Grafik
Grafik
IGN*Geologisk Museum*Institut for Geoscience*GEUS
Om centret
Publikationer og geofakta
Kurser
Projekter
 Til forsiden > Publikationer og geofakta > Geoviden > Geoviden 2008, nr. 2
Sitemap

Geoviden 2008, nr. 2

background image
Geo-forskning i ulande
· Overvågning af landbrug og miljø i Senegal
· Klimaændringer og fattigdom i Sahel
· Småbønder og verdensmarkedet for landbrugsprodukter
· Olieefterforskning i Vietnam
· Kenyas kyst ­ konsekvenser af ny tsunami
2008
G E O LO G I O G G E O G R A F I N R .
2
background image
S
ahelbæltet i Vestafrika udgør over-
gangszonen mellem Sahara og
regnskovsområderne ved Guinea-
bugten. Regionen har altid været præget af
store variationer i nedbør, som periodisk
har kostet store ofre i menneskeliv, i kvæg-
bestand og i økonomiske tab.
Den sidste store tørke varede usædvanligt læn-
ge, fra de tidlige 70ere til midt i 80erne, og de
fleste steder er nedbøren den dag i dag lavere
end i de relativt våde 60ere. Som følge af de sto-
re miljøforandringer og det voldsomme fald i
produktionen, som denne tørke medførte, tog
FN, med økonomisk støtte fra Danida, initiativ
til at støtte den nationale senegalesiske miljø-
og landbrugsovervågning. Sahel-landene hører
til verdens fattigste, og de nationale myndighe-
der har sjældent noget klart overblik over situa-
tionen, og det samme gælder de bistandsorga-
nisationer, som må træde til i krisetilfælde. Sa -
tellitbilleder er en hurtig og billig måde at skaf-
fe information om hvert et hjørne af landet. De
satellitbaserede sensorer sender en stadig
strøm af data, der kan give oplysninger om en
lang række miljø- og landbrugs-relaterede vari-
able. Ikke mindst gør de det muligt at følge ud-
viklingen i disse variable.
I 1987 indledte Geografisk Institut (GI) et tæt
samarbejde med det nyetablerede, Danida-
støttede senegalesiske 'Centre de Suivi Écolog-
ique' (CSE), et miljø-ministerielt overvågnings-
center. GI udviklede metoder og software, op-
stillede PC-baserede systemer til analyse af
NOAA AVHRR data til overvågning af biomasse-
produktionen i Senegals græsningsområder. GI
trænede også CSEs personale. Overvågningen,
der understøttes af omfattende feltarbejde, er
fortsat lige siden. Et eksempel på data og ana-
lyse-resultater er vist i figuren foroven.
Siden har samarbejdet udviklet sig til at om-
fatte mange andre landbrugs- og miljø-temaer:
1.
Der er etableret overvågning af hirse- og jord -
nødde-produktionen, de to vigtigste afgrøder.
Det indebærer at dårlig høst kan forudsiges måne -
der i forvejen, så fødevaremangel kan undgås.
2.
Omfanget af savannebrande, som berører
væsentlige dele af Senegals areal hvert år, og
som i nogle tilfælde indebærer store tab af græs -
ningsressourcer, overvåges løbende. Et eksem-
pel er vist i figuren på modsatte side.
3.
Afskovnings-processen, som bl.a. skyldes
hugst til brænde og trækulsproduktion, kan kort -
lægges år for år. Dette er vigtigt såvel fra et natur-
og biodiversitetsbevarelses-synspunkt, som fra
et energi forsynings-synspunkt.
4.
Ændringer i arealanvendelsen, især hvor op-
dyrkningen ekspanderer ind i græsnings- og
skovområder, kan løbende registreres, og der
kan sættes ind med regulering, hvor der opstår
arealanvendelses-konflikter.
Efterhånden er CSEs aktiviteter udvidet til at
omfatte andet og mere end miljø-overvågning,
og i takt hermed er indholdet af partnerskabet
mellem GI og CSE også ændret. Fra at koncen-
trere sig om opbygning af teknisk kapacitet og
uddannelse af den senegalesiske stab i brugen
af satellitbilleder har samarbejdet bevæget sig
hen mod naturressource-forvaltning i bredere
forstand. Anvendelsen af satellitbilleder til en
række formål er fortsat, men er efterhånden sat
ind i bredere sammenhænge, fx forvaltning af
græsningsområder og Senegalflodens vandres-
sourcer. Klimaændringer er i fokus i disse år, og
det gælder også i Sahel. Derfor er det ikke over-
raskende, at de øjeblikkelige samarbejds-tema-
er har meget med klimaændringer at gøre: Kul -
stof-lagring i vegetation og jord samt tilpas
-
ningsstrategier til de kommende klimaændrin-
ger er på dagsordenen lige nu. Det sidstnævnte
tema er emnet for den næste artikel i dette
nummer.
Partnerskabet GI-CSE er usædvanligt på
mange måder: Få bistands-relaterede og -finan-
sierede aktiviteter har haft en så lang kontinu-
erlig funktionsperiode ­ og givet så holdbare
resultater. CSE er i dag et af Afrikas mest kend-
te og anerkendte miljøovervågnings-centre, og
det fungerer uden bistands-finansiering udefra
og uden udenlandske eksperter. For GI har part-
nerskabet muliggjort en langsigtet opbygning
af et forskningsmiljø inden for miljøovervåg-
ning i udviklingslande baseret på Jordobserva-
tions-teknik, en opbygning som næppe kunne
være gennemført uden dette samarbejde. I dag
optræder GI (nu: IGG) og CSE på lige fod, og de
to institutioner er samarbejdspartnere i adskil-
lige forskningsprojekter.
....................................
2
NR.
2 2008
Overvågning af landbrug og
miljø i Senegal, Sahelbæltet
0-1
1-2
2-3
3-4
4-5
5-6
6-7
7-8
8-9
9-10
10-11
11-12
12-13
over 13
Modelleret NPP (t/ha)
Senegal år 2001
NPP (t/ha)
N
100 km
1
2
3
4
5
6
7
8
1
2
3
4
5
6
7
8
I
n
si
tu
best
emt
NPP (t/h
a)
Modelleret satellite NPP (t/ha)
y = 0.94x + 0.17
R2 = 0.94
Kort over den estimerede netto-primærproduktionen i Senegal, baseret på en tidsserie af MODIS satellit-billeder.
Der er indtegnet de lokaliteter i Senegal, hvor CSE foretager biomasse-målinger til kontrol og kalibrering af de sa-
tellit-baserede estimater. Til venstre ses sammenhængen mellem estimeret og målt netto-primærproduktion.
Il
lus
tr
ationer: Rasmus
Fensholt
, Københavns
Universitet.
background image
...................................
NR.
2 2008
3
Kjeld Rasmussen
...................................................
Lektor, Københavns Universitet
(kr@geo.ku.dk)
Rasmus Fensholt
...................................................
Adjunkt, Københavns Universitet
(rf@geo.ku.dk)
høj: 2300 mm
lav: 0 mm
Guinea-bugten
Dahra test lokaliteten
Niger
Sudanbæltet
Burkina Faso
Senegal
Sahara
Mali
Guinea
Sahelbæltet
Mauretanien
Sahel-Sudanbæltet
900 mm
12
00
m
m
450 mm
100 mm
Ghana
Togo
Elfenbenskysten
500 km
Benin
Nigeria
Liberia
Sierra
Leone
MODIS satellitbillede, dækkende det vestligste Afrika, fra november 2005. Ved pilen i det nordlige Senegal ses et afbrændt område, der dækker titusinder af hektar. Sådanne bran-
de er almindelige i Sahel-Sudanbæltet, især i år med stor netto-primærproduktion. Til højre ses en flok geder, der søger efter de beskedne rester af foder der er blevet tilbage efter
branden.
ug og
æltet 20 års partnerskab
10N
10W
0
Foto: Cheikh Mbow, Université Cheikh Anta Diop de Dakar.
Illustration: Rasmus Fensholt, Københavns Universitet.
Kilde: MODIS NASA.
K
ilde: MODIS NASA.
0-1
1-2
2-3
3-4
4-5
5-6
6-7
7-8
8-9
9-10
10-11
11-12
12-13
over 13
NPP (t/ha)
2001
NPP (t/ha)
100 km
Billedet viser den dækning af Vestafrika, som opnås på en enkelt dag
vha. MODIS satellitbilleder. Til højre er vist beliggenheden af Sahel-
bæltet i Vestafrika, samt den gennemsnitlige årlige nedbør ( i mm)
for perioden 1995-2004 (baseret på CHARM datasættet).
background image
S
ahel regionen i Afrika lige syd for
Sahara har især tiltrukket sig op-
mærksomhed, når tørke, hungers-
nød, borgerkrige eller andre katastrofer
har ramt befolkningen. Første gang det
skete var i begyndelsen af 1970erne, hvor
en streng tørkeperiode, der varede flere
år, ramte store dele af regionen. For få år
tilbage ramtes Niger, et af Sahel-landene,
af fødevaremangel, og det nåede også
forsiderne. Til daglig er der mindre fokus
på livet i en region, som vi til daglig mest
forbinder med stor fattigdom, sårbare
mennesker, et ustabilt og ekstremt klima
og snigende ørkenspredning. Dette bille-
de er for så vidt heller ikke forkert, men
det er kun en del af historien.
