Grafik
Grafik
IGN*Geologisk Museum*Institut for Geoscience*GEUS
Om centret
Publikationer og geofakta
Kurser
Projekter
 Til forsiden > Publikationer og geofakta > Geoviden > Geoviden 2005, nr. 2
Sitemap

Geoviden 2005, nr. 2

Venligst brug pdf-filen (geoviden-2-2005.pdf ) til udskriftsformål.
background image
De seneste
150.000 år i Danmark
Istidslandskabet og naturens udvikling
background image
I
de senere år er der foregået et omfattende
arbejde med at analysere og datere de
mange aflejringer, som kan studeres i kyst-
klinter, i grusgrave eller i boringer i det danske
landskab. Det har nu gjort det muligt at rekon-
struere landskabets udvikling gennem de sene-
ste 150.000 år, dvs. siden slutningen af forrige
istid. Isstrømme fra Norge, Sverige og Øster-
søen har i samspil med smeltevand modelleret
en mosaik af bølget-bakkede landskaber og
milevide sletter. Det er en spændende udfor-
dring at skulle forklare istidslandskabets form-
verden, ikke mindst fordi landskaber formet af
ældre isstrømme ikke altid er fjernet af efterføl-
gende isfremstød, men kan spores i landskabet
den dag i dag. Men i de seneste istider har Dan-
mark også i lange tidsrum været isfrit og land-
skabet ligget hen som en tundra uden træer,
men med et dyre og planteliv tilpasset disse
kolde forhold. I noget varmere perioder fandtes
der også lysåbne skove. Jorden var frosset til
stor dybde, men om sommeren tøede det øver-
ste jordlag op, og førte til omfattende jordflyd-
ning. Farvandene omkring Danmark var kolde
med drivende isbjerge. Kun i kortvarige perio-
der blev dele af landet dækket af det Skandina-
viske Isskjold.
Gennem Jordens historie har klimaet været un-
der stadig forandring. Nogle klimasvingninger
sker over millioner af år, mens andre sker over
nogle tusinder af år, og andre igen over årtier.
Disse naturlige klimavariationer har ført til kli-
matiske forhold, der i meget høj grad har
præget landskabets og naturens udvikling i
Danmark. Flere gange i Jordens historie har der
været frysehusperioder, hvor klimaet var så
koldt, at der fandtes gletschere på Jorden. In-
den for den sidste milliard år har der været fire
større eller mindre frysehusperioder. Disse kol-
de perioder blev afløst af drivhusperioder, hvor
klimaet var så varmt, at der ikke fandtes
gletschere. Vi befinder os nu i Kvartærtiden, der
er en frysehusperiode.
I Kvartærtiden har klimaet vekslet mellem
kolde istider og varme mellemistider. Under is-
..............................
2
NR. 2 2005
De seneste 150.000 år
Michael Houmark-Nielsen
...................................................
Lektor, Geologisk Institut
(michaelh@geol.ku.dk)
Johannes Krüger
...................................
Professor, Geografisk Institut
(jk@geogr.ku.dk)
Kurt Henrik Kjær
...................................
Forskningslektor, Geologisk Museum
(kurtk@snm.ku.dk)
background image
tiderne har mægtige isskjolde dækket 30% af
Jordens landareal. I Nordeuropa har Det Skandi-
naviske Isskjold bredt sig fra den norsk-svenske
fjeldkæde. I takt med isskjoldenes vækst sank
vandstanden i verdenshavene mere end 100
meter i forhold til nutidens havniveau, så Dan-
mark var landfast med England. Havet nåede
Kattegat gennem en dyb fjord i Norske Rende.
Uden for isen lå landskabet hen som et koldt og
forblæst tundralandskab med hårdføre planter
og præget af jordflydning, og farvandene om-
kring var kolde med drivende isbjerge. Som-
mertemperaturen kunne svare til den, der i dag
findes i det nordligste Skandinavien. Under isti-
derne optrådte mildere perioder, interstadialer,
hvor isen smeltede tilbage til højlandet omkring
den norsk-svenske fjeldkæde og åben skov el-
ler dværgbuskheder bredte sig. Ishavet og de
store søer foran isen i Østersøen havde en af-
gørende indflydelse på isskjoldets udbredelse i
Danmark.
Ganske vist har der i løbet af Kvartærtiden
været mange istider, men i Danmark har man
kun sikre fund fra de sidste tre istider. I de første
istider har det danske område sandsynligvis
været isfrit og ligget hen som et tundraland-
skab. Aflejringer fra tredjesidste istid, Elster, er
kun fundet på få lokaliteter på Fyn og i Jylland.
Derimod danner aflejringer fra næstsidste istid,
Saale, i dag landoverfladen i dele af Vestjyl-
land, nemlig på de såkaldte bakkeøer. I den
øvrige del af Danmark dækkes Saale istidens af-
lejringer af yngre sedimenter fra sidste istid,
Weichsel.
Et detektivarbejde
Vores viden om de skiftende miljøer under isti-
der og mellemistider i Danmark bygger på man-
ge års undersøgelser. Istidsforskerne indsamler
oplysninger om landskabets indre opbygning
fra kystklinter, grusgrave, boringer og udgrav-
ninger i forbindelse med bygge- og anlægsar-
bejder. Der er i virkeligheden tale om et stort og
spændende detektivarbejde, hvor landskabet
skilles ad lag for lag. Omfanget af 'opklarings-
arbejdet' kan anskueliggøres ved at anvende
Prækvartæroverfladen og nutidens topografi som
to grænseflader, der tilsammen viser udstræk-
ning og tykkelsen af den lagpakke, som istids-
forskeren undersøger. Nogle steder er denne
lagpakke meget tynd, mens den kan være flere
hundrede meter tyk i de dybe udfyldte dale, i
fjordene og de marine bassiner. Desuden vil be-
vægelser i undergrunden over en længere tids-
periode være med til at forandre tykkelsen af de
kvartære sedimenter. Men hvis det lykkes at ad-
skille de kvartære sedimenter i tid og rum, kan
der findes svar på en lang række spørgsmål:
Hvor mange istider og mellemistider er der spor
efter i Danmark? Hvor mange isfremstød og
genfremstød har der været under hver istid?
