Grafik
Grafik
IGN*Geologisk Museum*Institut for Geoscience*GEUS
Om centret
Publikationer og geofakta
Kurser
Projekter
 Til forsiden > Publikationer og geofakta > Geoviden > Geoviden 2007, nr. 3
Sitemap

Geoviden 2007, nr. 3

background image
Galathea 3
· Galathea 3 i Grønland
· Geologien i Holsteinsborg Dyb
· Levevilkår på små øer i Stillehavet
· Andesbjergenes rødder
· Rom, orkaner og tsunamier
background image
S
tudier af sedimenterne kan give
detaljerede oplysninger om æn-
dringer af klima og miljø igennem
årtusinder. I forbindelse med Galathea 3-
ekspeditionen blev der indsamlet sedi-
mentkerner fra havbunden i Sydvest -
grønland. Disse kerner gør det muligt for
os at belyse, hvordan klima- og miljøæn-
dringer har udviklet sig siden sidste istid
sluttede, og hvordan de har påvirket de
folk, som har boet i regionen igennem de
sidste 4500 år.
Udforskningen af fjerne og ukendte egne har
dybe rødder i den danske forskningstradition.
Således ledte Jens Munk en af Christian IV i
1619 udsendt ekspedition, der skulle forsøge at
finde Nordvestpassagen ­ en sejlrute nord om
Amerika til Indien. Kongehuset stod også bag
en anden navnkundig ekspedition, idet Frede-
rik V i 1761 udsendte et forskerhold til `Det Lyk-
kelige Arabien'.
I rækken af senere danske ekspeditioner er
de tOFørste Galathea-ekspeditioner blandt de
mest kendte. Korvetten
Galathea foretog den
første danske jordomsejling fra 1845 til 1847 på
befaling af Christian VIII. Hovedformålet med
Galathea 1-ekspeditionen var at undersøge Ni-
cobarerne og overdrage de danske kolonier i In-
dien til England. Med på togtets første del var
geologen H.J. Rink, som skrev en bog om Nico -
barerne. Rink fik senere afgørende indflydelse
på den geovidenskabelige udforskning af Grøn-
land, og han stod bag oprettelsen af de grøn-
landske forstanderskaber.
Fra 1950 til 1952 sejlede fregatten
Galathea
rundt om Jorden. Hovedformålet med Galathea
2 var at udforske de dybeste dele af verdensha-
vene, og til dette formål var skibet udstyret med
en 12 km lang stålwire. Det lykkedes at finde liv
selv på bunden af Filipinergraven, på 10.462
meters dybde.
Galathea 3-ekspeditionen foregik fra 2006
til 2007, og var den største danske forsknings-
ekspedition siden Galathea 2. Ekspeditionens
formål var blandt andet at styrke naturviden-
skabelig forskning og øge rekrutteringen af
fremtidens forskere.
Platformen for Galathea 3-ekspeditionen var
inspektionsskibet
Vædderen, der er kendt fra
grønlandske farvande. Her indgår den normalt
som inspektionsfartøj langs de grønlandske ky-
ster.
Vædderen er en 112 meter lang fregat, som
blev bygget i 1990. Skibet blev i 2005­2006
ombygget til forskningsformål. Ombord på
Vædderen var der under Galathea togtet 99 per-
soner ad gangen. De var fordelt på 55 besæt-
ningsmedlemmer, 10 mediefolk og 29 forskere.
Ruten
Vædderens jordomrejse strakte sig over ca.
39.000 sømil. Ekspeditionen forlod Køben-
havns Havn den 11. august 2006 og vendte til-
bage den 25. april 2007. Første del af togtet gik
op over Nordatlanten til Færøerne og Grønland,
hvor der i Narsarsuaq påmønstrede 14 geolo-
ger. Disse skulle arbejde med maringeologi un-
der grønlandstogtet, som varede fra 25. august
til 8. september 2006. Ud over de geologiske
undersøgelser blev der gennemført en række
andre projekter, herunder Havets bakteriestjer-
ner, Kulstofkredsløbet, Luftens kviksølv, Mil-
jøfremmede stoffer og Polarhavenes DNA. Flere
af projekterne indsamlede vandprøver fra for-
skellige dybder.
..............................
2
NR. 3 2007
Galathea 3 i Grønland
Inspektionsskibet Vædderen nærmer sig kajen i Nar-
sarsuaq i Sydgrønland, hvor deltagerne i klimaprojek-
tet påmønstrede.
Foto: Ole Bennike, GEUS.
Foto: Ole Bennike, GEUS.
Foto: Ole Bennike, GEUS.
background image
Geologiske undersøgelser
I forbindelse med Galathea 3-ekspedtionen
blev der i alt udvalgt ca. 70 videnskabelige pro-
jekter, hvoraf de fleste blev gennemført fra ski-
bet. Nogle projekter var gennemgående og fulg-
te med hele vejen rundt, mens andre projekter
kun var med på kortere dele af togtet. Det sidste
gjaldt for projektet: Klima- og Miljøhistorie i
Sydvestgrønland, der blev udført i udvalgte
grønlandske fjorde. Projektet var formuleret af
Danmarks og Grønlands Geologiske Under-
søgelse og ombord på
Vædderen var otte per-
soner som var knyttet til projektet. Foruden kli-
maprojektet gennemførte Geologisk Institut fra
Aarhus Universitet et andet geologisk projekt,
som undersøgte de sidste årmillioners udvikling
af havområdet ud for Sisimiut (næste artikel).
..............................
NR. 3 2007
3
Kort over Grønland med angivelse
af arbejdsområderne for vores
projekt.
Naja Mikkelsen
.........................................................
Seniorforsker, GEUS
(nm@geus.dk)
Ole Bennike
.........................................................
Informationsmedarbejder, GEUS
(obe@geus.dk)
Den såkaldte piston-kernetager gøres klar. Desværre
svigtede skibets spil da kernetageren skulle sættes ud,
så nu ligger kernetageren på havbunden.
Foto: Ole Bennike, GEUS.
galathea 3 bidrag nr. S2
background image
..............................
4
NR. 3 2007
Fotos: Naja Mikkelsen, GEUS.
background image
Den første del af Galathea 3-togtets klima-
projekt foregik i sydgrønlandske fjorde og den
næste del i en fjord syd for Sisimiut. På den
tredje og sidste del af togtet arbejdede Vædde-
ren i Godthåbsfjorden. I alle områder blev der
foretaget opmålinger af havbundens dybdefor-
hold med et flerstråle-ekkolod, og i flere områ-
der udførte geologerne fra Aarhus Universitet
seismiske undersøgelser. Undervejs blev der
indsamlet en lang række sedimentkerner, som
blev sendt til Danmark for nøjere analyser.
Miljøudviklingen
Der vil gå en rum tid, før analyserne af de hjem-
bragte sedimentkerner er færdige. Men allerede
nu kan vi i store træk opridse klima- og miljøud-
viklingen i regionen. Under sidste istid var Ind-
landsisen betydeligt større end i dag. Fjordene
fungerede som dræn for isen, som eroderede
og derved fjernede løse aflejringer. Fjordene
blev isfri for mellem 13.000 og 9000 år siden,
og efterhånden som isen forsvandt, kunne ha-
vet trænge ind.
I begyndelsen prægedes forholdene af store
mængder kalvis fra gletscherne, men i perioden
fra for ca. 8000 til 5000 år siden var gennem-
snitstemperaturen for årets varmeste måned et
par grader højere end i dag. Det kan ses blandt
andet fordi forholdsvis varmekrævende plante-
og dyrearter kunne bredde sig længere nordpå
end i dag. Under dette temperatur-maksimum
nåede Indlandsisen sin mindste udbredelse.
I de sidste årtusinder er det blevet koldere,
og nordgrænsen for en række planter og dyr er
for skubbet mod syd. Enkelte arter som havde
bredt sig til Sydvestgrønland forsvandt. De lav -
ere temperaturer førte også til, at Indlandsisen
begyndte at vokse. Randen af Indlandsisen for-
skubbede sig i nogle områder flere titals kilo-
meter. Denne udvikling kulminerede ved slut-
ningen af Den Lille Istid for 200 til 100 år siden.