De fleste mennesker i Sahel er fattige og derfor
sårbare overfor uventede hændelser med negati-
ve konsekvenser ­ det være sig klimatiske, øko-
nomiske eller politiske. Men de har altid levet
med uforudsigelighed, og derfor har de i deres
dagligdag på mange måder også indrettet sig på
at håndtere uventede situationer.
Klimaet i Sahel er ganske barskt. Der er en
kort regntid fra juli til september, hvor man al-
drig kan være sikker på, hvornår regnen begyn-
der, om den bliver ved, eller om den stopper for
tidligt ­ eller for sent. For meget nedbør på de
forkerte tidspunkter kan være lige så slemt som
for lidt, da det kan få planter og dyr til at drukne
eller høsten til at rådne. Faktisk har regionen
gennem de seneste år oplevet en generel for -
øgelse af nedbøren, der bl.a. har givet øget na-
turlig plantevækst. Det er blevet beskrevet som
'the greening of Sahel'. Det har samtidigt givet
anledning til at stille spørgsmål om ørkenspred-
ning overhovedet er et påtrængende problem
for Sahel længere.
Hvordan håndterer mennesker i Sahel så
denne ustabilitet, og hvordan kan vi vide, om
det er klima, økonomi, politik, kultur eller andre
faktorer, der styrer udviklingen? Forskere fra In-
stitut for Geografi og Geologi (IGG), Københavns
Universitet, undersøger, i samarbejde med et
større antal partnere i Europa og Vestafrika, dis-
se spørgsmål inden for rammerne af det EU-fi-
nansierede forskningsprojekt 'Den Afrikanske
Mon sun: Multidisciplinære Analyser' (AMMA).
Det samlede projekts udgangspunkt er et rent
naturvidenskabeligt studie af de processer, der
styrer de afrikanske monsunsystemer. Arbejdet
har primært fokuseret på geofysiske analyser af
vindsystemer, nedbørssystemer, luft- og havtem-
peraturer mv. IGG indgår også i den del af pro-
jektet, der beskæftiger sig med den menneske-
lige dimension: Hvordan påvirker ændringer i
mon sun-systemet befolkningens levevilkår, og
hvordan tilpasser man sig klima-variabiliteten?
IGG analyserer tilpasning til klimavariabili-
tet og -forandring i samarbejde med lokale uni-
versiteter i Senegal, Mali, Burkina Faso, Niger
og Nigeria ved at gennemføre et studie af over
1000 husstande i regionen. Studiet ser på for-
andringer og deres årsager på landsbyniveau
over de seneste 20-25 år. Dermed fås et regio-
nalt overblik over, hvilke faktorer der styrer lo-
kale udviklingsstrategier ­ og ikke mindst i hvil-
ket omfang klimaet er en væsentlig faktor for
udvikling. Studiet er i skrivende stund under-
vejs, men er inspireret af et teststudie i Senegal
i 2007. Studiet af tilpasning på husholds- og
landsbyniveau suppleres med analyser af satel-
litbilleder på regional og kontinental skala, der
viser ændringer i arealanvendelse og vegeta -
tionsdække.
Teststudiet foregik i det centrale Senegal ­
det såkaldte 'jordnøddebassin', der siden kolo-
nitiden har været domineret af jordnøddedyrk-
ning til eksport. Her undersøgte vi lokale land-
mænds forståelse af klimaet og tilpasnings
-
strategier i tre landsbyer. Flere af resultaterne
var ret overraskende. For det første var det ikke
regnen, der blev anset for at være det største
klimaproblem. Det var derimod vinden ­ både
den tørre, ofte langvarige og støvholdige vind i
tørtiden og den kraftige vind, der ofte kommer
før tordenbyger i regntiden. Et stort flertal af lo-
Klimaændringer
og fattigdom i Sahel
....................................
4
NR.
2 2008
Regnskov
Blandet regnskov/afgrøder
Åben skov/savanne
Landbrug med få træer
Landbrug (>50%)
Ørken
Vegetationszoner
125 250
500
750
1100 km
Græsningsarealer,
få buske
N
Kort over lokaliseringen af alle planlagte undersøgelseslokaliteter og overordnede vegetationszoner.
K
ilde: Ole M
ertz, Københavns
Universitet.
background image
...................................
NR.
2 2008
5
kalbefolkningen mente, at begge dele var ble-
vet kraftigere. De vigtigste konsekvenser i tørti-
den var, at husdyr oftere blev syge (kulde om
natten, højt indhold af støv), mens meget krafti-
ge vindstød i regntiden kunne ødelægge hele
marker med hirse og sorghum. For meget eller
for lidt nedbør er selvfølgelig også ofte et pro-
blem, men holdningen var generelt, at man al-
tid har levet med en ustabil nedbør, mens vind-
forholdene synes at have ændret sig mere
markant. Der findes desværre ikke meteorologi-
ske data fra regionen, der kan be- eller afkræfte
dette. En del af årsagen kan være den intensive
landbrugsudnyttelse, der gennem årene har re-
duceret antallet af træer og buske, der kan give
læ for dyr og planter.
Et andet overraskende resultat var, at de fle-
ste ændringer i landbrugsstrategier, som bøn-
derne nævnte, viste sig ikke at have klimaet
som primær årsag. For eksempel var der kom-
met en række nye afgrøder til i de senere år,
bl.a. vandmelon, sesam og vignabønne. Land-
mændene gav en lang række årsager til, at de
afprøvede disse afgrøder: ønsket om en tidlig
høst for at have mad eller penge i den kritiske
periode inden kornet modnes; højere indkomst
fra afgrøder, der kan sælges; eller simpelthen
fordi frø var blevet uddelt gratis fra landbrugs-
konsulenten. Det var tilsyneladende ikke kendt
i landsbyerne, at den statsstyrede satsning på
at få landmænd til at dyrke nye og mere variere-
de afgrøder indgår som en del af Senegals pro-
gram for klimatilpasning. Man kunne også for-
vente, at de generelle klimatendenser ville på -
virke landmændenes beslutning om, hvor stort
et areal de vil dyrke om året (kun få dyrker hele
deres tilgængelige areal). Dette viste sig dog
primært at være styret af tilgængeligheden af
såsæd, landbrugsmateriel som oksetrukne plo-
ve samt tilgængelighed af gødning.
De ovenstående resultater er primært ind-
samlet gennem husstandsundersøgelser. Når
informationen blev hentet fra samtaler, som fo-
regik i større grupper, fremstod klimaet med en
helt anden markant position som den vigtigste
faktor for livet i landsbyen ­ og samtidig en fak-
tor man i sagens natur ikke kan gøre så meget
ved. Dette skyldes formentligt, at det generelle
billede af Sahels klima og miljø, der blev tegnet
i indledningen, også har rodfæstet sig på lands-
byplan. Man kan derfor nemt bekræfte hinan-
den ­ og ikke mindst den besøgende ­ i, at der
er behov for hjælp til at modstå klimaets nega-
tive konsekvenser. Dermed ikke være sagt at
behovet er opdigtet, men årsagerne er næppe
så entydige. En generel landbrugs- og økono-
misk udvikling med bedre tilgængelighed af de
almindeligste produktionsmidler vil kunne af-
hjælpe meget. Det skal også nævnes at 2007-
studiet var baseret på et lille antal husstande ­
det større regionale studie, der er i gang nu vil
vise om tendenserne bliver bekræftet.
el
Ole Mertz
...................................................
Lektor, Københavns Universitet
(om@geo.ku.dk)
Inge Sandholt
...................................................
Lektor, Københavns Universitet
(is@geo.ku.dk)
Kjeld Rasmussen
...................................................
Lektor, Københavns Universitet
(kr@geo.ku.dk)
Anette Reenberg
...................................................
Professor, Københavns Universitet
(ar@geo.ku.dk)
Cheikh Mbow
...................................................
Lektor, Institute des Sciences
de l'Environnement, Université
Cheikh Anta Diop de Dakar
En gruppe unge står og diskuterer klimaændringer og landbrug. De store
træer ­ Faidherbia albida ­ taber bladene i regntiden, og skygger således ik-
ke for afgrøderne. Samtidig bidrager bladene med en naturlig gødning af
jorden.