Hvornår skød isen frem? Hvor kom isen fra? I
hvilken retning bevægede isen sig, og hvor
langt nåede den frem? Hvilke lag hører til sam-
me isstrøm? Hvordan er lagene aflejret? Hvor-
dan smeltede isen bort? Hvilke isfremstød har
bidraget til udformningen af det landskab, vi
ser i dag? Og mange andre spørgsmål.
Det optimale vil være at finde de horisonter i
den kvartære lagpakke, som repræsenterer af-
lejringer og erosion til samme tid. Herved kan
man rekonstruere det regionale miljø. Flere på
hinanden følgende tidshorisonter vil afsløre
selve opbygningen af den kvartære lagpakke ­
ja nærmest opløse den i gamle og nyere land-
skaber. De nyeste undersøgelser fra nutidige
gletschere og kvartære aflejringer i Barentsha-
vet nord for Rusland viser, at `gamle' landska-
ber kan bevares under yngre lag af sedimenter.
Men vores nuværende viden rækker stadig ikke
helt så langt i Danmark. Gennem stratigrafiske
korrelationer og dateringer af sedimenter kan vi
samle information til at genskabe en serie tids-
billeder ­ rekonstruktioner fra tiden før sidste
mellemistid og gennem sidste istid til isen
smeltede bort fra Sydsverige. Sådanne palæo-
geografiske kort er selvfølgelig ikke bedre end
de dateringer, de bygger på. Gennem de sidste
15-20 år er der sket store landvindinger med
hensyn til mulighederne for at datere aflejrings-
tidspunktet for et sediment. Selvom nøjagtig-
heden i datering og detaljeringsgraden aftager
..............................
NR. 2 2005
3
i Danmark
Digital Højde Model (DEM) henover Hovedopholdslinjen i det centrale Jylland (rektangel på lokalitetskort). Ho-
vedopholdslinjen kaldes også for den Ussingske linje efter Professor N.V. Ussing, som var den første, der beskrev
denne landskabsgrænse i 1907. Traditionelt menes Hovedopholdslinjen at angive den maksimale udbredelse af
det Skandinaviske Isskjold under den sidste istid ­ Weichsel. Øst og nord for Hovedopholdslinjen er landskabet
"ungt" og reliefrigt, mens det kendetegnes af flade smeltevandsletter og udjævnede bakker vest og syd for Ho-
vedopholdslinjen.
C
o
p
yright: KMS G18-97.
background image
med sedimentets alder, kan man i dag sam-
menstille de mange data som kort, der i store
træk viser palæogeografi og natur helt tilbage til
vor tid 150.000 år .
Palæogeografiske
rekonstruktioner
Næstsidste istid ­ Saale
Saale istiden begyndte for ca. 380.000 år siden
og sluttede for 130.000 år siden. I Danmark fin-
des spor efter tre større nedisninger afbrudt af
isfrie perioder. Første gang kom isen fra Sydnor-
ge, og den formodes at have dækket hele Dan-
mark. Aflejringer fra det norske isfremstød dan-
ner det indre af mange jyske bakkeøer. Under
det næste og største såkaldte Drenthe isfrem-
stød i Saale, bredte Det Skandinaviske Isskjold
sig ind over Danmark fra nordøstlige retninger,
og aflejrede en sandet till (moræneaflejring)
med sten og blokke fra Sverige og fra bunden af
Kattegat. Isen dækkede det meste af Holland,
Nordtyskland og Polen, og i Rusland nåede is-
randen helt til Volga-floden og Ural. Det skete
for ca.160.000 år siden. Under isens afsmelt-
ning i Danmark var der flere genfremstød, som
skabte israndslandskaber. Trods omfattende
jordflydning i det kolde klima udenfor isranden
under sidste istid, kan disse israndslandskaber
stadig erkendes som NV-SØ-gående bakkedrag
på de vestjyske bakkeøer.
Efter en isfri periode, hvor Danmark lå hen
som et tundralandskab, skød Saale istidens
sidste store Warthe isfremstød frem gennem
Østersølavningen, og flød ind over Danmark fra
østlige og sydøstlige retninger. Da denne balti-
ske isstrøm nåede sin største udbredelse for
140.000 år siden har den sandsynligvis stået
med sin rand i nærheden af Jyllands nuværende
vestkyst. Herfra har isranden haft kontakt til
gletschere, der dækkede Kattegat og det nordli-
ge Skagerrak. Isen efterlod et morænelandskab
bestående af en leret, kridt- og flintrig till med
sten og blokke fra Østersøens bund. I Vestjylland
overpræger og slører disse aflejringer landskabs-
formerne fra ældre nedisninger. Den bortsmel-
tende is efterlod et landområde, der var presset
ned af isens vægt. På grund af den havstigning,
som fulgte med isens afsmeltning, kunne et is-
hav mod slutningen af Saale istiden for 135.000
år siden derfor brede sig ind gennem Norske
Rende, ind over det nordlige Jylland og langt ind
i Kattegat til den nordlige del af Øresund. Langs
den vigende isrand kalvede isen og sendte is-
bjerge ud i havet, og på land henlå store arealer
dækket af dødis. I dalsænkninger blev smelte-
vandsflodernes sten og grus dækket af stenfrit
issø-ler afsat i lokale søbassiner og afsnørede
strømløb ­ og vegetationen bredte sig over det
unge morænelandskab.