Indlandsisens historie har haft afgørende
indflydelse på udviklingen af det relative havni-
veau. I de første årtusinder efter Indlandsisen
var forsvundet fra yderkysten hævede landet sig
hurtigt, fordi det var blevet befriet for en stor
vægt. Ved Sisimiut kan man finde hævede hav -
aflejringer helt op til 120 meter over det nu-
værende havniveau. Men da Indlandsisen be-
gyndte at vokse tyngede den landet ned,
således at der er sket en landsænkning gennem
de sidste årtusinder. I det sydligste Grønland
andrager landsænkningen omkring 10 m, og her
kan man finde druknede søaflejringer og kyster
under havbunden. Landsænkningen betyder
også, at en del eskimo- og nordboruiner er ble-
vet overskyllet af havet.
De første mennesker indvandrede til Grøn-
land fra Canada for ca. 4500 år siden, og de
bredte sig formentlig hurtigt helt ned til Syd -
grønland. Regionen har dog ikke været beboet
uafbrudt siden den første indvandring. I flere
omgange forsvandt befolkningen, måske på
grund af klimaændringer. For 1000 år siden ind-
vandrede Nordboerne til Grønland fra Europa.
Efter omkring 400 år forsvandt Nordboerne fra
Grønland.
Et af formålene med projektet er nøjere at
belyse, hvordan klima- og miljøændringerne
har påvirket de folk, som har boet i regionen
igennem de sidste 4500 år. Herunder om for-
skellige befolkningsgruppers forsvinden kan
knyttes til ændringer i klima og miljø.
Forskerrekruttering
Ud over de videnskabelige formål har klimapro-
jektet også til formål at fremme interessen for
naturvidenskabelige uddannelser blandt unge
grønlændere. Derfor omfattede projektgruppen
ombord på Vædderen tre grønlandske unge,
som er under uddannelse. Det drejer sig om to
studerende fra Vestgrønland som læser geologi
ved Aarhus Universitet og en folkeskoleelev fra
Illoqqortoormiut i Østgrønland. Alle tre deltog i
togtet i Sydvestgrønland.
..............................
NR. 3 2007
5
En prøve af havbundsoverfladen fra Godhåbsfjorden samlet på ca. 250 meters vanddybde med den såkaldte Bru-
talis box core.
Foto: Ole Bennike, GEUS.
Forskerholdet bag klimaprojektet har netop fået en sedi-
mentkerne på dækket. Fra venstre er det Majken Djurhuus
Poulsen, Naja Mikkelsen, Niels Nørgaard-Pedersen, Aaju
Simonsen og Ole Bennike.
Foto: Birger Larsen, GEUS.
Togtets yngste deltager den østgrønlandske skole-
elev Esajas Arqe samt de to grønlandske geologi-
studerende Aaju Simonsen og Majken Djurhuus
Poulsen på dækket af Vædderen.
Foto: Naja Mikkelsen, GEUS.
background image
E
t af projekterne under Galathea 3-
ekspeditionen havde til formål at
undersøge den geologiske udvik-
lingshistorie omkring Holsteinsborg Dyb
ved Sisimiut i Vestgrønland. Især ville vi
undersøge regionens nedisningshisto-
rie. Dette mål søger vi at nå ved at kombi-
nere seismiske, sedimentologiske og pa-
læontologiske undersøgelser. Under felt-
arbejdet benyttede vi tre forskellige tek-
nikker: seismiske opmålinger, indsam-
ling af sedimentkerner og opmåling af
havbundens topografi med et flerstråle-
ekkolod.
Under dette projekt blev der opmålt refleksions -
seismiske profiler med en samlet længde på ca.
375 km og langs de samme sejllinjer blev bund-
topografien kortlagt. Der blev desuden indsam-
let sedimentkerner med længder på 4­5 m.
Materialet er for tiden under bearbejdelse ved
geologisk institut i Århus. Prøver fra kernerne
ana lyseres for deres indhold af mikrofossiler;
disse analyser vil belyse miljøforholdene i det
tidsrum, hvorunder sedimenterne blev afsat. Al-
dersbestemmelser foretages med kul
stof 14-
metoden.
To stokværk
Bearbejdelsen af de seismiske data er så langt,
at et første billede af kontinentalsoklens øvre
del er ved at tegne sig. Kontinentalsoklen er op-
bygget af et nedre og et øvre stokværk. Det ned-
re stokværk er kendetegnet ved skråtstillede
lag, som hælder mod sydvest ud mod dybha-
vet. De skråtstillede lag kan på det seismiske
profil kun følges ned til dybder på 1/2 til 1 kilo-
meter under havbunden. Den skråtstillede lag -
grænse længst ind mod land repræsenterer mu-
ligvis overfladen af det prækambriske grund-



fjeld. Hældningen ser ud til at være meget stejl,
men profilet er kraftigt overhøjet og den virkeli-
ge hældning er kun godt 2 grader. Hældningen
af den stejleste del af kontinentalskrænten er
ca. 2,6 grader.
Det øvre stokværk strækker sig fra kanten af
kontinentalsoklen og ind mod land. Tykkelsen
ligger for det meste omkring 100 m, men stedvis
øges den til knap 300 m. Det sker i den land-
værts del af profilet og falder sammen med den
del, hvor vanddybden er størst, nemlig knap 500
m i modsætning til 200­250 m længere ude på
kontinentalsoklen. Strukturen (lagdelingen) i det
øvre stokværk i den lavvandede del er i store
træk præget af vandrette laggrænser. I den land -
værts del med store vanddybder er strukturen
mere kompliceret.
Grænsen mellem de to stokværk er bemær-
kelsesværdig. Det ses således, at de skråtstille-
de lag er afskåret ved basis af det øvre stok-
værk. I den inderste del (mod højre) er afskærings-
fladen meget ujævn, mens den er næsten hori-
sontal længere ude. I den yderste del af konti-
nentalsoklen er forholdene anderledes. Her ses
det, at nogle af de vandrette laggrænser i det
øvre stokværk fortsætter ud i de laggrænser,
som hælder ned mod dybhavet.
Tolkning
Disse iagttagelser tages som udtryk for: 1) at der
forud for aflejringen af sedimenterne i det øver-
ste stokværk er sket en erosion af de øverste dele
af kontinetalsoklens aflejringer, 2) at erosionen
har været til nogenlunde ensartede dybder i den
yderste del af kontinentalsoklen, mens erosio-
nen i den inderste del generelt går til større dyb-
der og stedvis har været voldsommere under
dannelse af render med dybder på henved 300 m
og endelig 3) at aflejringerne i det øvre stok-
værk er jævnaldrende med de yderste af de
skråtstillede lag.
På baggrund af dette mener vi, at erosionen
som har fjernet de øvre dele af kontinentalsok-
lens (tertiære) aflejringer, har fundet sted i til-
knytning til den første større nedisning af Grøn-
land. Erosionen af de relativt snævre render kan
måske tilskrives subglacial smeltevandsero sion,
mens flade-erosionen måske nærmere er knyt-
tet til Indlandsisens bevægelse ud over konti-
nentalsoklen. Det antages, at sedimenterne i
det øvre stokværk og i de dermed sammenhæn-
gende dele af det nedre stokværk nærmest kon-
tinentalskråningen er aflejret hovedsageligt i
tilknytning til nedisningerne af Grønland.
..............................
6
NR. 3 2007
Geologien
i Holsteinsborg dyb
background image
..............................
NR. 3 2007
7
Holger Lykke-Andersen
.........................................................
Lektor, Geologisk Institut, Aarhus Universitet
(hla@geo.au.dk)
Karen Luise Knudsen
.........................................................
Lektor, Geologisk Institut, Aarhus Universitet
(karenluise.knudsen@geo.au.dk)
Kort over havområdet sydvest for Sisimiut i Vestgrønland.
De grønne streger angiver sejllinjer, hvor der blev indsam-
let seismiske data og ekkolodsdata. Den tykke grønne
streg viser beliggenheden af det seismiske profil. De sorte
prikker viser positioner for sedimentkerner.