En gruppe kvinder interviewes om hvordan
de mener klimaændringerne påvirker landbruget.
Lugning af mark med bønner
og korn. Burkina Faso.
Fotos: Ole M
ertz, Københavns
Universitet.
background image
....................................
6
NR.
2 2008
D
Småbønder og
Verdensmarkedet for
lan
er har i de senere år været en livlig
debat om nye måder at koble uland-
enes småbønder til de købedyg -
tige markeder i Nord, særligt USA og EU.
Problematikken er ikke ny, men den er ak-
tualiseret af en række succeshistorier,
hvor nye og utraditionelle landbrugspro-
dukter fra Syd for alvor har fundet vej til
forbrugerne i Nord. Det drejer sig først og
fremmest om friske frugter og grøntsager,
som ikke konkurrerer direkte med land-
brugsprodukter fra de industrialiserede
lande. I disse lande er efterspørgslen efter
frisk frugt og grønt vokset kraftigt gennem
de seneste år, fordi forbrugerne er blevet
mere bevidste om hvor sundt det er at spi-
se grønt. Mange forbrugeres indkomst er
højere nu, så de er villige til at betale rela-
tivt høje priser for ferskvarer. Samtidig er
detailhandlen blevet voldsomt koncentre-
ret i store og velorganiserede supermar-
kedskæder, som har set de store indtje-
ningsmuligheder i et udvidet varesorti-
ment inden for ferskvarer og derfor inten-
siveret og effektiviseret importen af tropi-
ske produkter.
Også for mere traditionelle eksportprodukter
såsom bananer, kaffe og kakao er der nye ten-
denser i efterspørgslen på de rige markeder i
Nord. Fra tidligere at være betragtet som stan-
dardprodukter er der nu et hastigt voksende
marked for nicheprodukter ­ kaffe og chokola-
de fra særlige egne og med specifikke kvalitets -
kendetegn (aroma, smag) eller med særlige
produktionshistorier (økologisk dyrket, 'fair tra-
de', osv.). Stadig kan langt den overvejende del
af de traditionelle tropiske eksportvarer dog be-
tragtes som standardprodukter, da den nye ten-
dens endnu ikke er slået så kraftigt igennem.
Langt de fleste småbønder i ulandene er stadig
afhængige af indkomsten fra de traditionelle
produkter. Indtil for nylig har priserne for denne
type landbrugsprodukter været faldende gen-
nem en længere årrække som følge af, at flere
og flere lande intensiverede produktion og eks-
port. Det skete ikke mindst på grund af krav fra
de internationale monetære institutioner (den
Internationale Valutafond, Verdensbanken) og
nationale donor-organisationer i Nord om en
øget eksportorientering og liberalisering af u -
landenes gældsplagede økonomier. Samtidig
er efterspørgslen i Nord stagneret eller kun
svagt voksende. Også her spiller den stigende
bevidsthed om sundhed en rolle, men i det he-
le taget er der grænser for, hvor meget kaffe og
chokolade gennemsnitsforbrugeren kan sætte
til livs.
I det følgende præsenteres en række eksem-
pler, der kan belyse nogle af de udviklingspoli -
tiske dilemmaer, som denne udvikling afføder
på regionalt niveau. Inddragelsen af for skellige
regioner i eksport-orienteret produk tion af land-
brugsprodukter fører ofte til en ulige regional
udvikling, som skaber nye sociale og politiske
spændinger i de implicerede ulande. Derfor er
det nødvendigt, at udformningen af planer til
fremme af eksporten af landbrugsvarer bygger
på viden om specifikke lokale forhold og ikke
blot tilrettelægges efter overordnede national-
økonomiske målsætninger.
Utraditionelt produkt -
regional stagnation
I et område en times kørsel nord for Accra, ho-
vedstaden i Ghana, begyndte de fleste småbøn-
der i midten af 1990erne at producere ananas til
det europæiske marked. Hidtil blev friske ana-
Ghana
Burkina Faso
Togo
Accra
Tamale
Kumasi
Kakao
Elf
enben
sk
y
st
e
n
Ananas
100 km
Ananas udvælges fra småbondens mark, plukkes og
bæres til vejen.
Foto: Niels
Fold, Københavns
Universitet.
Illustr
ation:
Annabeth Andersen,
GEUS.
background image
nas til den europæiske forbruger importeret fra
Elfenbenskysten og Mellemamerika, men da
forbruget voksede, åbnede der sig en ny og ind-
bringende mulighed for småbønderne. De til-
plantede deres marker med en ny variant af
ananas, som på det tidspunkt ikke var særlig
udbredt i Ghana, men som den europæiske for-
bruger var vant til. Småbønderne blev hjulpet
med at opbygge kooperativer og initiativrige en-
treprenører lejede større områder og oprettede
en plantage-lignende produktion. Rent organi-
satorisk blev småbønderne hjulpet af en række
NGOer, som bistod med oprettelsen af koope-
rativer og hjalp med kontakten til eksportører-
ne. Men denne nye niche for Ghanas småbøn-
der blev hurtigt udfordret af ananaspro
duk-
tionen i Mellemamerika. Her foregik der en in-
tensiv forskningsindsats blandt de store ameri-
kanske plantageselskaber såsom Del Monte og
Dole. Det gjaldt om at udvikle en ananas af pas-
sende størrelse, farve, form og sødme. Produk-
tionen af denne variant voksede eksplosivt,
især i Costa Rica, og i årene efter årtusindeskif-
tet blev denne ananas markedsført ihærdigt på
de store markeder i USA og EU. Kampagnerne
blev i særlig grad rettet mod forbrugerne i su-
permarkederne og var så succesfuld, at efter -
spørgslen efter de ghanesiske småbønders ana -
nas faldt dramatisk. Plantagerne i Ghana blev
også ramt, men de havde langt større finansiel-
le og tekniske ressourcer til at ændre produk -
tionen og plante den nye variant. En del af sel-
skaberne har endog øget deres areal med den
nye variant. En sådan omlægning var imidlertid
alt for bekostelig for småbønderne, fordi den
nye variant ikke er nær så holdbar og derfor
kræver investeringer i kølehuse og transportfa-
ciliteter. Resultatet i Ghana er et markant skift
fra den tidligere småbonde-produktion til plan-
tageproduktion. Småbønderne kan i bedste fald
...................................
NR.
2 2008
7
for
landbrugsprodukter
Niels Fold
...................................................
Professor, Københavns Universitet
(nf@geo.ku.dk)
Jytte Agergaard Larsen
...................................................
Lektor, Københavns Universitet
(ja@geo.ku.dk)
Katherine Venton Gough
...................................................
Lektor, Københavns Universitet
(kg@geo.ku.dk)
Michael Helt Knudsen
...................................................
Ph.D.-studerende, Københavns Universitet
(mhk@geo.ku.dk)
Ananas sorteres og transporteres væk til pakning.
Plantagedrift of ananas.
Fotos: Niels Fold, Københavns Universitet.
background image
håbe på et job som plantagearbejdere, men det
er ikke nødvendigvis de tidligere ananas-bøn-
der, som får de relativt lavtlønnede jobs. Resul-
tatet er et faldende indkomstniveau blandt
småbønderne i ananas-området og en regional
økonomisk stagnation.
Traditionelt produkt ­
regional dynamik
Et andet eksempel fra Ghana fortæller en anden
historie. I den sydvestlige region, tæt ved græn -
sen til Elfenbenskysten, ses nemlig en dyna-
misk vækst i landområdernes mindre og mel-
lemstore byer. I dette område dyrker små
-
bønderne helt overvejende kakao, en traditio-
nel eksportafgrøde dyrket i Ghana gennem
næsten 100 år, men i denne region er det kun
ca. 40 år siden, at en omfattende produktion for
alvor kom i gang. Både migranter fra andre eg-
ne af Ghana og lokale indbyggere dyrker stort
set ikke andet end kakao, og fødevareproduk -
tion til selvforsyningsbrug er begrænset. Det
medfører, at mindre småbyer med en strategisk
beliggenhed ved større veje eller vejkryds ud-
vikler sig til lokale handelscentre, ikke blot for
'importerede' fødevarer men også for simple
daglige forbrugsgoder som tøj, redskaber, køk-
kenudstyr samt serviceydelser (frisører, barer,
osv.). De er stærkt sæsonafhængige, idet man-
ge migranter, både de med adgang til jord og
de, som arbejder for andre, vender tilbage til
deres hjemstavn, når høstsæsonen (oktober ­
februar) er afsluttet. Det er især tilfældet i de
byer, som fortrinsvis bebos af migranter. Men
trods den svingende aktivitet har disse byer en
markant status af 'noget andet' end landom -
råderne. Befolkningen opfatter sig selv som by-
boere og mange unge mennesker fra landet
slår sig ned her i stedet for at drage til de store
byer, først og fremmest Accra og Kumasi. Selv-
om en del af overskuddet fra kakaoproduk
-
tionen strømmer til migranternes hjemegne, in-
vesteres der også i nye boliger, forretninger, og
transportmidler. Alt dette reducerer de tidligere
forskelle mellem land og by og øger mobiliteten
blandt beboerne.