Eem mellemistid
Saale istiden blev afløst af Eem mellemistiden,
der begyndte for 130.000 år siden og sluttede
for 117.000 år siden. I den varmeste del af Eem
var klimaet lidt varmere og mere fugtigt end i
dag. Eemhavet, med et havniveau nogle meter
over det nuværende trængte frem og oversvøm-
mede de lavereliggende landområder, så forde-
lingen af land og hav minder en hel del om nu-
tidens. Vendsyssel blev havdækket, og der
opstod en række sunde, som forbandt Nord-
søen og Kattegat med Østersøen, og et smalt
sund skar sig tværs gennem Slesvig-Holsten. På
land fandtes løvskov med eg, hassel og avnbøg,
og i havet levede en lang række dyrearter, som
ikke findes så langt nordpå i dag.
Sidste istid ­ Weichsel
Efter den varme Eem mellemistid kom kulden
igen og varslede en ny istid, Weichsel istiden,
der begyndte for 117.000 år siden og sluttede
..............................
4
NR. 2 2005
En grundlæggende tanke bag forståelsen af det danske landskab er adskillelsen i lag på lag mellem Prækvartæroverfladen og nutidens landskabsoverflade. Det optimale er at
finde tidshorisonter i sedimentpakken mellem disse to overordnede grænseflader og at uddrage information om de tidligere forskellige aflejringsmiljøer og deres indbyrdes be-
liggenhed. Vores nuværende viden rækker til at sammenstille bestemte tidsintervaller. De viser hver især, hvor land, hav, søer, og større flodsystemer var placeret, samt hvor langt
det Skandinaviske Isskjold trængte frem over Danmark og de omliggende landområder. Hvis man stabler disse palæogeografiske kort oven på hinanden og skærer et lodret snit
gennem dem, kan man følge naturens udvikling gennem de sidste 150.000 år og samtidig få et indblik i størrelsen og udtrækningen af vores sedimentarkiv.
background image
for 11.500 år siden. I løbet af få tusinde år træng-
te kulden skoven og dyrene mod syd, og havet
blev køligere og blev efterhånden til et ishav.
I Tidlig Weichsel lå store dele af Sydskandi-
navien med Danmark samt Nordsøen hen som
en del af den nordeuropæiske tundra med en
sparsom vegetation af hårdføre urter og lave
buske af dværgbirk og pil. På tundraen levede
mammutter sammen med andre dyr som uld-
håret næsehorn, kæmpehjort, steppebison, rens-
dyr og moskusokse. I tundralandskabet var jor-
den frosset til mange meters dybde året rundt,
og kun i den korte sommer nåede de allerøver-
ste dele af jorden at tø op. Så opstod der jord-
flydning, som udglattede det tidligere reliefrige
istidslandskab fra Saale, og Eem tidens søer og
sumpede lavninger dækkedes efterhånden af
flydejord.
Havniveauet faldt mere end 25 til 50 meter i
begyndelsen af Weichsel, men det nordlige Jyl-
land og Skagerrak var stadig en del af den bugt,
der via Norske Rende var forbundet med Atlan-
terhavet. At der er fundet mere varmekrævende
dyrearter blandt den arktisk prægede fauna vi-
ser, at lunere vandmasser nu og da nåede de
danske farvande. I Østersølavningen fandtes
store ferskvandssøer.
Fra Tidlig Weichsel kendes to mildere perioder
kaldet Brørup og Odderade interstadialerne. Brø-
rup interstadialet, der varede ca. 10.000 år, kul-
..............................
NR. 2 2005
5
St r at i g r a f i
Kvartærtidens længst varende del kaldes Pleistocæn, som strækker sig fra ca.
1,8 millioner år siden til for 11.600 år siden. Det antages at Det Skandinaviske
Isskjold først nåede Danmark i Mellem Pleistocæn under det såkaldte Cromer
kompleks. Den palæogeografiske kortserie omfatter den seneste del af Saale
istiden, Eem mellemistiden og Weichsel istiden. Den marine iltisotopkurve vi-
ser svingninger i klimaet de sidste ca. 850.000 år. Spor efter en stadig vekslen
mellem istider (isotopstadier med lige numre) og mellemistider (isotopstadier
med ulige numre) er bevaret i havbundens sedimenter. Lagfølgerne fra land-
områderne er langt mere ukomplette. Det skyldes først og fremmest, at disse
er uhyre sårbare overfor fjernelse af aflejringer ved erosion. Derfor mangler der
ofte vidnesbyrd om udviklingen i lange tidsrum. Det er først fra og med de sid-
ste ca. 150.000 år, at lagfølgerne bliver så velbevarede, at der kan skabes et
nogenlunde samlet billede af de geologiske hændelsesforløb op mod vor mo-
derne varmetid, Holocæn.
background image
minerede for knap 100.000 år siden. Det Skandi-
naviske Isskjold smeltede voldsomt tilbage, og
havniveauet steg tilsvarende. Plantevæksten var
præget af åben birkeskov med fyr, mens gran
indvandrede i slutningen af den milde periode.
Mellem Weichsel
Ishavets bugt, der dækkede Vendsyssel, bredte
sig dybt ind i Kattegat til trods for at det globale
havniveau lå 50 til 75 m under det nuværende.