Seismisk profil for området sydvest for Sisimiut. Profilet
dækker ca. 125 km, og det løber fra dybhavet, op over
kanten af kontinentalsoklen og videre på langs af Hol -
steinsborg Dyb. De farvede streger antyder en første
tolkning. Placeringen af profilet er vist på kortet ovenfor.
Kort over Grønland.
Elipsen angiver arbejdsområdet.
Illustrationer: Holger Lykke-Andersen, Aarhus Universitet.
galathea 3 bidrag nr. S3
background image
C
LIP-projektet udspringer af en
lang faglig tradition for at beskæf-
tige sig med forholdet mellem na-
turressourcer, produktion og befolkning.
Denne sammenhæng er specielt tydelig i
fysisk klart afgrænsede samfund som små
øer, og derfor har studiet af mere eller
mindre isolerede øer altid spillet en stor
rolle i geografi og antropologi. Sofus Chri-
stiansens studie af Stillehavs-øen Bellona
er et klassisk eksempel. Vi har udvalgt tre
øer, Bellona, Ontong Java og Tikopia, der
alle har været grundigt undersøgt gennem
1900-tallet. Øerne repræsenterer tre ty-
per, som er typiske i Stillehavet. Bellona
er en hævet atol med høje kystklinter og
med en lavning i midten (den gamle lagu-
ne) fyldt op med guano. Ontong Java er en
ganske lav ring-atol omkring en meget
stor lagune, mens Tikopia er af vulkansk
oprindelse. Alle tre øer er små, med op-
dyrkede arealer der ikke overstiger få
hundrede hektar og befolkninger på
1800-2000 indbyggere. Bellona ligger re-
lativt tæt på hovedstaden i Salomonøerne,
Honiara, og den har regelmæssig forbin-
delse med fly og med skib. Ontong Java
har en landingsplads, men ingen re-
gelmæssig flyforbindelse, og forbindel-
serne med skib er også uregelmæssige,
men øen besøges dog et antal gange om
året. Tikopia er ekstremt isoleret, har in-
gen landingsbane og besøges kun af skib
en eller to gange om året.
Som led i Galathea 3-ekspeditionen besøgte et
forskerhold fra Institut for Geografi og Geologi,
Danmarks Meteorologiske Institut og University
of the South Pacific de tre øer i november 2006
til januar 2007. Hold på 5-7 forskere plus assi-
stenter indsamlede materiale, gennemførte
spørgeskemaundersøgelser og interviews pa-
rallelt på de tre øer, således at vi har basis for
sammenligninger. Vi har fokuseret på ø-sam-
fundenes muligheder for overlevelse i en tid
med stigende integration af små samfund i
større økonomiske, sociale og kulturelle sam-
menhænge og med globale klimaændringer.
Vi har forsøgt at afdække om udnyttelsen af
naturressourcerne er bæredygtig, og om øerne i
stigende grad er afhængige af fødevarer og øko-
nomiske input udefra. Et centralt spørgsmål er,
hvordan befolkningsudviklingen har været, og
hvilken rolle migration spiller. Vi har desuden
fokuseret på effekterne af klimaændringer, og
søgt at vurdere hvor sårbare øerne er over for de
klimaændringer, som forventes i løbet af de
næste 100 år.
Jordbundsforhold
Jordbundsforholdene på Bellona, Ontong Java
og Tikopia er meget forskellige. For at klarlægge
de jordbundsmæssige forudsætninger for land-
brugsdrift på øerne blev der indsamlet en ræk-
..............................
8
NR. 3 2007
Levevilkår på små
øer i stillehavet (clip)
Kort over den sydvestlige del af Stillehavet med beliggenheden af Salomonøerne.
Grafik: Kent Pørksen, Københavns Universitet.
background image
ke jordprøver. Prøvetagningen blev kombineret
med interviews om den historiske arealanven-
delse på indsamlingsstederne.
Jordbunden på den hævede atol Bellona
præges af fosforholdig fuglegødning, der findes
i hele den centrale del af øen og af forvitret ko-
ral. De to dominerende jordbundstyper på øen
er dels en jord med fosforholdigt ler dannet i
den centrale del af den tidligere lagune, dels en
jord med et stort indhold af sammemkittede
kalkkorn, der er dannet i lagunens yderkanter.
På atollen Ontong Java mangler egentlig
jordbund og øen kan nærmest betragtes som
en stor sandbanke med et 10-20 cm tykt lag af
organisk materiale ovenpå.
Jorden på Tikopia er ekstremt frugtbar. Den
lerede jord på og omkring det gamle vulkankra-
ter udgør øens mest frugtbare arealer og største -
delen af øens areal. Jorden på den flade, vest -
lige del er en blanding af vulkansk materiale og
forvitret koralklippe, og dermed også ganske
frugtbar. Tikopianerne er meget bevidste om
jordens høje fertilitet og fortæller, hvordan de
har kunnet høste en stor cassava, plante en ny
cassava i det selv samme hul og efter 4 måne-
der høste en lige så stor cassava uden at tilføre
nogen former for næring.
Landbrugsproduktion
og arealanvendelse
Landbruget på de tre øer er baseret på dyrkning
af knoldplanter, men dyrkningssystemerne og
vigtigheden af landbruget varierer en del. På
Ontong Java dyrkes to typer af taro i permanen-
te haver, hvor kompost udgør den eneste form
for næringsstoftilførsel. Kokospalmer er vigtige
på alle øerne, men især på Ontong Java, hvor de
er en af de bedste afgrøder til de sandede jorde
med lav frugtbarhed. Taro er også en af de vig-
tigste afgrøder på Tikopia, men her spiller cas-
sava, brødfrugt, bananer og mange andre plan-
ter også en vigtig rolle. På grund af den isole -
rede beliggenhed er tikopianerne 100 % selv-
forsynende med fødevarer, og stort set hele øen
er opdyrket med skovlandbrug, hvor der er et
stort antal afgrøder på hver mark.
I denne korte beskrivelse af landbruget vil vi
fokusere på Bellona, hvor landbruget på mange
måder ligner det, der for 40 år siden blev be-
skrevet af Sofus Christiansen. Det er stadig ba-
seret på svedjebrug, hvor markerne som regel
braklægges efter 1-2 års dyrkning. Marken dyr-
kes igen efter 5-10 år, når vegetationen har fået
en størrelse, så den efter fældning og afbrænd-
ing kan tilføre jorden tilstrækkelig med nærings -
Bidragydere
.........................................................
Kjeld Rasmussen
Ole Mertz
Thilde Bech Bruun
Torben Birch-Thomsen
Bjarne Fog
Jytte Agergaard
Anette Reenberg
Andreas Egelund Christensen
Søren Kristensen
Wilhelm May
Thomas Birk
Sabrina Gertrud Skjødt Apager Rothausen
Henrik Breuning-Madsen
Lars Krogh
Bo Elberling
(kr@geogr.ku.dk)
.............................
NR. 3 2007
9
Tikopia med marker for to hushold. Øverst til venstre: Tobaksmark. Øverst til højre: Bananhave. Nederst til ventre: Taromark.
Fotos: Ole Mertz, Københavns Universitet.
galathea 3 bidrag nr. S4
background image
stoffer. De klassiske afgrøder yams, taro og ba-
naner er fortsat vigtige, mens enkelte afgrøder
som sød kartoffel og meloner er kommet til at
spille en større rolle end tidligere. Dyrkning af
kokospalmer er næsten ophørt.
Ser man på arealanvendelsen, er der ikke de
store ændringer at spore. Sammenligninger
mellem fly-fotOFra 1966 og satellitbilleder fra
2006 viser, at det dyrkede areal næsten er det
samme. Der er sket nogle forskydninger mellem
de enkelte dele af øen, som først og fremmest
skyldes at jorden har skiftet ejer.
Befolkningstallet er derimod vokset fra 570
til 860 i den samme periode, og Bellona er gået
fra at være et samfund, hvor den lokale land-
brugsproduktion dækkede fødevarebehovet, til
et samfund, hvor en stor del af fødevarerne im-
porteres. Stort set alle husstande deltager i
landbrug og fiskeri, men andre aktiviteter og
indkomstkilder, som fx handel, offentlige jobs
og penge fra slægtninge uden for Bellona indta-
ger en stadigt stigende betydning.