Vietnam
Cambodia
Thailand
Laos
Kina
Ho Chi Minh City
Danang
Hanoi
Kaffe
Frugt
100 km
Kakaobønner lagt til soltørring på stativ.
Kakaotræ med frugter; bønnerne sidder inde i frugten.
Forretningsgade i et af kakaoregionens lokale handelscentre.
Blandet landhandel i Western Region, Ghana.
....................................
8
NR.
2 2008
Fotos: Niels
Fold, Københavns
Universitet.
Illustr
ation:
Annabeth Andersen,
GEUS.
background image
Den regionale dynamik i kakaoområdet skyl-
des i høj grad, at prisen på kakao er for opad-
gående, og at Ghana ikke har været ramt af de
voldsomme prisfald som andre kakaoproduce-
rende lande. Kvaliteten af ghanesiske kakao-
bønner er nemlig højere end andre steder, ikke
mindst på grund af et statsligt styret system for
kvalitetskontrol, som er bevaret på trods af li-
beraliseringer i andre dele af kakaosektoren.
Prisen har også været fastsat af staten på bag-
grund af verdensmarkedsprisen og det har sik-
ret småbønderne en fast pris uafhængig af sted
og tid (inden for sæsonen) for deres salg til op-
købsselskaberne. Opkøbsleddet er derfor ble-
vet mere effektivt, da de private selskaber pri-
mært konkurrerer på omfanget af den købte
mængde. Derfor er deres service over for bøn-
derne øget, da det gælder om at få købt så me-
get som muligt ­ de både køber (fra bønderne)
og sælger (til det statslige eksportselskab) til
faste priser.
Traditionelt produkt ­
regional ulighed
Et sådant system findes ikke i Vietnams kaffe-
sektor. Her er markedet frit og staten blander
sig ikke i hverken produktion, opkøb eller eks-
port. Godt nok er der stadig en del statslige sel-
skaber, som opkøber og eksporterer kaffe. De
stammer fra tiden før 1990erne, hvor størstede-
len af kaffeproduktionen foregik på statsbrug
og hele kaffesektoren var statsligt reguleret.
Kaffeproduktionen foregår primært i det centra-
le højland og her har de fleste statsbrug nu
overdraget jorden til de småbønder, der tidlige-
re arbejdede på statsbrugene. Mange selvstæn-
dige bønder fra andre steder i Vietnam blev og-
så flyttet til strategisk motiverede bosættelser i
det centrale højland, et vigtigt grænseområde
til Cambodia ca. 500 km nord for Ho Chi Minh
City (det tidligere Saigon). Men den overvejende
del af ekspansionen siden da er foregået via selv-
stændige småbønder, som i stort tal og af egen
drift er draget til højlandet for at dyrke kaffe; her
dyrkes nu omkring 80 % af Vietnams kaffe.
Den massive indvandring har resulteret i en
enorm vækst af kaffeproduktionen og i løbet af
ganske få år blev Vietnam en af verdens førende
kaffeproducenter ­ og verdens største ekspor-
tør af den billige Robusta variant (den dyrere
Arabica kaffe dyrkes primært i Brasilien og Co-
lumbia). Til trods for den hurtige udvikling er
der imidlertid markante regionale forskelle i le-
vevilkårene, alt efter hvornår og hvor småbøn-
derne slog sig ned. Levevilkårene afhænger
dels af de agro-økologiske forhold (primært ad-
gang til vand) men i høj grad også af prisni-
veauet på det tidspunkt, hvor småbønderne
Typisk bolig for kaffebonde i Central Highlands.
Kaffen er høstet og sælges til den lokale opkøber.
Kaffebønner lagt til tørring på gårdsplads.
Kaffen blomstrer.
...................................
NR.
2 2008
9
Fotos: Jytte Ager
gaar
d L
arsen, Københavns
Universitet.
background image
starter med at høste kaffebuskene. Det er ka-
rakteristisk, at indvandringen er vokset kraftigt
i perioder med høje verdensmarkedspriser og
stagneret i perioder med lave. Men da det tager
ca. 4 år før de nyplantede kaffebuske kan høstes,
er verdensmarkedspriserne ofte faldet til et
langt lavere niveau, ikke mindst fordi produk -
tionen under gunstige prisforhold vokser i alle
verdens kaffeeksporterende lande. Ikke blot
udebliver den forventede indkomst, men bøn-
derne i fattigere områder besværes også af et
dårligt vejsystem. Dertil kommer, at bønderne
her ikke er i stand til at investere i simple maski-
ner til den primære forarbejdning af kaffebøn-
nerne. Derfor er småbønderne nødt til at sælge
høsten til en meget lavere pris. Overskuddet går
i stedet til lokale mellemhandlere, som kan tørre
og afskalle bønnerne, før de videresælges til
eksportørerne. Vietnams kaffeeventyr kan såle-
des ikke forstås som en overordnet historie om
'boom and bust', men som en langt mere kom-
pleks regional udviklingsproces karakteriseret
ved et samspil af vækst- og stagnationsområder.
Utraditionelle produkter ­
regional diversitet
Regional ulighed er også et stigende problem i
en anden del af Vietnam, nemlig i Mekong Del -
taet syd for Ho Chi Minh City. Mekong Deltaet er
Vietnams 'riskammer': efter markedet blev libe-
raliseret i slutningen af 1980erne er småbøn-
dernes produktionen vokset markant i deltaet
og Vietnam er nu en af verdens førende ris-eks-
portører. Mange af småbønderne var imidlertid
utilfredse med deres indkomst og pressede på
for at få lov til at diversificere produktionen ved
at omlægge deres rismarker til frugtplantager.
Selvom der er sket en omfattende liberalisering
i den vietnamesiske økonomi, er det dog stadig
ikke muligt for den enkelte småbonde frit at
vælge, hvad der dyrkes. Det skal godkendes på
lokalt niveau efter beslutninger, som er truffet
på nationalt niveau. Hensynet til fødevaresik-
kerhed vejer tungt i Vietnam og her er ris helt af-
gørende. Men i de fleste af deltaets nordlige
provinser har farmerne nu tilladelse til at plante
frugttræer og mange har fuldstændigt omlagt
produktionen fra ris: næsten hele året bugner
deltaet med mango, mandariner, ananas, ram-
buttan, longan, dragon fruits og andre tropiske
frugter.
Vietnam har i det seneste tiår oplevet en
voldsom industrialisering inden for arbejds-
kraft-intensive produktion af beklædning, sko-
tøj og elektronik. De store fabrikker er primært
lokaliseret i Ho Chi Minh City men også i Hanoi
vokser industrien. Den voksende økonomiske
aktivitet har øget indkomsten og dermed efter -
Småbønder sælger frugt og grønt på et af Mekongs flydende markeder.
Opkøber bringer kurve med mango til grossist.
Frugttræer (pomelo og banan) dyrkes på tidligere rismarker.
....................................
10
NR.
2 2008
Fotos: Niels
Fold, Københavns
Universitet.
background image
spørgslen efter frugt i byområderne. Det har
mange småbønder nydt godt af, især dem i delt-
aets nordlige provinser. Priserne på frugt er dog
stagneret gennem de senere år, mens udgifter-
ne til transport og inputs (gødning, pesticider)
er vokset. En mulig måde at opnå langt højere
priser er at eksportere til markederne i Nord,
men det har vist sig at være meget vanskelligt.
Den spontane og uorganiserede udvidelse af
frugtproduktionen har medført et mylder af for-
skellige varieteter, former og farver af den sam-
me frugt. For eksempel dyrkes der fire forskelli-
ge slags mangoer i deltaet og dyrkningspraksis
varierer fra bonde til bonde. Kravene fra impor-
tører i de industrialiserede lande ­ og de mange
nye supermarkeder i Vietnam ­ til store mæng-
der af ensartet frugt mht. form og farve er derfor
vanskellige at efterleve. Den geografisk spredte
produktion og de manglende kølefaciliteter gør
det ikke nemmere at få frugt af tilfredsstillende
kvalitet frem til havnen i Ho Chi Minh City. Ende-
lig er de store køberes krav om sporbarhed ­ al-
le produkter skal kunne spores tilbage til kilden
­ nærmest umuligt at opfylde for andre end me-
get velorganiserede opkøbere med faste leve-
rancer fra udvalgte småbønder.
Eksport af landbrugsvarer
til gavn for småbønderne?