Dette skyldes sandsynligvis, at nedpresningen
foran det Skandinaviske Isskjold var tilstrække-
lig stor til at kunne opveje den globale hav-
spejlssænkning, som var resultatet af øget glets-
chervækst i de polare egne. Flere gange i Mellem
Weichsel spores perioder med lunere vandmas-
ser i Kattegat, men de marine sedimenter har
også lag med isskurede sten, der viser, at is-
skjoldet flere gange nåede ud i bugten, hvor der
drev smeltende isbjerge rundt. I Mellem Wei-
chsel voksede isskjoldet og fra denne periode
kendes tre isfremstød i Danmark.
Horns Stadialet
Under Horns Stadialet voksede Det Skandinavi-
ske Isskjold og skred hastigt mod syd gennem
Oslofjorden over Skagerrak og ind over de nord-
lige dele af Jylland og dybt ned i Kattegat. Det er
sparsomt med viden om dette isfremstød, der
afsatte till med norske ledeblokke i Jylland. I
kystklinterne i Limfjordsområdet og i Thy er der
fundet smeltevandsaflejringer fra dette første
norske isfremstød, hvor sten og grus aflejret i
smeltevandsfloder afløstes af muddersedimen-
ter fra delvist dødisdæmmede søer. Aldersbe-
stemmelser af disse sedimenter viser, at afsmelt-
ningen fandt sted for lidt under 60.000 år siden.
Da isstrømmen i Norske Rende brød sammen og
drev som isbjerge ud i Nordatlanten, trængte
..............................
6
NR. 2 2005
background image
havet ind over lavlandet i Sydnorge og Nordjyl-
land, der var blevet presset ned af isens vægt.
Hirtshals Interstadialet
Under Hirtshals Interstadialet for ca. 55.000 til
50.000 år siden blev det mildere. Subarktiske
vandmasser trængte ind i Kattegat, og der opstod
forbindelse fra de isdæmmede søer i Østersøen
gennem Esrum-Alnarp dalen tværs over Skåne
og NØ-Sjælland. I slutningen af perioden vokse-
de gletscherne i Sydnorge atter ud gennem fjor-
dene, arktiske faunaer bredte sig i Kattegat, og
det blev også koldere på land. Plantevæksten
forarmedes, og sand fra udtørrede flodsletter
blæste ind i fugtige lavninger. Vindslibning af
sten i jordoverfladen blev almindelig.
Ristinge Stadialet
For 50.000 år siden skød en baltisk isstrøm, Ri-
stinge Fremstødet, ind over Danmark. Det skete
muligvis, fordi isskjoldet længere østpå i Øster-
sø-området var blevet ustabilt, på grund af læn-
gere tids mildt klima i Sydskandinavien. Sten og
grus af baltisk oprindelse fundet i de marine lag
i Vendsyssel viser, at isstrømmen trængte gen-
nem Østersø-lavningen og kalvede i Kattegat,
mens den dækkede det sydøstlige Danmark og
det meste af Sønderjylland. Isen afsatte en till,
der i den sydlige og østlige del af landet har en
karakteristisk rosa kulør, som skyldes knuste
røde sandsten fra Østersøens bund. Også skal-
stumper af snegle og muslinger fra det varme
Eem-hav, findes i gletscheraflejringer fra dette
isfremstød. Denne isstrøm havde randen ståen-
de længere vestpå end Hovedstilstandslinjen,
men næppe så langt vestpå som den nuværen-
de jyske vestkyst. Det er usikkert, hvor langt op
i det mellemste Jylland isstrømmen nåede, men
den østlige del af landsdelen var isdækket.
..............................
NR. 2 2005
7
background image
Sejerø-Møn Interstadialet
Efter den første baltiske isstrøm indtraf en læn-
gere periode for 45.000 til 30.000 år siden, hvor
Danmark var stort set isfrit, og hvor klimaet var
forholdsvis mildt. Fra denne periode stammer
klit- og søaflejringer samt rester af periglaciale
landoverflader. Plantevæksten på Sejerø var for
ca. 40.000 år siden præget af urter med spred-
te forekomster af polarpil og dværgbirk. I Skager-
rak og Kattegat fandtes et ishav, som til tider
strakte sig ind over Nordsjælland. Det Skandi-
naviske Isskjolds gletschere kalvede i Norske
Rende, og afvanding fra søer i Østersølavningen
foregik gennem Esrum-Alnarpdalen. Ved Esrum-
dalens munding aflejredes mudder med en
sparsom marin, arktisk fauna og med sten og
grus, tabt af smeltende isbjerge.
I denne milde periode indtraf dog for 35.000
år siden et kortvarigt isfremstød, hvor endnu en
baltisk isstrøm trængte frem gennem den is-
dæmmede sø i Østersølavningen og dækkede
de østlige dele af Danmark. Sten og grus i hav-
aflejringer fra Vendsyssel viser, at gletscherne
sendte isbjerge ud i Kattegat. Efter dette kortva-
rige isfremstød genskabtes den store isdæm-
mede sø i den vestlige del af Østersøen, og tun-
dra med dværgbuskhede blev almindelig i store
dele af Danmark. Flere steder i landet er der
fundet flyvesand og periglaciale jordoverflader
med vindslebne sten, og iskilestrukturer. Et
stort antal mammuttænder omlejret af senere
isfremstød, er dateret til denne periode.
Sen Weichsel
Sen Weichsel var den koldeste del af sidste is-
tid, og Det Skandinaviske Isskjold nåede sin
største udbredelse under tre større isfremstød.