Levevilkår, migration
og social organisation
I dag er øerne integrerede i en større verden, bå-
de i staten Salomon-øerne og i en global sam-
menhæng. Befolkningen er blevet mere afhæn-
gig af økonomisk tilskud udefra og spiser
importerede fødevarer. De tre øer er dog meget
forskellige m.h.t. omfanget og karakteren af in-
tegrationen med omverdenen.
På Bellona, som har hyppige forbindelser til
hovedstaden med skib og fly, er skønsmæssigt
halvdelen af fødevarerne importerede, og an-
tallet af fuldtids-landmænd og fiskere er ret be-
grænset. Pengetilskud fra bellonesere der lever
i Honiara eller andre steder i verden er af stor
betydning.
Ontong Java har længe haft livlige udveks -
linger med omverdenen og har produceret ko -
pra til verdensmarkedet. Siden 1970'erne har fi-
skeri af søpølser, som eksporteres til Asien,
haft stor økonomisk betydning. Befolkningen
tjente store penge, og det traditionelle land-
brug trådte i baggrunden.
I 2005 kollapsede produktionen, fiskeriet
blev forbudt, og øens befolkning fik store øko-
nomiske problemer. En del flyttede væk, og det
traditionelle landbrug og fiskeri fik en opblom-
string. Man kan sige, at Ontong Javas grad af in-
tegration i en større verden formindskes, mens
den på den anden side forøges gennem øget mi-
gration og gennem overførsler af penge til øen
fra dem, der har fundet arbejde andetsteds.
Med kun et eller ganske få årlige besøg af
skibe lever befolkningen på Tikopia næsten
udelukkende af lokale produkter. Eksporten er
yderst begrænset, men øen er dog afhængig af
en række produkter som tøj, batterier og fiske-
udstyr. Trods de få skibsforbindelser er over en
tredjedel af Tikopias beboere væk fra øen for at
uddanne sig eller arbejde. Siden 1950'erne er
der opstået fem tikopianske bosættelser på an-
dre øer, og i dag udgør tikopianerne på Tikopia
kun ca. 20 % af alle, der opfatter sig selv som
tikopianere. Mange af dem der bor på andre øer,
har aldrig sat deres ben på Tikopia, men deres
tikopianske identitet synes usvækket. Tikopia-
nere på og uden for øen har stærke kontakter til
hinanden, de udveksler penge og varer og fun-
gerer som hinandens sociale sikkerhedsnet.
Også Bellona og Ontong Java har eksporte-
ret mange mennesker til andre øer, men omfan-
get er dog væsentligt mere begrænset. Ofte er
det unge mennesker, der forlader øerne for at
gå i videregående skole og/eller søge jobs.
Nogle af dem vender tilbage i en moden alder,
ofte for at stifte familie.
Hvad er så fremtidsudsigterne for de tre øers
økonomi og for levevilkårene på øerne? Land-
brug og fiskeri spiller stadig en stor rolle, men
muligheden for at eksportere afgrøder til verden
udenfor er meget begrænset. Den klassiske
undtagelse har været produktion af kopra, men
den har ikke været så økonomisk attraktiv i de
seneste årtier. Niche-produktion, som fx søpøl-
sefiskeriet, kan have et stort potentiale, men er
et usikkert grundlag for en langsigtet økono-
misk vækst.
Turisme er en mulighed, som kun i begræn-
set omfang er udnyttet. På Bellona er der tilløb
til turisme, og både Ontong Java og Tikopia har
potentiale som eksklusive trope-paradisøer og
dykker-destinationer. Men infrastrukturen tilla-
der endnu ikke udnyttelse af potentialet. Erfa-
ringer fra regionen i øvrigt tyder på, at det vil
være vanskeligt at udvikle konkurrencedygtige
økonomiske aktiviteter. Dette kan føre til affolk-
ning af øerne, hvor øernes økonomier holdes i
gang af de penge, migranterne sender hjem.
Denne udvikling har selvfølgelig også stor
..............................
10
NR. 3 2007
Ændring i opdyrket areal på Bellona fra 1966 til 2006.
Grafik: Torben Birch-Thomsen, Københavns Universitet.
background image
betydning for øernes sociale organisation. Alle
tre øer har i princippet en to-strenget ledelse,
dels med høvdinge, dels med valgte repræ
-
sentanter og regeringsansatte embedsmænd.
Betydningen af det traditionelle system med
klaner, ledet af høvdinge, er vidt forskellig på de
tre øer.
På Tikopia er systemet stort set intakt, og
øen ledes af 4 høvdinge, som skal være enige,
når beslutninger for øen som helhed skal tages.
Høvdingene lægger stor vægt på solidaritet på
ø-niveau, på vedligeholdelse af traditioner, og
de søger at sikre den sociale sammenhængs-
kraft. På Bellona har høvdingene mindre betyd-
ning, og den moderne streng i øens styring er
mere fremtrædende. Beslutninger tages i stort
omfang på familie- og personniveau. På Ontong
Java har søpølse-økonomien haft den konse-
kvens, at penge har en langt større betydning.
Ikke desto mindre eksisterer det traditionelle
høvdingesystem stadig.
Klimaændringer,
effekter og tilpasning
Tropiske orkaner har regelmæssigt hærget dele
af Stillehavet, og Bellona og Tikopia ligger på en
af orkan-hovedvejene. Tikopia var i 2002 udsat
for en af de værste orkaner, der er registreret.
Næsten alle huse blev ødelagt og marker og af-
grøder blev voldsomt beskadigede.
Førhen måtte befolkningen klare sådanne si-
tuationer ved egen hjælp, men nu om dage kom-
mer der nødhjælp udefra. Ikke desto mindre er
det afgørende for ø­samfundene, at de er i stand
til at genopbygge huse og fødevareforsyning
hurtigt. Selvom denne traditionelle kunnen er et
stort plus, når det drejer sig om at tilpasse sig
fremtidens klimaændringer, er det spørgsmålet,
om det er tilstrækkeligt. For de næste 100 år for-
ventes at:
·
temperaturen stiger, måske 2 grader
·
nedbøren stiger
·
der kommer voldsommere orkaner
·
havspejlet stiger 20­60 cm
·
koralrevene sygner hen og dør.
Virkningen af disse ændringer vil være forskelli-
ge fra ø til ø. Ontong Java vil, fordi det er en lav
atol, især blive påvirket af havspejlsstigningen
og koralrevenes uddøen. Bellona og især Tiko-
pia er stærkt truede af de voldsommere orkaner.
For alle øer gælder, at turismen er truet hvis ko-
ralrevene dør.
Bæredygtig udvikling
eller kolaps
Hvordan vil disse øer klare fremtidens udfor-
dringer? Vil de glide ind i en ny globaliseret ver-
den, med udveksling af varer, tjenesteydelser,
information og mennesker, vil de sygne hen i
fattigdom eller vil de affolkes? Vores observatio-
ner peger i forskellige retninger:
·
øerne integreres på forskellig
vis i en større verden
·
nogle a
f
øerne bliver mere og mere isole-
rede, rent transportmæssigt
·
kun Tikopia er i dag næsten selvforsynende
·
turisme kan måske udvikles, men der er
store forhindringer
·
klimaændringerne udgør et problem
for alle øerne, men især for Ontong Java
og Tikopia.
Øernes muligheder for en positiv udvikling i le-
vevilkår, økonomi og miljø er meget forskellige.
Deres hidtidige udvikling, muligheder og sår bar -
hed over for såvel samfundsmæssige som natur-
mæssige ændringer er meget varierende. Tiko-
pia har vist sig i stand til at håndtere meget
begrænsede naturressourcer bæredygtigt. Deri-
mod er overfiskeriet af søpølserne på Ontong
Java et eksempel på, at der mangler forvaltning
af naturressourcerne. Det ligger under alle om -
stændigheder fast, at øerne er åbne samfund,
hvor udvikling af bæredygtig økonomi og hver-
dagsliv foregår i et samspil med omverdenen.
.............................
NR. 3 2007
11
Der plantes yams i et nyanlagt jordstykke på Bellona.