De fire beskrevne eksempler peger på, at der ik-
ke kan opstilles en entydig sammenhæng mel-
lem småbønders integration i verdensmarkedet
og en positiv regional udvikling. Det er derfor ik-
ke anbefalelsesværdigt at formulere overordne-
de retningslinjer eller 'blåstempler' for ulande-
nes landbrugspolitik på dette område. Først og
fremmest er det afgørende at vurdere bæredyg-
tigheden af en eksportrettet produktion set i for-
hold til potentialet for det nationale og lokale
marked, herunder mulighederne for at opbygge
en forarbejdende industri, som øger værditil-
væksten og skaber arbejdspladser uden for land -
bruget. Hvis der er muligheder for eksport, må
det også vurderes, om der skal satses på dyna-
miske nicheprodukter og hvilke udfordringer
det så medfører i form af strenge krav om over-
holdelse af standarder, leveringstider og mæng-
der til importørerne i de industrialiserede lande.
Endelig er der spørgsmålet om statens rolle: un-
der de nuværende betingelser sat af det inter-
nationale donorsamfund skal staten kun sørge
for rammebetingelserne (infrastruktur, lovgiv-
ning, mm.), mens private aktører anses for at
være bedre til at tage sig af den kommercielle
aktivitet. Men her er der behov for en langt min-
dre rigid holdning. I hvert enkelt konkret tilfælde
må det vurderes, hvorledes statslig politik kan
understøtte en regionalt balanceret udvikling ­
det har private aktører ikke nødvendigvis hver-
ken kapacitet eller interesse i at tilse.
...................................
NR.
2 2008
11
Om RUD
'Land-by relationer i en globaliserende verden'
(Rural-urban dynamics in a globalising World)
er titlen på det forskningsprogram, som ligger
til grund for denne artikel. Det er programmets
formål at undersøge, hvordan regioner i ulandene -
alle kendetegnet ved en stærk tilknytning til
verdensmarkedet - udvikler sig og former koblingerne
mellem land og by. Programmet er støttet af en
bevilling fra Danida (2005-2008). Forskere fra
Københavns Universitet har i samarbejde med
forskere fra University of Ghana, University of Durham
(UK), the International Institute of Environment and
Development (UK), University of Dar Es Salaam
(Tanzania) og Chulalongkorn University (Thailand)
gennemført i alt ti case studier (tre i Ghana, to i
Tanzania, to i Thailand og tre i Vietnam). Case
studierne dækker forskellige typer af regional
udvikling og bosætningsmønstre.
Foto: Niels
Fold, Københavns
Universitet.
GEOVIDEN-2:Geo-forskning 24/08/08 12:13 Side 11
background image
V
ietnam er et stort land med ca. 84
millioner indbyggere. På trods af
en årlig økonomisk vækst på 6­9
% hører landet stadig til de fattigste i ver-
den; i 2007 var BNP/indbygger omkring
3.100 US$, mens den i Danmark var knap
34.000 US$. Det er generelt accepteret, at
der er en direkte sammenhæng mellem
energiforbrug og økonomisk vækst og for
udviklingslande kan energimangel være en
betydelig hindring for den socio-økonomi-
ske udvikling og fattigdomsbekæmpelse.
Vietnam har mange geologiske naturrig-
domme, men siden produktionen af olie for
alvor begyndte i 1987 har Vietnam naturligt
nok i stigende grad rettet blikket mod lan-
dets "sorte guld". Med priser på langt over
100 US$ pr. tønde råolie, en kraftig økono-
misk vækst og en voksende by-ungdom,
som vil have del i moderne forbrugsgoder
såsom motorcykler og biler, er dette blevet
mere relevant end nogensinde.
Vietnams olieproduktion var i 2007 på ca.
319.500 tønder råolie/dag, mens forbruget var
ca. 271.100 tønder råolie/dag. Vietnam kan der-
for eksportere råolie, men landet er nødsaget til
at importere raffineret olie på grund af mang-
lende raffineringskapacitet. Landet er desuden
i en situation, hvor forbruget af råolie fra 2003 er
steget med nær ved 50 %, mens produktionen er
stagnerende til faldende i samme periode.
Tal viser, at der i Vietnam for hver 1 million
indbyggere kun er 274 videnskabsmænd involve-
ret i forskning og udvikling; i Danmark er tallet
4.822. Olieefterforskning er bekostelig og viden-
krævende, og Vietnam mangler i den henseende
geologisk ekspertise, både til at vurdere olie- og
gasressourcerne på et geologisk fagligt grundlag
og til at matche den internationale olieindustri i
forbindelse med udbudsrunder og udnyttelse af
de påviste olie- og gasforekomster.
Bistand via videnoverførsel
GEUS har et stærkt forskningsmiljø inden for
kulbrinteefterforskning og -produktion og har
desuden solid ekspertise i rådgivning af myn-
digheder. Det var på denne baggrund, at GEUS i
1995 indgik i samarbejde med Vietnams natio-
nale olieselskabs (PetroVietnam) forskningsin-
stitut, Vietnam Petroleum Institute (VPI). Med
støtte fra først Energistyrelsen og siden 1996 fra
Danida har GEUS været engageret i Vietnam.
Samarbejdspartnerne er siden blevet udvidet
med Institut for Geografi og Geologi (IGG) ved
Københavns Universitet, Hanoi University of
Mining and Geology (HUMG) og Hanoi Univer-
sity of Science (HUS). Samarbejdsprojekterne
har gennem årene fokuseret på tre store geolo-
....................................
12
NR.
2 2008
Olieefterforskning
i Vietnam
Jag
200 km
110°
115°
10°
15°
20°
Kina
Tonkin
Bugten
Laos
Thailand
Cambodia
Vietnam
Borneo
Hainan
Det
S
ydkinesisk
e Hav
Beibuwan
Bassinet
Song Hong
Bassinet
Dam Thi Nai
Phu Khanh
Bassinet
Pattani
Bassinet
Tuy Hoa
Forskydningszonen
Song
Ba Riften
Nam C
on
Son
Bass
inet
Cuu L
ong B
as
sinet
Pearl River
Mouth
Bassinet
Qiongdongnan
Bassinet
Malay
Bassinet
105°
Hanoi
Truget
Krong Pa Graven
Red
R
i
v
e
r
Fork
ast
n
ing
e
n
Malay-Cho Thu
Bassinet
Kortet viser de geologiske bassiner, som ligger ud for Vietnams kyst. Riften med Krong Pa Graven samt Dam Thi
Nai, hvor der forekommer olieudsivninger, er ligeledes vist.
Illustr
ation: Stef
an Sølber
g, GEUS.
background image
...................................
NR.
2 2008
13
g
Jagten på det sorte guld
Henrik I. Petersen
...................................................
Seniorforsker, GEUS
(hip@geus.dk)
Stemningsbillede fra den gamle bydel i Hanoi.
En overraskende grøn by, fordi man værner om
træerne og indpasser bygningerne derefter.
Foto: Henrik
Ingermann P
e
tersen, GE
U
S
.
background image
giske offshore-bassiner, nemlig Song Hong
Bassinet i nord, Phu Khanh Bassinet ud for det
centrale Vietnam og Malay-Cho Thu Bassinet ud
for det sydvestlige Vietnam. Udover at frem-
skaffe olie- og gasrelateret geologisk viden om
bassinerne har projekterne som formål at træne
og videreuddanne de involverede vietname
-
siske geologer og geofysikere samt at overføre
moderne teknologi, eksempelvis avanceret ana -
lyse programmel til computere. På længere sigt
er målet at bidrage til at opbygge en oliegeo -
logisk kompetence på internationalt niveau hos
vietnameserne. Eksperter fra GEUS og IGG har af-
holdt kurser i Vietnam og adskillige vietnamesiske
cand.scient. og ph.d. studerende har været på
træningsophold på GEUS. Danske studerende,
som har arbejdet med deres speciale eller ph.d.
inden for projekterne, har ligeledes været i Viet-
nam. Den tilgængelige viden om Vietnams geolo-
gi, herunder specielt oliegeologi, var og er stadig
yderst sparsom, men arbejdet med de geologi-
ske bassiner har ført til en betydelig produktion
af afhandlinger i internationale tidsskrifter og
kon ferencebidrag. En stor del af denne viden er
fremskaffet ved reprocessering og gentolkning af
seismiske data samt ved feltarbejde og boring af
to knap 500 meter dybe kerneboringer.
Sedimentære bassiner
Ud for Vietnams kyst ligger fra nord til syd en
række sedimentære bassiner. Disse rift-bassi-
ner opstod i tidlig Palæogen (Eocæn ­ Oligo-
cæn, ca. 55-24 mio. år før nu) som følge af tek-
toniske bevægelser forårsaget af kollisionen
mellem de indiske og eurasiatiske kontinental-
plader. Bassinerne indeholder tykke sedimen-
tære lagserier. Eksempelvis har lagserien i Song
Hong Bassinet sandsynligvis en mægtighed på
mere end 15 km. De tidlige sedimenter blev ty-
pisk aflejret i flod- og sømiljøer, og har givet op-
hav til lakustrine mudderstenssekvenser og
kullag. Fra tiden efter "rift-fasen" (Miocæn, ca.