Først et fremstød fra Sydnorge gennem Katte-
gat, dernæst Hovedfremstødet fra Sverige og
..............................
8
background image
endelig de Ungbaltiske fremstød, der nåede til
Danmark fra sydøst gennem Østersølavningen.
Disse nedisninger har formet hovedtrækkene i
det østdanske istidslandskab.
Kattegat Issøen og Kattegat Isstrømmen
Den arktisk prægede bugt i Skagerrak og Katte-
gat havde eksisteret siden afsmeltningen af det
første isfremstød fra Sydnorge i Mellem Weich-
sel. Men for 30.000 år siden begyndte Det
Skandinaviske Isskjold atter at vokse ud over
de sydnorske kystegne, og det inderste af bug-
ten blev afsnøret fra Nordatlanten, så der op-
stod en isdæmmet sø, Kattegat Issøen. Hurtige
og voldsomme fald i Kattegat Issøens vand-
spejl, der er registreret i Vendsyssel, i Lønstrup
Klints opstablede flager af mudder og sand, vid-
ner om, at søens vand ved flere lejligheder brød
igennem isdæmningen i Norske Rende.
For 28.000 år siden skød en isstrøm fra Syd-
norge ud i Kattegat Issøen og videre ind over det
nordlige Danmark. Till-aflejringer fra dette is-
fremstød indeholder blokke fra Oslo-området
og skalfragmenter fra det tidligere ishav. Den
.............................
NR. 2 2005
9
Foto: Michael Houmark-Nielsen, Geologisk Institut.
Kobbelgård kystklint ved Klintholm havn, Møn. Typisk dansk kystklint hvor istidens lagfølger kan udredes og sammenlignes med andre lokaliteter i grusgrave, i kystklinter og
i boringer.
background image
store hastighed, hvormed isen bredte sig mod
syd, var bestemt af udbredelsen af issøens
vandmættede muddersedimenter, som isen
kunne glide på. Da Kattegat var blevet opfyldt af
gletscheris, strømmede isen herefter gennem
Norske Rende mod Atlanterhavet. Det sydlige
Danmark forblev isfrit og lå hen som tundra
med dværgbirk, pil, rypelyng og ene. De første
fund af lemming i Danmark er fra denne tid og
stammer fra Møn.
Perioden fra 27.000 til 23.000 år før nu var
præget af opbrud af isstrømmen syd for Norge,
den Nordatlantiske havstrøm var igen blevet
mere aktiv og havet trængte dybt ind i Norske
Rende. En armada af isbjerge drev ud i Atlanter-
havet samtidig med, at en flydende gletscher
formodentlig udvikledes i de indre dele af Ska-
gerrak. Sammenbrudet kan skyldes, at isens
egen nedpresning af underlaget medførte en lo-
kal havstigning, som var tilstrækkelig stor til at
løfte isstrømmen fra havbunden. Afsmeltnin-
gen betød, at Kattegat Issøen atter kom til at
dække det meste af sit tidligere område, og
smeltevandssand afsattes i Vendsyssel, mens
lerede sedimenter med sten tabt af isbjerge af-
løstes af sandede delta- og flodaflejringer i Kat-
tegats sydlige kystområder. På land lå store
dødismasser tilbage, og i floder og søer aflejre-
des sedimenter med rester af et arktisk plante-
og dyreliv.
Hovedfremstødet
Under Hovedfremstødet eller Nordøstisen
trængte Det Skandinaviske Isskjold fra Sverige
massivt ind over Danmark flankeret af en is-
strøm gennem Norske Rende og af en baltisk
gletscher på vej ind over det nordtyske-polske
lavland. Over en bred front nåede en langsomt
flydende del af isskjoldet fra nordøst for 23.000-
20.000 år siden frem til Hovedstilstandslinjen.
Det har undret mange istidsforskere, at Hoved-
stilstandslinjen danner en næsten ret vinkel
sydvest for Viborg. Israndens vinkelform kan
skyldes, at isstrømmen gennem Norske Rende
har været så effektiv, at Midtjylland ikke fik
tilført tilstrækkelige mængder is til, at isranden
kunne opnå et mere naturligt, udrettet forløb.
Desuden stod isen ikke nødvendigvis ved hele
Hovedstilstandslinjen på samme tid; den øst-
vest-gående del af linjen synes at være noget
ældre end den nord-syd-gående del.
I de centrale dele af Danmark er Nordøstisens
aflejringer rige på ledeblokke fra Mellem- og
Sydsverige. Isens største udbredelse markeres
kun i ringe grad af randmoræner, men derimod
af nord- og østgrænsen af de store vestjyske he-
desletter. Disse flodsletter blev dannet af smel-
tevand, der løb vestpå mellem bakkeøernes ud-
glattede istidslandskab fra Saale. Hedesletterne
fik størstedelen af deres sand og grus tilført
gennem de nord- og østjyske tunneldale, hvor
smeltevand i og under isskjoldet søgte ud mod
isranden.
Hovedstilstandslinjen skærer den jyske vest-
kyst ved Bovbjerg, hvorfra den kan følges vide-
re ud i Nordsøen. Fra Sønderjylland kan isran-
Alheden i Vestjylland med de sandede jorder og mange læhegn, der standser udsynet over den ellers vidtstrak-
te smeltevandsslette. Ujævnheder i terrænoverfladen er ofte ar efter istidens forgrenede strømløb.
Foto: Johannes Krüger, Geografisk Institut.
..............................
10
NR. 2 2005
background image
dens position knyttes sammen med Weichsel
isens maksimale udbredelse i Nordtyskland og
Polen. Isens generelle tilbagesmeltning for ca.
