er derfor en vigtig kilde til udvinding af dette grundstof. Vanadium bruges især i stålbranchen hvor vanadium tilsættes for at hærde stålet så det bliver hårdt og smidigt. I nyere katalysatorer bruger man også en forbindelse af vanadium og ilt til at rense industrirøg for svovldioxid og nitrøse gasser.


Tekst: Udstillingsmedarbejder Christine Marvil, Geologisk Museum
Foto: Lektor Ole Johnsen, Geologisk Museum



Grafik
© Geocenter Danmark Øster Voldgade 10, 1350 København K Tlf.: 38 14 20 00 E-mail:
Sidst ændret : Mandag 11. Juni, 2007
* Valid HTML 4.01!Valid CSS!