24-5 mio. år før nu) forekommer der ligeledes
kulførende lagserier. De lakustrine muddersten
er den væsentligste oliedannende kildebjergart
i bassinerne, mens kullagene udgør en vigtig
sekundær kilde til olie- og gasdannelse. Eksem-
pelvis viser analyser af olier fra det vietnamesi-
ske Cuu Long Bassin, at disse er dannet af laku-
strine kildebjergarter. Lakustrine kildebjerg
-
arter er generelt vigtige i Kænozoiske bassiner i
Sydøstasien. I nogle af disse bassiner kan kul
være hovedkildebjergarten, som det eksempel-
vis er tilfældet for visse af felterne i Kutei Bassi-
net (Mahakam Deltaet), Borneo.
Song Hong Bassinet strækker sig 500 km
over Tonkinbugten i det Sydkinesiske Hav og
fort sætter mod nord på land (Hanoi Truget). Bas-
sinet er hovedsageligt et gasområde, men der
er fundet olie i et antal boringer. Olien er sand-
synligvis dannet af Miocæne kul, som også er
gennemboret syd for Son LOForkastnings zonen,
der afgrænser hoved-aflejringscentret mod syd-
vest fra den nordøstlige del af bassinet. Den
nord østlige del af Song Hong Bassinet består af
en række stort set uborede rift-grave. Seismisk
kortlægning af lakustrine mudderstenssekven-
ser i den del af gravene, der blev skabt samtidig
med riften, tyder på en regional udbredelse af
mulige kildebjergarter. Kildebjergarternes evne
til at danne olie og gas er en vigtig information
for at vurdere de fremti dige muligheder i et om-
råde. På grund af manglen på boremateriale fra
rift-gravene blev fokus lagt på analogistudier.
Oligocæne lakustrine muddersten og kul er
blottet på kysten langs randen af bassinet samt
på en opskubbet inverteret horst midt i den nor-
døstlige del af Song Hong Bassinet. Mudderste-
ne er helt domineret af organisk materiale fra al-
ger, herunder alger med samme morfologi som
den nutidige ferskvandsalge
Botryococcus brau-
nii. Mudderstenene har et stort oliedannende
potentiale og vil under de rette betingelser ud-
gøre en fantastisk god kildebjergart.
Der er ikke boret i Phu Khanh Bassinet, så
man har kun seismisk information om bassi-
nets sedimenter. Detaljeret seismisk nytolkning
af bassinet, blandt andet under et ph.d. projekt
....................................
14
NR.
2 2008
Mikrosopifoto af ferskvandsalgen
Botryococcus braunii.
Udsigt over landskabet i Krong Pa Graven.
Foto: Henrik
Ingermann P
e
tersen, GE
U
S
.
Foto: Henrik
Ingermann P
e
tersen, GE
U
S
.
background image
ved IGG, har imidlertid bidraget betydeligt til en
øget forståelse af bassinets udvikling og sedi-
mentationshistorie. Desuden forekommer der
på land i Dam Thi Nai lagunen ved byen Quy
Nhon ved den nordlige del af Phu Khanh Bassi-
net olieudsivninger i opsprækket granit og i re-
jebassiner. Dette er klare vidnesbyrd om et ak-
tivt petroleumssystem og indsamling af olie
-
udsivninger peger overordnet på en kalkholdig
lersten som kilde, men også tilstedeværelsen af
en lakustrin kilde. Et muligt `køkken' (benæv-
nelse for modne kildebjergarter) med karbonat -
aflejringer er identificeret i Phu Khanh Bassinet.
På land forekommer den 300 km lange Neoge-
ne Son Ba Rift, som muligvis havværts er for-
bundet med Tua Hoa Forskydningszonen, som
adskiller Phu Khanh Bassinet fra det sydligere
Cuu Long Bassin. Son Ba Riften indeholder fem
grave, der ligger som perler på en snor. Heraf er
Krong Pa Graven den ene. En 500 m dyb kerne-
boring (Enreca-1) gennem sedimentfyldet til
bunden af graven har tilvejebragt et unikt mate-
riale til forståelse af små-skala rift-grave, som
kan bruges til forståelse af grave med tilsvaren-
de størrelser, blandt andet i Phu Khanh Bassi-
net. I de centrale dele af Krong Pa Graven i syn-
rift delen af lagfølgen forekommer to 20­30 m
tykke lakustrine, alge-rige mudderstensenhe-
der med et højt oliedannende potentiale. Krong
Pa Graven er den sidste af de fem grave i Son Ba
Riften og de øvrige fire grave er langt mere sand-
holdige, formodentlig fordi de har fungeret som
sedimentfælder for mere grovkornet materiale.
Det er således kun den sidste grav på `perle-
snoren', som har veludviklede kildebjergarter.
Denne model er direkte anvendelig i en efter-
forskningssammenhæng.
En mindre del mod nordøst af det store
Malay Bassin tilhører Vietnam og kaldes Malay-
Cho Thu Bassinet. Malay-Cho Thu Bassinet lig-
ger på randen af det op til 14 km dybe Malay
Bassin. Både Malaysia, Thailand og Indonesien
producerer olie og gas fra Malay Bassinet, mens
vietnameserne har haft betydelig mindre suc-
ces. Efterforskning efter kulbrinter i Malay-Tho
Chu Bassinet begyndte i 1993 og i adskillige bo-
ringer er der fundet olie og gas, men indtil vide-
re er kun et enkelt gasfelt blevet etableret. Olie-
og gasforekomsterne er også identificeret som
seismiske anomalier, DHIer (direct hydrocarbon
indicators). Kortlægning af DHIernes udbredel-
se stemmer godt overens med placeringen af
potentielle modne kildebjergarter (`oliekøkke-
ner'). Ved computer-modellering af kulbrinte-
dannelse skal man blandt andet benytte para-
metre, som beskriver kildebjergarternes evne til
at danne kulbrinter. Seismiske profiler og bore-
data viser, at kildebjergarterne er lakustrine
muddersten og kul. Under modellering af olie-
og gasdannelse i Malay-Cho Thu Bassinet blev
viden om kildebjergarternes kvalitet samt deres
rumlige udbredelse i Krong Pa Graven anvendt
til at kvalificere kildebjergartsparametrene for
de lakustrine muddersten og kullene i bassinet.
Det har således været muligt at modellere de
identificerede DHIer og komme med et kvalifi-
ceret bud på, hvorfor succesraten har været be-
grænset. Hovedrisikoerne i bassinet synes at
være relativt små `køkkener' samt tidspunktet
for dannelsen af hovedparten af olien, som for-
trinsvis skete før fælderne var dannet. Det vil si-
ge, at en stor del af de dannede kulbrinter må
formodes at have sivet ud af bassinet.
GEUS og de øvrige danske og vietnamesiske
samarbejdspartnere har via publikationer og
konferencebidrag været med til at eksponere Vi-
etnam for olieindustrien og videreuddanne viet-
namesiske geologer. Den opnåede petroleums-
geologiske viden er blevet bemærket af den
internationale olieindustri, hvilket har medført
mange henvendelser til VPI og de vietnamesi-
ske energimyndigheder. PetroVietnam har lige-
ledes værdsat resultaterne og har blandt andet
benyttet dem i forbindelse med den første ud-
budsrunde i Phu Khanh Bassinet, hvor adskil -
lige udenlandske selskaber bød ind på efter-
forskningskoncessioner. Så indsatsen nytter!
...................................
NR.
2 2008
15
Indsamling af prøver til olieanalyse. Rejebassin i Dam Thi Nai lagunen.
Foto: Henrik Ingermann Petersen, GEUS.
background image
D
en 26. december 2004 blev den øst-
lige del af det indiske Ocean ramt af
en forfærdelig tsunami skabt af et
jordskælv, der målte 9.1 på Richterskalaen
og med epicentret på havbunden vest for
Sumatra. Tsunamien nåede også den vest-
lige del af det Indiske Ocean, inklusive
Østafrikas kyster. Langs Kenyas kyst ud-
møntede tsunamien sig blot i en meget
hurtig forøgelse af vandstanden, til dag-
ligt højvandsniveau. Årsagen hertil var
dels den store afstand til epicentret, dels
at tsunamien nåede frem til Kenyas kyster
på et tidspunkt, hvor der var lavvande i
området. Forskellen mellem højvande og
lavvande er 3,2 til 4 m ved kysten i Kenya,
og fordi tsunami-bølgerne nåede frem ved
lavvande, blev bølge-energien reduceret
af de ofte brede koralrev, som ligger langs
2/3 af kystlinjen og beskytter en væsent-
lig del af kystområderne.