19.000 år siden blev afbrudt af flere genfrem-
stød, der efterlod store NV-SØ-gående randmo-
rænerstrøg gennem landet. Her dannedes også
de store midtjyske smeltevandsdale. Bag gen-
fremstødenes moræner findes strømlinjede land-
skaber skabt i isens flyderetning.
På grund af et stigende globalt havniveau og
lokal nedpresning af de isdækkede områder sø-
sattes de dele af Det Skandinaviske Isskjold, der
lå på shelfen vest og syd for Norge for 19.000 år
siden. Isstrømmen i Norske Rende brød igen
sammen, og Skagerrak blev tømt for gletscheris.
Den Nordatlantiske havstrøm var blevet mere
aktiv, og mens Nordøstisen smeltede tilbage,
trængte et arktisk præget hav ind over dele af
Vendsyssel. Mange steder efterlod den vigende
isrand dødis. Landskabsformer dannet i forbin-
delse med smeltning af dødis ses især på det
centrale Fyn.
De Ungbaltiske fremstød
Mens ishavet trængte ind over Vendsyssel og
ned i Kattegat, havde isskjoldet i Østersøen mi-
stet sit greb i underlaget, og en baltisk isstrøm
flød fra øst ind over Danmark for knap 19.000 år
siden. Isen nåede frem til den Østjyske Isrands-
linje, og i den østlige del af landet afsattes till
med et karakteristisk indhold af sten og blokke
fra Skåne og Østersøens bund. Denne isstrøm
gik efterhånden i stå og samtidig skete afstrøm-
ning til Kattegat, dels ved kalvning, dels gen-
nem store smeltevandsfloder i Gudenå-dalen.
En fornyet udstrømning af isskjoldet i Øster-
søen, Bælthav Isstrømmen, skød sig ind over
det østlige Danmark for mellem 17.000 og
18.000 år siden. Isstrømmen skabte bueforme-
de israndsdannelser, der især er tydelige i Sto-
rebælt og i Nordvestsjælland, fx Odsherred-bu-
erne. Endnu yngre istunger skød sig vej gennem
den sydlige del af landet, hvor der dannedes
strømlinjede bundmorænelandskaber.
Høje Møn blev dannet af denne yngste isstrøm
over Danmark for 16.000 til 17.000 år siden.
Langs isens rand opstod større isdæmmede
søer og under afsmeltningen dannedes flodslet-
ter og større systemer af smeltevandsdale på
Fyn og Sjælland. Store mængder ungbaltisk is
overgik til dødis og sammen med efterladt dødis
fra Hovedfremstødet begyndte den nedsmelt-
ning, der førte til dannelsen af de mange bakke-
de dødislandskaber i Østdanmark. Under af-
smeltningen trængte havet langt ind i Øresund,
og her levede polartorsk, ringsæl og isbjørn. For
16.000-15.000 år siden bredte urter og dværg-
buske sig atter på land og tiltrak flokke af rens-
dyr ­ og også mennesket indvandrede. De æld-
ste spor af rensdyrjægere i Danmark er henved
15.000 år gamle.
I den sydvestligste del af Østersøen opstod
forstadierne til den Baltiske Issø. Samtidig med-
førte landhævningen faldende vandstand i de
dele af havet, der var længst væk fra den aktive
isrand. Isskjoldets afsmeltning og den deraf føl-
gende landhævning betød, at de tidligere mari-
ne flader i Vendsyssel efterhånden blev tørlagt.
Foran den vigende isrand voksede den Baltiske
Issø i størrelse.
.............................
NR. 2 2005
11
T I L L
I ældre dansk litteratur er 'moræne' dels en betegnelse
for gletscheraflejrede sedimenter, der består af en
blanding af ler, silt, sand, grus og sten, dels en beteg-
nelse for landskabstyper, der består af sedimenter,
som er aflejrede af gletschere. For at undgå misfor-
ståelser har man indført termen 'till', som er af engelsk
oprindelse. Till dækker over morænesedimenter, som
er aflejret ved bunden af en gletscher. Bundtill er et af
de mest udbredte istidssedimenter i Danmark og har et
lerindhold fra nogle få procent til omkring 35%. I Dan-
mark indeholder bundtill dels materiale fra Skandina-
viens klippegrund, dels materiale fra Kattegats og
Østersøens bund og desuden materiale fra Danmarks
egen undergrund, fx ler-, sand- og kalkmateriale fra
tertiær- og Kridttiden.
Efter knusning og erosion vil dette materiale ofte blive
forstyrret og deformeret yderligere under transport. Re-
sultatet ser man i kystklinter og grusgrave, hvor dyna-
miske strukturer af kildematerialet findes i en massiv
grundmasse.
background image
At aflæse istidslandskabet
Nogle landskabsformer dannes langs isranden,
hvor gletscheren, når den rykker frem, slæber
og skubber materiale sammen i en voldformet
randmoræne. Andre landskabsformer dannes
foran gletscheren, hvor smeltevandsfloder fra
isen aflejrer sand og grus i vidtstrakte flodslet-
ter. Der dannes også landskabsformer under
gletscheren, hvor isen og smeltevandet former
underlaget til et jævnt bundmorænelandskab
med tunneldale og åsbakker. Og endelig vil
smeltning af dødis og omlejring af materiale ef-
terlade et grubet og småbakket dødislandskab.
Landskabsformer dannet i hvert af disse glacia-
le miljøer udgør tilsammen et glacialt land-
skabssystem. Et landskabssystem dannet un-
der gletscheren er eksempelvis bundmoræne-
landskabet med tunneldale og åsbakker.