Foto: Ole Mertz, Københavns Universitet.
Butikken på Bellona.
Foto: Torben Birch-Thomsen, Københavns Universitet.
background image
A
..............................
12
NR. 3 2007
ndesbjergene strækker sig hele
vejen langs det sydamerikanske
kontinent. De udgør en del af den
læng ste bjergkæde på kloden. Geologisk
set er Andesbjergene et af de mest aktive
områder i Jordens skorpe, hvilket resulte-
rer i hyppige jordskælv og vulkanudbrud.
Bjergene er domineret af vulkanske bjerg -
arter, der er dannet inden for de sidste par
millioner år som følge af, at Stillehavspla-
den skyder sig ind under den sydamerikan-
ske kontinentalplade. Men bjergkædens
rødder fortæller en meget ældre historie
om miljøet i et hav, der eksisterede for 480
millioner år siden, i den tidlige del af tids-
perioden Ordovicium. En historie meget
forskellig fra den, der udspilles i dag.
Under det vulkanske dække
Nicolaus Steno, den store danske naturforsker og
geologiens `fader', etablerede under sit geolog -
iske feltarbejde i Italien en meget simpel grund -
regel i geologien, der siger, at de dybereliggende
lag i en lagfølge er ældre end de ovenliggende.
Denne regel kaldes for `superposi tions princippet',
og det er i dag en fundamental læresætning i geo-
logien. Der er derfor grund til at antage, at der un-
der Andesbjergenes unge lavaer må ligge rester
fra en tidligere verden og dermed også vidnesbyrd
om de urgamle organismer og miljøer, som her-
skede i for længst forsvundne oceaner.
Bjergarter af palæozoisk alder er faktisk blot-
tet nogle steder under det vulkanske dække,
men som regel er bjergarterne omdannede un-
der bjergkædedannende episoder. De palæozoi-
ske bjergarter er bedst bevarede i de nordlige og
centrale dele af Andesbjergene, og meget af vo-
res viden om Sydamerikas tidlige palæozoiske
historie kommer fra det nordlige Argentina, Boli -
via og Peru. Til datOFindes kun tvivlsom evidens
for aflejringer af Øvre Kambrium til Silur alder
fra Chile.
Især to områder i det nordlige Chile synes at
rumme potentiale for detaljerede undersøgel-
ser. Dels området nær Chiapa ved foden af An-
desbjergenes såkaldte Altiplan. Her er blottet
en tyk lagfølge af ordovicisk alder. Dels er der
længere mod syd i Atacamaørkenen, ved Salar
de Atacama, blottet nogle rester af et vulkansk
øbuekompleks, som er overlejret af sedimen-
ter. Begge områder viser vigtige profiler gennem
den urgamle del af Andesbjergene ­ altså po-
pulært sagt bjergkædens rødder.
Det har hidtil været vanskeligt at udføre pa-
læogeografiske rekonstruktioner ud fra de Ned-
re palæozoiske sedimenter i denne del af
bjergkæden, da kun meget få data er tilgænge-
lige. De nuværende rekonstruktioner placerer
Chiapaområdet i et såkaldt `backarc-bassin'
sammen med det såkaldte Puncoviscana Ter-
Andesbjergenes
rødder
Hovedlokaliteten ligger i en dyb kløft vest for landsbyen Jaina.
Foto: Jan Audun Rasmussen, Geologisk Museum.
Oversigt de overordnede tektoniske enheder i
det nordlige Chile og de tilstødende områder
i Argentina, Bolivia og Peru.
Kilde: Pankhurst & Breutkreutz 1991: Geology of Chile.
background image
ræn, hvorimod selve øbuen, der er blottet ved
Salar de Atacama, kan have været en del af
Arequipa Massivet. Begge kolliderede i Sen
Ordovicium med Pampa Terrænet under den
Ocloyicske bjergkædedannelse.
Fra foden af altiplanet
til atacamaørkenen
Profilerne i Altiplanet og Atacamaørkenen inde-
holder vigtige data til tolkning af områdets geo-
logiske udvikling. Ved foden af Altiplanet i det
nordlige Chile, ca. 140 km nordøst for feriepara-
diset Iquique, er der blottet en mange kilometer
tyk, lettere omdannet og foldet lagfølge af mørk
skifer, silt- og sandsten. Disse bjergarter er tid-
ligere blevet noteret i en enkelt rapport. En tid-
lig ordovicisk alder blev foreslået for denne lag-
følge baseret på fund af graptolitten
Rhabdino-
pora flabelliformis. Rapporten er stort set blevet
ignoreret og data har ikke figureret i de palæo-
geografiske rekonstruktioner, der er lavet for re-
gionen.
Et af målene for vores projekt var således at
fastslå alderen af bjergarterne. Arbejdet be-
gyndte med en undersøgelse af lagserien, med
det primære sigte at finde fossiler, som kunne
bekræfte eller afkræfte den foreslåede alder.
Lokaliteten ligger i en meget tør kløft (lokalitet
1), som med en bevoksning af kaktuser var be-
boet af firben, tæmmede lamaer, sjældne, sky
.............................
NR. 3 2007
13
Gonzalo Andres Hermosilla Pineda
.........................................................
Forsker, Universidad de Concepción
(ghermosi@udec.cl)
Christian Mac Ørum Rasmussen
.........................................................
Ph.d. studerende, Geologisk Museum
(christian@snm.ku.dk)
Lars Stemmerik
.........................................................
Professor, Københavns Universitet
(ls@geo.ku.dk)
David Harper
.........................................................
Professor, Geologisk Museum
(dharper@snm.ku.dk)
Jan Audun rasmussen
.........................................................
Lektor, Geologisk Museum
(janr@snm.ku.dk)
Detaljeret kort af området omkring Chiapa set i forhold til dets placering i Chile.
Kilde: Google Earth.
galathea 3 bidrag nr. S5
background image
vicuñaer, ørne og andeskondorer. Derimod af -
slørede lagene ingen eksemplarer af
Rhabdino-
pora flabelliformis. I stedet var bjergarterne do-
minerede af rør-lignende fossiler, samt i enkelte
niveauer, sporfossiler af typen
Chondrites. End-
videre blev der fundet enkelte brachiopoder og
snegle, samt spredte graptolitter.
Disse fossiler afspejler et marint miljø. Nye
fund af graptolitter viser, at lagenes alder er no-
get yngre end den alder, der tidligere blev anta-
get. Lagfølgen er adskillige kilometer tyk og kan
repræsentere dele af den marginale, ocean-
nære del af kontinentalsoklen og/eller konti-
nentalskråningen.
Ved den anden lokalitet i nærheden af Salar
de Atacama, er vulkanske bjergarter blottet i et
bjergrigt massiv. Desuden findes finkornede,
hemipelagiske sedimenter med enkelte turbi-
ditstrømme. Oven på denne lagserie, der blev
foldet under den Sen Ordoviciske bjergkæde-
dannelse, findes sedimenter som blev afsat på
lavt vand. De er rige på brachiopoder af tidlig Si-
lur alder. Områdets skiftende indslag af vulkan-
ske bjergarter og sedimenter viser sandsynlig-
vis, at den vulkanske øbue i tidlig Palæozoikum
lå umiddelbart vest for det sedimentære Punco-
viscana-bassin.
Rester af en gammel verden
Til trods for at den fossile fauna, der
blev fundet ved Chiapa, er yderst
sparsom, giver den vigtig geo-
logisk information. Kombi-
nationen af kraftig biotur-
bation og stærk tektonisk
påvirkning har ødelagt
langt de fleste primære,
sedimentære strukturer
og sandsynligvis også en
betydelig del af den fossile
fauna. Som nævnt ovenfor, er
sporfossilet
Chondrites dog bevaret i
flere intervaller, som er bioturberet i min-
dre grad en resten af lagfølgen.
Chondrites er et
specielt sporfossil, som ofte dannes under ilt-
fattige forhold på større havdybder. De iltfattige
og ekstreme bundforhold førte til udviklingen af
et samfund, der var domineret af de forunder -
lige rør-lignende organismer. Brachio
poder og
snegle var sjældne. Graptolitterne levede i de
øvre vandmasser og faldt ned på havbunden
når de døde.