I løbet af foråret 2005 gennemførte GEUS feltar-
bejde i forbindelse med projektet `KenSea',
hvis formål det var at udvikle et følsomheds-at-
las over Kenyas kystområder, til brug for organi-
sering af indsatsen og begrænsning af skader-
ne i forbindelse med f.eks. en olieforurening.
Kenyas kyststrækning er mere end 600 km lang
og består af barske, forrevne klippekyster ud-
formet i gamle koralrev, vekslende med hvide
sandstrande, flodmundinger og følsomme man -
grovestrækninger. Klippekysterne er typisk flan-
keret af revflader i tidevandszonen, som dels er
abrasionsflak udformet i fossile koralrev, dels
nye koralrev under opbygning. Følsomheden
overfor forurening varierer meget fra kysttype til
kysttype, hvorfor en detaljeret kortlægning var
nødvendig.
Undervejs i feltarbejdet spurgte fiskere og
myndigheder ofte, hvad effekten af tsunamien
ville have været, hvis den havde ramt kysten
ved højvande. For at besvare dette spørgsmål
har GEUS sammen med Kenya Marine and Fish -
eries Research Institute (KMFRI) startet et pro-
jekt, der har til formål at fremstille et redskab til
bedst mulig forudsigelse og håndtering af øde-
læggelserne ved eventuelle fremtidige tsunami-
katastrofer. En sådan katastrofeplan skal funge-
re for både de nationale og lokale myndigheder
og baseres på gennemførelsen af en national
varslingsstrategi, (Contingency-plan).
Det centrale i projektet er en bølgemodel,
der kan simulere bølgens udbredelse både på
havet og op på land. I projektet indgår databa-
sen over kystressourcerne - KenSeaBase - som
blev udviklet i forbindelse med KenSea-projek-
tet og nye nøjagtige topografiske og bathyme-
triske kort. Kenyas topografiske kort i målestok
1:50.000 havde en ækvidistance på 20 meter,
hvilket er utilstrækkeligt for en model, der skal
simulere opløbet og udbredelsen af en tsu-
Kenyas kyst ­
konsekvenser af e
Mombasa
50 km
Kenya
Afrika
39°Ø
40°Ø
41°Ø
5°S
4°S
3°S
2°S
Kenya
Tanzania
Lamu
Gazi
Det Indiske Ocean
Ungwana
Bugten
Paté Island
Ngomeni
Funzi
Vanga
....................................
16
NR.
2 2008
Oversigtskort over Kenyas kystzone.
Resterne af en fiskerbåd på stranden øst for Ngo-
meni. Båden blev slået til vrag under tsunamien i
december 2004.
Foto: Ole Geertz
-Hansen, Rambøl
l.
Illustr
ation: Jette
Halskov
, GEUS.
background image
ser af en ny tsunami
...................................
NR.
2 2008
17
John Tychsen
...................................................
Chefkonsulent, GEUS
(jt@geus.dk)
Ole Geertz-Hansen
...................................................
Seniorbiolog, Rambøll
(og@ramboll.dk)
Frands Schjøth
...................................................
Geodatalog, GEUS
(fsc@GEUS.dk)
Merete Binderup
...................................................
Seniorforsker, GEUS
(mb@geus.dk)
Klippekysten, som bølgerne har udformet
i fossile koralrev, fremstår barsk, forrevet
og stærkt irregulær.
Den sydlige del af Ungwana Bugten er karakteriseret
af små flodmundinger med mangrover, som ligger
beskyttet bag sandøer med lave klitter.
Det brede rev, som findes langs store dele af Kenyas
kyst, er synligt og næsten tørlagt ved lavvande.
Langs den ydre kant af revet ses bølgebrænding og
langs land ses hvide sandstrande vekslende med
klippekyster.
De brede sandstrande tiltrækker mange slags aktivi-
teter. Billedet er taget ved lavvande og brændingen,
der ligger ved den ydre afgrænsning af revet, ses
øverst til højre. Alle de mange forskellige typer af bå-
de, der ses på billedet, benyttes til turisternes dyk-
ker- og snorkelture.
Nogle af de mest ekstensive mangroveområder i Ke-
nya findes i Lamu-distriktet nordøst for Ungwana Bug-
ten. Mangrovekysterne er en af Kenyas mest følsomme
kysttyper, især med hensyn til olieforurening.
Fotos: Ole Geertz
-Hansen, Rambøl
l.
background image
nami-bølge. Derfor blev der optaget en serie nye
flyfotos, som har dannet basis for fremstillingen
af topografiske kort med en ækvidistance på 1
meter i en 6-8 km bred kystzone.
Tsunami-modelleringen er baseret på den
antagelse, at højden af en fremtidig tsunami-
bølge vil være sammenlignelig med den, som
ramte Kenyas kystområder i december 2004.
Baseret på det Indiske Oceans regionale geolo-
gi, vil et epicenter, der kan føre til en ny tsu-
nami, højest sandsynligt være lokaliseret i den
østlige del af oceanet. På basis af seismologi-
ske vurderinger må det endvidere antages, at
den største tsunami, der kan forventes at ram-
me det østlige Afrika, vil have en 50 % større
amplitude end 2004-tsunamien.
Det blev derfor besluttet, at en simulering,
hvor modellen baserede sig på en tsunami-bøl-
ge svarende til 2004-hændelsen, men med en
bølge som nåede kysten samtidig med at det
højeste højvande indtraf (Scenarie 1) og en
`værst tænkelig situation', hvor amplituden var
50 % større (Scenarie 2). 2004-tsunamien viste
flere steder, at en bræmme mangroveskove
kunne beskytte kysten ved at optage en del af
energien fra tsunamien. I et tredje scenarie blev
modellen kørt som en situation, hvor de be-
skyttende mangroveskove var fjernet. Der blev
tegnet kort over de tre forskellige scenarier
langs hele Kenyas kyst. Et par eksempler er vist
længere fremme. Kortene viser, hvilke områder,
der blev oversvømmet, graden af oversvømmel-
se og fordelingen af bygninger, så som skoler
og hospitaler i de oversvømmede områder.
Endvidere blev kraften og hastigheden af bøl-
gen beregnet. Det var COWI i Danmark, der fore-
stod beregninger og modelkørsler. Til model-
kørslerne blev brugt den 2-D hydrodynamiske
model MIKE 21 BW udviklet af Dansk Hydraulisk
Institut. I modellens setup indgår detaljerede
data om områdets bathymetriske og topografi-
ske forhold og om karakteren af overfladen
(f.eks. sand, rev, klippe, mangrove, skov, by),
som giver informationer om underlagets mod-
stand. Modellen dækker et areal på 49.000 km2
med en gridstørrelse på 100 x 100 meter. De to -
po grafiske data stammer primært fra de detal-
jerede topografiske kort, udtegnet på basis af
de nye flyfotos, suppleret med data udtrukket
fra eksisterende topografiske kort. De topogra-
fiske data dækker således kun niveauerne over
middel havspejlsniveau. Bathymetriske data
blev udtrukket fra C-Map, der er et digitalt søkort.
På grund af manglen på målte randbetingel-
ser (inputdata til modellen) kunne en normal
model-kalibrering ikke gennemføres. Kun en
enkelt tidsserie af høj-opløselige vandstands-
data fra tidsrummet for 2004-tsunamien er til-
gængelig. Den stammer fra havnen i Lamu i det
nordlige Kenya. En stor bølge ændrer fuldstæn-
dig karakter, når den nærmer sig en lavvandet
kyst og den indkomne bølge i havet ud for Lamu
blev beregnet ved en `trial and error' tilnærm -
else indtil modellen reproducerede de målte
tidsserier for Lamus havn. Det således beregne-
de bølgetog blev derefter benyttet som input til
modellen langs hele Kenyas kyst.
Modelresultater
Alle data og resultater er gemt i elektronisk form
i KenSea databasen i Kenya, på Kenya Marine
and Fisheries Research Institute.
Der er udvalgt et område omkring og nord
for Malindi for at give et indtryk af virkningerne
af en eventuel ny tsunami. Risikoen for at Sce -
narie 2 skulle opstå er ekstrem lille, men mo-
dellen hjælper til at lokalisere de mest følsom-
me områder langs kysten. Et eksempel på
mo dellens resultater er vist i figuren ovenfor.
Mangrovens betydning
Mangroveskovenes dæmpende virkninger på
tsunamiers destruktive kræfter er blevet be-
skrevet og diskuteret af adskillige forskere i køl-
vandet på 2004-tsunamien. Derfor var det også
interessant at gennemføre modelkørslen over
scenarie 3, hvor mangroven var fjernet fra ky-
sten og erstattet af en havbund med `normale'
modstandsegenskaber.