Det samlede landskabskompleks ­ beståen-
de af en randmoræne med smeltevandssletten
foran og bundmorænen eller dødismorænen
bagved ­ kaldes en glacial landskabsserie eller
blot en glacial serie. Odsherredbuerne i Nord-
vestsjælland er et af de smukkeste eksempler
på en glacial serie i Danmark. Denne landskabs-
serie er knyttet til et gletscherfremstød, stil-
stand og efterfølgende tilbagesmeltning af isen.
Men så simpelt er størstedelen af det danske
istidslandskab slet ikke opbygget. Man kan
altså ikke forklare alle egne i Danmark ved
hjælp af dette landskabsbillede. Det skyldes, at
der ­ som tidligere nævnt ­ har været flere isti-
der. I hver istid har der ydermere været flere is-
fremstød, der ofte nåede Danmark fra forskellig
retning. Endelig har det samme isfremstød ger-
ne haft flere genfremstød. Gletscherne har en-
Det imponerende randmorænelandskab Odsherred-buerne i Nordvestsjælland set fra Estershøj ved Høve.
Principdiagram for glacial overprægning. Nogle landskabsformer synes at være afhængige af deres underlag ­
de kan ligefrem fremhæve underlaget. Det betyder, at nogle af det ældre landskabs former kan genkendes i det
yngre landskab. I andre tilfælde opbygger det nye landskab på underlaget helt uafhængigt af underlagets ud-
formning.
I 1890 og i 1963 rykkede den50 km brede gletscher
Brúarjökull ­ den nordøstlige del af iskappen Vatna-
jökull, Island ­ pludselig henholdsvis 10 og 8 km frem
og forvandledes til stilleliggende dødis. I dag ses
landskabet efter at store dele af dødisen er smeltet
bort. I en tunnel i dødisen har smeltevand aflejret sand
og grus, i dag den bugtende ås i midten af billedet.
Det jævne bundmorænelandskab foran fladlandsg-
letscheren Slettjökull ved nordranden af Myrdals-
jökull-iskappen, Island.
..............................
12
NR. 2 2005
Foto: Johannes Krüger, Geografisk Institut.
background image
ten bevæget sig som smalle og hurtigt flydende
isstrømme eller i form af langsomt flydene is-
masser, der invaderede landet over en bred
front. Når isen gled henover et område brød den
nogen steder det eksisterende landskab i styk-
ker og pressede jordmasserne op som bakker.
Andre steder gled isen blot henover landskabet
uden at ødelægge det nævneværdigt. Hvert is-
fremstød efterlod et nyt lag af aflejringer oven-
på de eksisterende. Disse nye lag har ikke altid
formået at skjule de ældre landskabsformer.
Mange af istidens landskabsformer, heriblandt
nogle af de store opragende bakkedrag, er som
regel ikke kun dannet i forbindelse med det yng-
ste isfremstød i området. De stammer fra ældre
gletscherfremstød i sidste istid eller endog fra
næstsidste istid, og har overlevet gentagne is-
overskridelser. Nogle landskaber er derfor af-
hængige af det eksisterende underlag uanset
om dette er reliefrigt eller relieffattigt. Eksem-
pelvis vil overfladen af en till-aflejring, der hviler
på en smeltevandsslette eller en ældre bund-
moræne, ofte afspejle underlagets form. Lige-
som det er tilfældet, hvis den hviler på et relief-
rigt underlag. Modsat vil overfladen af et små-
bakket dødislandskab dannet oven på et jævnt
bundmorænelandskab, eller overfladen af tyk-
ke lag af smeltevandssedimenter, som er aflej-
ret på et kúperet underlag, ofte være upåvirket
af det pågældende underlags form. Sådanne
forhold gør det ofte til en stor udfordring at for-
klare istidslandskabernes dannelse.
.............................
NR. 2 2005
13
Det randglaciale landskabssystem. Et moderne randmorænekompleks foran Holmströmsbreen,
Svalbard, og dets indre opbygning. I forbindelse med et større fremstød af Holmströmsbreen
omkring 1900 skubbede isen tidevandsaflejringer og smeltevandsaflejringer sammen i en kon-
veks bue af parallelle bakker.
Smeltevandsflod med de typiske flettede strømløb på
smeltevandsslette foran Myrdalsjökull-iskappen, Is-
land.
background image
En model for istidslandskabets
dannelse
Gennem fem snit skal vi "overvære" landskabs-
udviklingen et sted i Danmark, fx. langs et snit
på tværs af Sønderjylland.
Profil A viser et Ø-V snit gennem et landskab
umiddelbart efter næstsidste istid. Mod vest
består landskabet af en randmoræne opbygget
af sammenskubbede flager af Prækvartære og
Kvartære lag. Foran randmorænen ligger den til-
hørende smeltevandsslette og bagved ses et
småbakket dødismorænelandskab med lavnin-
ger med moser og søer. Længere mod øst af-
løses dødismorænen af en jævn moræneflade,
som isen har afsat jævnt ovenpå en tidligere
smeltevandsslette. Så følger en fjord, hvori der
er aflejret marine sedimenter. De underliggende
smeltevandsaflejringer viser, at fjorddalen tid-
ligere har fungeret som smeltevandsdal. Dalen
ligger i en lavning i den Prækvartære overflade.
Videre mod øst følger et bølget bundmoræne-
landskab med en sø samt en randmoræne, skabt
i forbindelse med et af isens genfremstød.
Profil B vises en situation under sidste istid.