En rekonstruktion
I Ordovicium hang den østlige del af Sydameri-
ka sammen med den vestlige del af det sydlige
Afrika. Det fremgår umiddelbart af et nutidigt
verdenskort, at de to kontinenter passer sam-
men som et næsten perfekt puslespil, selvom
de i dag er placeret tusinder af kilometer fra hin-
anden. Det var denne åbenbare sammenhæng
mellem kontinenterne, der var stærkt medvir-
kende til, at Alfred Wegener fremsatte sin teori
om kontinentaldriften. Det er ikke bare konti-
nenternes omrids der passer sammen. Der fin-
des også sammenlignelige dyr og planter i geo-
logiske aflejringer fra de to kontinenter.
Det Puscovicanske Bassin og Arequipa-massi-
vet var placeret havværts for det sydamerikan-
ske kontinent. De dannede en vulkansk øbue,
med tilhørende baglandsbassin. Længere mod
vest lå det store kontinent Laurentia, der svarer
til det nuværende Nordamerika. At Laurentia lå
og `skurede' mod den vestlige margin af Syd -
amerika har givetvis været en af mekanismerne
bag dannelsen af den Ocloyicske bjergkæde,
hvorved Arequipa øbue-vulkanerne blev place-
ret umiddelbart ved siden af den vestlige del af
Puncoviscana Bassinets sedimentære succes-
sion og dets tilhørende usædvanlige palæo-
samfund.
Under Charles Darwins geologiske under-
søgelser i Sydamerika i 1830'erne blev han
overrasket over at finde Mesozoiske bjergarter
..............................
14
NR. 3 2007
Lamaer i Chile.
Atacamaørkenens saltslette med vulkanske bjergarter i baggrunden.
Fotos: Christian Mac Ørum Rasmussen, Geologisk Museum.
Palæogeografisk rekonstruktion af en del af Gond wana
visende Sydamerikas sammenhæng med Laurentia.
Den undersøgte region er fremhævet med rødt.
Grafik: Geologisk Museum.
background image
med ammonitter, muslinger, snegle og brachi-
opoder i over 4000 meters højde i nærheden af
Santiago, samt tertiære skaller i over 400 me-
ters højde længere sydpå i Patagonien. Dette vi-
ste, at et stort opløft af jordskorpen har fundet
sted i forskellige dele af Andesbjergene i en ­
geologisk set ­ ikke alt for fjern fortid. Fundet af
meget ældre bjergarter fra Ordovicium i over
3000 meters højde i det nordlige Chile er ikke
mindre overraskende. Fundet viser, at urgamle,
marine dyresamfund og miljøer forekom langs
kanten af denne del af det gamle superkonti-
nent Gondwana for omtrent 480 millioner år si-
den. I dag udgør sedimenterne en del af rød-
derne i en af klodens største og mægtigste
bjergkæder.
.............................
NR. 3 2007
15
Sporfossilet Chondrites. Hammeren angiver størrelsen.
Et fragment af en graptolit (længde af individet er ca. 2 cm).
Fotos: Jan Audun Rasmussen, Geologisk Museum.
background image
D
..............................
16
NR. 3 2007
et historiske perspektiv af de geo-
logiske, oceanografiske og atmos-
færiske tilstande i det caribiske
område er hidtil kun blevet ofret beskeden
opmærksomhed. I det caribiske område
vil en øget indsigt i fortidens tidsserier
kunne hjælpe med til at vurdere risikoen
for skred og tsunamier og gøre prognoser-
ne for regionens miljømæsige og klimati-
ske fremtid mere sikre. Ved at sammen-
holde palæoceanografiske data fra dette
område med tilsvarende data fra den
nordlige Nordatlantiske region, specielt
Grønland, vil vi undersøge om der er sam-
menhænge mellem oceanografiske og kli-
matiske variationer i Caribien og Nordat-
lanten. På den måde kan vi bidrage til en
bedre forståelse af koblingerne mellem
klimaet i det tropiske Atlanterhav og kli-
maet på høje breddegrader.
Det tidligere Dansk Vestindien i Caribien er en
del af Jomfruøerne og omfatter St. Thomas, St.
John og St. Croix. Sidstnævnte ø købte Danmark
af Frankrig i 1733, efter at de to andre øer var
blevet koloniseret af Danmark i 1671. Omkring
1750 var St. Croix allerede under opdyrkning af
250 planterfamilier, der havde etableret over 50
sukkerværker. Det blev hurtigt et sukker eventyr
over al forventning med kulmination i 1790'erne,
hvor rom, sukker og frihandel skabte betingel-
serne for en stor økonomisk opgang og udvidel-
se af den danske handelsflåde. I løbet af 1700-
tallet voksede produktionen af rom i Flensborg
voldsomt, og flere hundrede rom mærker kon-
kurrerede mod hinanden. Flens borgs fortrinlige
mineralholdige grundvand bidrog til byens
førende stilling i romproduktionen. Danmarks
historie i Vestindien sluttede i 1917, da øerne
blev solgt til USA for ca. 100 millioner kroner.
Dansk Vestindien er kendetegnet af hyppige
orkaner samt tsunamier, der har forårsaget sto-
re ødelæggelser og tab af menneskeliv. Tropi-
ske orkaner har deres ophav i områder, hvor
overfladevandets temperaturer overstiger 27°C.
De dannes typisk i perioden juli til oktober. Høje
vindhastigheder og store regnmængder fører til
omfattende skader. Der er i dag stærk uenighed
om, hvorvidt den stigende orkanaktivitet siden
1995 er en effekt af den globale opvarmning, el-
ler om den kan tilskrives en naturlig cyclicitet i
Nordatlanten. I 1930'erne var den tropiske orkan -
aktivitet således også stor. Undersøgelser af en
sedimentkerne indsamlet tidligere i samme
område antyder, at orkanaktiviteten også var
større i varmeperioden i middelalderen. Des -
uden viser andre undersøgelser fra Caribien, at
cykliske ændringer har fundet sted; ændringer
som måske afspejler ændringer i orkanmøn-
stret. Sammenlignet med andre naturkatastro-
fer forårsager de tropiske orkaner de største
skader. Eksempler herpå er Hugo (1989), An-
drew (1992), Katrina (2005) og Dean (2007).
Specielt Hugo lavede stor ravage i Dansk Vest-
indien. Undersøgelser i den Mexikanske Bugt
har vist, at orkanerne kan påvirke sedimentaf-
lejringer på over 300 m vand dybde og udløse
undersøiske skred.
Rom, orkaner
og tsunamier
Dybdeforholdene i overgangen mellem det Atlantiske
Ocean og det Caribiske Hav. Den lilla kløft midt i bille-
det er Puerto Rico Truget. Subduktionsprocesser har
medført, at der i en mere end 300 km bred zone er dan-
net øer og undersøiske vulkaner. I denne zone findes
der vidnesbyrd om store vertikale bevægelser (op til 5
km), der har fundet sted i løbet af de sidste årmillioner.
Jordskælvsaktiviteten er koncentreret i to områder, om-
kring Dansk Vestindien (øst for 66°V) og i nærheden af
øen Hispaniola. Den op til ca. 4800 m dybe passage er
en afgørende transportvej for udveksling af vand mel-
lem det Caribiske Hav og Nordatlanten.
Illustration: Antoon Kuijpers, GEUS.
Kort over dybdeforhold omkring De Vestindiske Øer.
De sorte linjer angiver sejllinjer, hvor der blev indsam-
let refleksionsseismiske profiler. Disse seismiske un-
dersøgelser var en væsentlig del af projektet. Data
brugtes bl.a. til at udpege de efterfølgende stationer
for indsamling af sedimentkerner.
Illustration: Holger Lykke-Andersen, Aarhus Universitet.
background image
Kraftige jordskælv har forårsaget adskillige
katastrofale tsunamier, såsom i november 1867
da skibe, der lå for anker ved St. Thomas, blev
ødelagt og mange mennesker omkom. Histori-
ske fortællinger og videnskabelige undersøgel-
ser viser, at tsunamier har ramt området adskil-
lige gange i hvert af de seneste århundreder.