Forskellen mellem modellerne med og uden
mangrove er mindre tydelig end forventet fra
andre studier. Effekten på vandstanden er for-
holdsvis lille, de fleste steder mindre end 20
cm, men bag udbredte og delvist eksponerede
mangrove-strækninger kan forskellen i vand-
stand være op til 60 til 70 cm. Endvidere når
....................................
18
NR.
2 2008
Maksimalt vandniveau
0­1 m
1­2 m
2­3 m
3­4 m
4­5 m
5­6 m
6­7 m
7­8 m
0 meter
Ngomeni
Malindi
5 km
Mambrui
Gongoni
Marikebuni
40°12 Ø
40°6 Ø
3°0 S
3°6 S
3°12 S
S
abak
i
R
iver
Kortet viser Scenarie 2 for området
mellem Malindi og Ngomeni. Det vil
sige en simuleret situation, hvor en
tsunami når kysten på et tidspunkt,
hvor det allerede er højvande og
hvor tsunamibølgen har en amplitu-
de, der er 50 % større end 2004-tsu-
namien. På havet er vandniveauet
vist i forhold til middel havspejlsni-
veauet. På land vises vandniveauet i
forhold til landoverfladen og illustre-
rer således højden af oversvømmel-
serne.
Billedet illustrerer, hvor langt vandet vil trænge ind i Malindi under Scenarie 2.
Illustr
ation: Jette
Halskov
, GEUS.
Foto: Ole Geertz-Hansen, Rambøll.
background image
oversvømmelsen op til 300 meter længere ind i
land, når mangroven er fjernet. Den mest signi-
fikante påvirkning blev fundet i mangroveområ-
derne nord for Vanga, bag Funzi, nær Gazi, i den
sydvestlige ende af Ungwana Bay og på Paté Is-
land. Situationen ved Paté Island, Vanga og Fun -
zi er vist på figuren øverst.
Grunden til, at mangroven har en mindre ef-
fekt på en tsunami i Kenya, sammenlignet med
andre steder, er, at mangrovekysterne i Kenya
oftest er lokaliseret i områder, som allerede er
beskyttet imod direkte bølgeeksponering. Det
vil sige i beskyttede bugte og laguner, bag øer
eller udbredte rev. Mangroverne gror sædvan-
ligvis ikke langs de mest eksponerede kyst-
strækninger karakteriseret af erosion. Dette
skyldes delvis det eksponerede miljø, men ho-
vedårsagen er manglen på et passende sub-
strat for rødderne.
Anbefalinger
Et vigtigt udbytte af projektet var de følgende
sæt anbefalinger til Kenyas regering:
·
Et post-2004 tsunami-studie afslørede en
markant mangel på kendskab til tsunamier
blandt kyst-befolkningen. Der er således
behov for at skabe offentlig forståelse for
årsagerne til og mulige konsekvenser af
tsunamier for at gøre lokalbefolkningen i
stand til at reagere hensigtsmæssigt, når
der bliver slået tsunami-alarm og således
også for at minimere virkningerne af frem-
tidige tsunamier.
·
Mangroveskove spiller en vigtig rolle i re-
duktionen af virkningerne af tsunami-bøl-
ger. Det anbefales derfor, at `skovstyrel-
sen' (the Department of Forestry) i samar-
bejde med de lokale samfund genopretter
skovområder, hvor mangroven er blevet
hugget ned og fjernet.
·
I høj-risiko-områderne skulle provinsadmi
nistrationen i samarbejde med `the Di-
s aster and Tsunami Management Com-
mittee' uddanne befolkningen, som lever
i de områder. Det ville hjælpe dem til bedre
at klare sig gennem tsunami-katastrofer,
både fysisk og psykisk.
...................................
NR.
2 2008
19
5 km
Scenarie 3 minus Scenarie 2
Forøget vandstand
0­0.2 m
0.2­0.4 m
0.4­0.6 m
0.6­0.8 m
0.8­1 m
>1 m
0 meter
Afgrænsning af mangrove
5 km
Funzi
Wasini
Ramisi
Shimoni
Kibuyuni
Jego
Vanga
Siyu
Paté
Island
Mbajumali
Kijingitini
Chundwa/Tundwa
39°18'Ø
39°24'Ø
39°12'Ø
4°30'S
4°36'S
4°42'S
41°6'Ø
2°6'S
2°12'S
aksimalt vandniveau
0­1 m
1­2 m
2­3 m
3­4 m
4­5 m
5­6 m
6­7 m
7­8 m
0 meter
Effekten af mangrove. Figuren viser forskellen mellem Scenarie 3, hvor al mangroven er væk, og
Scenarie 2, hvor mangroven er til stede. Til venstre ses situationen for området omkring Paté Island
på den nordlige del af Kenyas kyst og til højre er vist et kystområde længst mod syd, hvor Vanga og
Funzi er lokaliseret.
Traditionelt fiskeri fra små,
umotoriserede både.
Illustr
ation: Jette
Halskov
, GEUS.
Foto: Ole Geertz
-Hansen, Rambøl
l.
background image
Geocenter Danmark
Er et formaliseret samarbejde mellem de fire selvstændige institutioner De Nationale Geologiske
Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Geologisk Institut ved Aarhus Universitet samt Institut
for Geografi og Geologi og Geologisk Museum begge ved Københavns Universitet. Geocenter Danmark
er et center for geovidenskabelig forskning, uddannelse, rådgivning, innovation og formidling på højt
internationalt niveau.
udgiver
Geocenter Danmark.
Schultz Portoservice
Postboks 9490
9490 Pandrup
Ændring vedr. Abonnement
ring venligst tlf.: 38 14 29 31
Returneres ved varig adresseændring
Afsender:
Magasinpost
ID-nr.
Redaktion
Geoviden - Geologi og Geografi redigeres af Senior-
forsker Merete Binderup (ansvarshavende) fra GEUS i
samarbejde med en redaktionsgruppe.
Geoviden - Geologi og Geografi udkommer fire gange
om året og abonnement er gratis. Det kan bestilles ved
henvendelse til Finn Preben Johansen, tlf.: 38 14 29 31,
e-mail: fpj@geus.dk og på www.geocenter.dk, hvor man
også kan læse den elektroniske udgave af bladet.
ISSN 1604-6935
(papir)
ISSN 1604-8172
(elektronisk)
Produktion: Annabeth Andersen, GEUS.
Tryk: Schultz Grafisk A/S.
Forsidebillede: "Kunstvanding" af mark, Burkina Faso.
Foto: Ole Mertz, Københavns Universitet.
Reprografisk arbejde: Benny Schark, GEUS.
Illustrationer: Forfattere og Grafisk, GEUS.
Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.
De Nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland
(GEUS)
Øster Voldgade 10
1350 København K
Tlf: 38 14 20 00
E-mail: geus@geus.dk
Institut for Geografi og Geologi
Øster Voldgade 10
1350 København K
Tlf: 35 32 25 00
E-mail: info@geogr.ku.dk
eller info@geol.ku.dk
Geologisk Museum
Øster Voldgade 5-7
1350 København K
Tlf: 35 32 23 45
E-mail: rcp@snm.ku.dk
Geologisk Institut
Høegh-Guldbergs Gade 2, B.1670
8000 Århus C
Tlf: 89 42 94 00
E-mail: geologi@au.dk
Ny bog
I forbindelse med planeten Jordens Internationale år har GEUS bla. udgivet bogen Geological History
of Greenland, det er en opdateret engelsk udgave af Grønlands geologiske udvikling.
270 sider populærvidenskab, 570 illustrationer, 280 fotos, 60 faktabokse.
Grønlands fjelde afspejler Jordens geologiske udviklingshistorie gennem 3800 millioner år. Denne bog tager
os med hele vejen -tilbage i tiden og rundt langs denne verdens største ø. Det er den fascinerende historie om
bjergkæder, der skød op og blev slidt ned, om buldrende vulkaner og tropiske koralrev.
Bogen sammenfatter mere end 60 års geologiske undersøgelser på land og til havs, og den forklarer de geo-
logiske processer og belyser hvilke økonomiske ressourcer, der forekommer i Grønlands undergrund.
Bogen henvender sig til de, der er interesseret i naturen og menneskers udnyttelse af Jorden, og der vil være
inspiration at hente for de, der underviser i geologi og geografi.
Pris:
350 kr. plus forsendelse
Udgivet af:
De Nationale Geologiske Undersøgelser
For Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mere om bogen på:
www.geus.dk
Bestilling:
bogsalg@geus.dk
Grafik
© Geocenter Danmark Øster Voldgade 10, 1350 København K Tlf.: 38 14 20 00 E-mail:
Sidst ændret : Tirsdag 16. Sept., 2008
* Valid HTML 4.01!Valid CSS!