Ved kysten på St. Thomas findes flere mulige
geologiske vidnesbyrd om tsunamier. Jord
-
skælvene er knyttet til pladegrænsen mellem
den nordamerikanske og den caribiske plade.
Områdets pladetektoniske forhold er bemær-
kelsesværdige derved, at det er det eneste sted
i Nordatlanten, hvor der sker subduktion. Puer-
to Rico Truget nord for Puerto Rico, hvor de
største vanddybder (>8000 m) i Atlanterhavet
findes, er således dannet som følge af subduk-
tion af den caribiske plade under den nordame-
rikanske plade. Anegada-Jungfern Passagen,
som er ca. 4800 m dyb, og som løber i ØNØ-VSV
retning mellem St. Tho mas og St. Croix, udgør
en markant geologisk struktur i området. Ane-
gada-Jungfern Passagen er foreslået dannet i
.............................
NR. 3 2007
17
Jørn B. T. Pedersen
.........................................................
Ph.D. studerende, Københavns Universitet
(jtp@geogr.ku.dk)
Holger Lykke-Andersen
.........................................................
Lektor, Aarhus Universitet
(hla@geo.au.dk)
Jesper Bartholdy
.........................................................
Lektor, Københavns Universitet
(jb@geogr.ku.dk)
Antoon Kuijpers
.........................................................
Seniorforsker, GEUS
(aku@geus.dk)
Billedet øverst: Stor blok af fossilt koralmateriale, som
ellers kun findes undersøisk lidt ud for stranden. På
land findes der ingen lignende fossile koralbanker i
nærheden, og det antages derfor, at blokken er blevet
revet løs og afsat på stranden i forbindelse med en tsu-
nami.
Billedet nederst: Vædderen i havnen ved Charlotte
Ama lie, hovedstaden på St. Thomas, hvor guvernøren
for St. Thomas, St. John og St. Croix opholder sig. Bille-
det blev taget inden skibet begyndte undersøgelserne.
Efter afslutning af undersøgelserne besøgte Vædderen
St. Croix.
Fotos: Antoon Kuijpers, GEUS.
Danebrog stryges for sidste gang på St. Thomas. Det
skete den 31. marts 1917, da USA overtog De Vestin-
diske Øer, efter de havde været i dansk besiddelse i
henved 250 år. Rom, sukker og frihandel havde skabt
betingelserne for en økonomisk opgang, der havde
bragt velstand. Danmark solgte øerne til USA, der hav-
de militær-strategiske interesser i området.
Foto: Handels- og Søfartsmuseet, Kronborg.
En samtidig avisartikel om 1867-tsunamien, der op-
stod efter jordskælv i området mellem St. Thomas og
St. Croix den 18. november. Flere beretninger fra ski-
be og folk på De Vestindiske Øer er publiceret af Uni-
versity of the Virgin Islands på St. Thomas. 1867 var
i øvrigt et katastrofe år, da Vestindien ca. 3 uger in-
den tsunamien blev ramt af en sen, men meget øde-
læggende orkan.
galathea 3 bidrag nr. S6
background image
..............................
18
NR. 3 2007
forbindelse med en sideværts forkastning. Det
Vestindiske Trug er den dybeste del af passagen
på strækningen mellem St. Croix og St. Thomas.
Truget indeholder op til 2,7 km tykke sediment-
aflejringer og interne strukturer indikerer aktiv
indsynkning.
Oceanografisk set danner denne op til ca.
4800 m dybe passage en afgørende transport-
vej for udveksling af vand mellem Nordatlanten
og det Caribiske Hav. Den nordgående strøm-
ning af varmt overfladevand og ligeledes dybe-
re, kolde vandmasser fra den sydlige halvkugle
kompenseres af en sydgående strøm af dyb -
vand, som dannes i havet nord for Island samt i
Labrador Havet. Det varme havvand i det nord -
østlige Caribien betragtes som den primære kil-
de til Golfstrømmen og dermed til den Nordat-
lantiske Strøm, der er ansvarlig for det generelt
milde vinterklima i NV-Europa. Variationer i hav -
strømmene i Nord atlanten afspejler derfor mulig-
vis ændringer i for holdene i det tropiske Atlan-
terhav og i atmosfærecirkulationen. Det er
muligt, at klimaet i NV-Europa er kontrolleret af
ændringer i troperne.
Til havs
Vi har koncentreret vores marine undersøgelser
i det Vestindiske Trug og i de kystnære farvande
syd for St. Thomas og St. John. I Det Vestindiske
Trug kortlagde vi havbundens topografi med
Vædderens flerstråle-ekkolod og vi undersøgte
lagfølgerne under havbunden med det formål at
fastlægge geometri og udviklingshistorie for
geologiske strukturer. I alt indsamledes ca. 270
km akustiske havbundsdata både på shelfen
syd for St. Thomas og St. John og i farvandene
mellem øerne.
Med det seismiske udstyr blev der optaget ti
profiler på tværs af Det Vestindiske Trug. På pro-
filerne ser man lagseriens opbygning ned til
dybder på knap en kilometer under havbunden.
Profilerne indeholder informationer om geologi-
ske begivenheder inden for adskillige millioner
år. Flere steder er der tydelige tegn på, at der er
sket temmelig store forandringer i form af loka-
le sænkninger og dannelse af forkastninger.
Nogle forkastninger kan ses i havbunden, hvor
de danner trappetrin på 20­50 m. Disse for-
kastninger må antages at være aktive i vore dage.
Den store tsunami-katastrofe, som fandt sted i
Billedet øverst: Håndtering ombord på Vædderen af et
6 m langt stålrør, hvormed en sedimentkerne fra hav-
bunden er blevet taget. Røret kan gennemtrænge sedi-
menterne pga. en ca. 1 ton vægt på toppen af røret. På
store vanddybder kræver dette udstyr, at skibet råder
over et kraftigt spil med en lang stålwire.
Foto: Paul Knutz, GEUS.
Billedet nederst: Udsnit af seismisk profil 1 fra truget
mellem St. Thomas og St. Croix, hvor centrum af 1867-
jordskælvet og tsunamiens oprindelsessted findes. La-
gene er gennemsat af forkastninger, der er markeret
med blå farver.
Illustration: Holger Lykke-Andersen, Aarhus Universitet.
Undersøgelsesfartøjet Bright Star med akustisk udstyr ud for kysten af St.
Thomas. Fartøjet blev chartret af University of the Virgin Islands og udrustet
med tOForskellige typer af høj-opløselig akustisk udstyr. Dels en Boomer fra
GEUS (slæbes bagefter skibet), dels et sediment-ekkolod-system monteret
på siden af skibet. Sidstnævnte instrument tilhører Insti-
tut for Østersø-forskning i Warnemünde, hvorfra to
eksperter deltog i undersøgelserne.
Foto: G. Metz, University of the Virgin Islands.
Bundtopografien af Det Vestindiske Trug mellem St. Thomas og St. Croix. Dyb-
derne varierer fra ca. 800 m (rødt) til ca. 4400 m (violet). Dybdeforholdene
blev opmålt med flerstråle-ekkoloddet installeret ombord på Vædderen.
Grafik: Farvandsvæsnet.
background image
1867, kan meget vel være udløst af jordskælv i
en eller flere af disse forkastninger.
Et andet eksempel fra de seismiske optagel-
ser er fra en position nord for St. Croix, hvor der
ses en mere eller mindre `gennemsigtig' aflej-
ringsenhed øverst i lagserien. Denne enhed re-
præsenterer sandsynligvis aflejringer fra under-
søiske skred. Med flerstråle-ekkoloddet, som
var i funktion langs alle sejllinjer, blev der ved
søopmålernes indsats indsamlet data, der dan-
nede baggrund for udarbejdelse af et detaljeret
kort over havbundstopografien. Tolkningen af
de seismiske profiler vil i høj grad blive støttet
af disse data, som bl.a. viser forløbet af de for-
kastninger, som står frem i havbunden.
De indsamlede data viser bl.a. større sedi-
mentbølger, der antyder sediment transport fra
øst mod vest, dvs. i samme retning som de do-
minerende passatvinde. Desuden viser vores pro -
filer en udbredt reflektor på ca. 28­35 meters
dybde. Reflektoren kan repræsentere en tidligere
havbundsoverflade under et lavere havniveau,
formentlig ved slutningen af sidste istid.
Lagfølgen ned til 5­6 m under havbunden
blev indsamlet med forskellige typer prøvetag-
ningsudstyr. Sedimentkernerne vil blive nøje un-
dersøgt, fx udtages der prøver til mikropalæonto-
logiske studier og analyser af stabile isotoper.
På land
Udover de undersøgelser, der foregik på havet,
blev der udført feltarbejde på St. Croix. Disse
undersøgelser omfattede indsamling af sedi-
mentkerner og prøver i kystzonen for at samle
data vedrørende orkaner og tsunamier samt få
en bedre forståelse af ændringer i havniveau. Et
af de steder, hvor disse prøver indsamledes, var
ved Salt River Estuary i nærheden af en under-
søisk kløft, der begynder lige udenfor kysten og
fortsætter til mere end 3 km vanddybde. Vi for-
venter, bl.a. ved hjælp af oplysninger fra disse
sedimentkerner at kunne dokumentere histori-
en af orkaner og tsunamier langt tilbage i tiden,
både på land og i dybhavsmiljøet.
Fra målinger foretaget i kløften under passa-
gen af orkanen Hugo ved vi, at der kan dannes
stående bølger, der sender strøm frem og tilba-
ge gennem kløften. De størst målte hastigheder
en halv meter over havbunden nåede op på 5
m/s. En så kraftig strømning kan flytte store
sten. Under orkanen må der være sendt meget
store mængder af opslæmmet materiale såvel
indad som udad i kløften. Herved er der for-
mentlig aflejret et tydeligt lag af finkornede se-
dimenter. Vi håber ud fra sedimentkerner at
kunne korrelere sådanne specielle hændelser.
Uddannelse
En række speciale og Ph.D. studerede fra Aar-
hus og Københavns Universiteter deltog i pro-
jektet om bord på
Vædderen og på land. Disse
og andre studerende vil anvende materiale ind-
samlet under Galathea 3-ekspeditionen i for-
bindelse med deres Ph.D.- og specialeprojek-
ter. På nuværende tidspunkt er tre studerende
begyndt på deres specialeprojekter baseret på
materiale indsamlet under ekspeditionen, og
flere vil følge. Resultater fra ekspeditionen vil
desuden indgå i den almindelige undervisning
samt blive fremlagt i forbindelse med foredrag
for gymnasieklasser.
.............................
NR. 3 2007
19
Kort over øen St. Croix. De røde prikker angiver
arbejdsområder, hvor der er blevet indsamlet
sedimentkerner.
Indsamling af sedimentkerne ved nordkysten af St.
Croix. Boringen udføres ved vibrationsboring. Ved
hjælp af en cementvibrator, monteret i den øvre ende
af et lodret aluminiumsrør, overføres vibrationerne til
rørets nedre ende. Vibrationerne ændrer konsistensen
af sedimentet omkring rørets spids til en væske, hvor-
ved røret, ved tyngdekraftens hjælp, trænger ned i se-
dimenterne.
Foto: Jesper Bartholdy, Københavns Universitet.
Illustrationer: Jørn B.T. Pedersen, Københavns Universitet.
background image
Geocenter københavn
Er et formaliseret samarbejde mellem de tre selvstændige institutioner
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS),
Institut for Geografi og Geologi og Geologisk Museum ­ de to sidste en del
af Københavns Universitet. Geocenter København er et center for geovidenskabelig
forskning, undervisning og rådgivning på højt internationalt niveau.
udgiver
Geocenter København.
Redaktion
Geoviden - Geologi og Geografi redigeres af geolog
Ole Bennike (ansvarshavende) fra GEUS i samarbejde
med en redaktionsgruppe.
Geoviden - Geologi og Geografi udkommer fire gange
om året og abonnement er gratis. Det kan bestilles ved
henvendelse til Finn Preben Johansen, tlf.: 38 14 29 31,
e-mail: fpj@geus.dk og på www.geocenter.dk hvor
man også kan læse den elektroniske udgave af bladet,
eller hos Geografforlaget, tlf.: 63 44 16 83,
e-mail: go@geografforlaget.dk
ISSN 1604-6935
(papir)
ISSN 1604-8172
(elektronisk)
Produktion: Annabeth Andersen, GEUS.
Tryk: Schultz Grafisk A/S.
Forsidebillede: Inspektionsskibet
Vædderen
.
Foto: Ole Bennike, GEUS.
Reprografisk arbejde: Benny Schark, GEUS.
Illustrationer: Forfattere og Grafisk, GEUS.
Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.
De Nationale Geologiske
Undersøgelser for
Danmark og Grønland
(GEUS)
Øster Voldgade 10
1350 København K
Tlf: 38 14 20 00
E-mail: geus@geus.dk
Institut for Geografi og Geologi
Øster Voldgade 10
1350 København K
Tlf: 35 32 25 00
E-mail: info@geogr.ku.dk
eller info@geol.ku.dk
Geologisk Museum
Øster Voldgade 5-7
1350 København K
Tlf: 35 32 23 45
E-mail: rcp@snm.ku.dk
På GEUS' hjemmeside kan du finde en lang række artikler
eller links til artikler om Galathea 3-ekspeditionen.
Adressen er:
http://www.geus.dk/galathea3/index-dk.htm
Eksempler på artikler:
·
Grønlands havbund kan afsløre fremtidens klima. Artikel på Politikens Galathea-sider
·
Is ved Grønland ændrer forskning i klima. Artikel på Politikens Galathea-sider
·
Mudder skal fortælle om klimaet. Artikel på Politikens Galathea-sider
·
Isbjerge flår havbunden op. Artikel på Politikens Galathea-sider
·
Micro viden med stor potentiale. Artikel på Jyllands-Postens Galathea-sider
·
Jagten på det perfekte mudder. Artikel fra Ingeniøren
·
Esajas store opdagelsesrejse. Artikel på Berlingske Tidendes Galathea-sider
·
Geologien har præget grønlandstogtet. Artikel fra Ingeniøren
·
Vædderen har mistet eneste piston core. Artikel fra Ingeniøren
·
Nye generationer på ekspedition. Artikel fra Ingeniøren
·
Tilbage til fortidens klimaforandringer. Artikel fra Ingeniøren
·
Når hjertet banker for naturvidenskab. Artikel på Jyllands-Postens Galathea-sider
·
POST Greenland udgiver Galathea 3-frimærke. Artikel på Galathea3 hjemmeside
·
Svært møde med Danmark. Artikel fra Århus Stiftstidende
·
Galathea 3 inspirerer Grønlands unge. Artikel fra Ingeniøren
·
Klimamålinger skal opklare gammel gåde. Miljødanmark 5, Oktober 2006
·
Tikopia ­ Den selvforsynende ø. Grøn Hverdag nr. 2, 2007.
·
Bellona ­ en Stillehavsø under forandring. Aktuel Naturvidenskab 1, 2007.
·
Overlevelse på små øer i Stillehavet. Et Galathea3 projekt. Det Kongelige Geografiske Selskab Årsskrift 2006.
·
Landmanden og vandmanden. Artikel fra Jyllands-Postens Galathea-sider
·
Hvor meget kan jorden tåle? Artikel fra Politikens Galathea-sider
·
Lyden af fortid. Artikel på Politikens Galathea-sider
·
Pigerne og mudderet. Artikel på Jyllands-Postens Galathea-sider
·
På jagt efter katastrofer. Artikel på Jyllands-Postens Galathea-sider
·
En seismisk vandretur på havbunden. Artikel fra Ingeniørens Galathea-sider
·
Fantastisk seismik, men problemer med sedimentprøver. Artikel fra Ingeniørens Galathea-sider
·
Gennembrud for geologer. Artikel fra Jyllands-Postens Galathea-sider
Grafik
© Geocenter Danmark Øster Voldgade 10, 1350 København K Tlf.: 38 14 20 00 E-mail:
Sidst ændret : Tirsdag 27. Nov., 2007
* Valid HTML 4.01!Valid CSS!