Isen, der er skredet hen over den østlige del af
landskabet, har udglattet det gamle landskab,
og fjernet toppen af randmorænen i øst. Jord-
masserne har isen presset op som en ny rand-
moræne centralt i det viste snit. Flere steder
gennemsættes isen af overskydninger, hvor
materiale fragtes op til gletscheroverfladen.
Dæklaget af materiale på isen beskytter igen
mod solens stråler, så der dannes dødis, når
isen senere begynder at smelte bort. Foran
randmorænen har floder fra isen aflejret sand
og grus og dækket de lavest liggende dele af det
ældre landskab med en smeltevandsslette. De
højeste partier af det ældre morænelandskab,
bl.a. randmorænen, ligger hen som et tundra-
landskab præget af jordflydning, hvor optøede
jordlag flyder ned i lavninger og dækker tid-
ligere moser.
Profil C viser den følgende situation, hvor isen
er smeltet så langt tilbage, at det pågældende
område er blevet isfrit eller fri for "aktiv" is. Isen
har aflejret bundtill, der indeholder flager af
marine sedimenter fra den tidligere fjord. Under
isens afsmeltning er der efterladt store mæng-
der dødis. Mellem dødisen og den opragende,
noget udglattede randmoræne fra næstsidste
istid har smeltevandet skabt en smeltevands-
slette.
I Profil D oplever vi et efterfølgende genfrem-
stød af isen. Den ældre randmoræne fra næst-
sidste istid overskrides endnu en gang af isen.
Isen presser dele af smeltevandssletten op, og
skubber flagerne sammen i en ny randmoræne.
Under gletscheren aflejres bundtill. I lavningen
foran randmorænen afsætter smeltevand store
mængder sand og grus hen over de sidste rester
af dødis.
I Profil E ser vi landskabet i dag efter den sid-
ste istid. Selvom bakkeøen, der er omgivet af
smeltevandssletten fra den sidste istid, er ud-
jævnet på grund af jordflydning, kan mange af
de oprindelige istidstræk stadig erkendes, fx
den tidligere randmoræne fra næstsidste istid.
Bortsmeltningen af dødis umiddelbart øst for
den ældste randmoræne fra sidste istid har ef-
terladt et småbakket dødislandskab på et jævnt
underlag. Ude i lavningen har bortsmeltningen
af den begravede dødis skabt dødishuller i
smeltevandssletten. Øst for den yngste rand-
moræne har den sidste is efterladt et bundmo-
rænelandskab, der føjer sig efter underlagets
form; bundmorænelandskabet danner nemlig
bakker hen over den overskredne randmoræne
fra næstsidste istid og en flade, dér hvor det
hviler på den ældre smeltevandsslette.
..............................
14
NR. 2 2005
Kollapset smeltevandsslette, Brúarjökull, Island.
Øverst til venstre: Strømmende smeltevand har aflejret
sand og grus ovenpå dødis. Ved efterfølgende smelt-
ning af dødisen er der opstået et småbakket dødis-
landskab. Nederst til højre: Detailbillede af smelte-
vandssediment oven på dødis.
background image
.............................
NR. 2 2005
15
background image
Landskab på landskab
I det danske landskab finder man næsten over-
alt eksempler på glacial overprægning. Her skal
gives tre eksempler fra det unge moræneland-
skab i Østdanmark.
Roskilde-egnen:
Bundmoræne/smeltevandsslette
Øst for Roskilde er store dele af landskabet ud-
formet som et bundmorænelandskab ovenpå
en ældre smeltevandsslette. På et tidspunkt i
slutningen af sidste istid, hvor isen under sin til-
bagesmeltning fra Hovedopholdslinjen i Jylland
endnu dækkede Østsjælland, stod isen med sin
rand langs en linje, der løb fra Hedehusene og
sydpå forbi Reerslev, Sterkende og Tune. Fra is-
randen er floder løbet vestpå og har skabt en
stor smeltevandsslette. Efterfølgende har et nyt
isfremstød, denne gang en baltisk isstrøm fra
sydøst, overskredet hele området. Ved sin bort-
smeltning har den efterladt et bundmoræne-
landskab, der føjer sig efter den underliggende
smeltevandsslette. Større niveauændringer i
bundmorænelandskabet stammer altså fra den
underliggende smeltevandsslette.
Hjelm Hede:
Smeltevandsslette/dødislandskab/
bundmoræne
På Hjelm Hede sydvest for Skive hviler en hullet
smeltevandsslette på et ældre dødislandskab,
der atter hviler på et bundmorænelandskab.
Hullerne er fremkommet ved indsynkning, da
de sidste dødisklumper i et begravet dødisland-
skab smeltede bort. Det største af hullerne er
påfaldende langt og rummer Flyndersø. Forkla-
ringen er den, at det aflange søbassin i sin
grundform har udgjort en tunneldal i et bund-
morænelandskab, men var opfyldt med dødis,
da smeltevandssletten blev dannet. Således af-
slører nutidens landskab, at en gletscher først
dannede et bundmorænelandskab med en tun-
neldal, som dog aldrig blev frilagt. Dernæst blev
isen til dødis, som siden dækkedes af en smel-
tevandsslette. Da dødisen smeltede helt bort,
opstod der dødishuller på smeltevandssletten.
Sydsjælland:
Ungbaltisk landskab/Nordøstislandskab
Hele Sydsjælland og de nærmeste dele af Fal-
ster og Møn er et imponerende eksempel på
glacial overprægning.
Her fik landskabet sin endelige udformning i
Sen Weichsel, da den Ungbaltiske is overskred
området fra sydøstlig retning. Men flere steder
dominerer landskbsformer, som blev skabt un-
der nogle af Nordøstisens genfremstød, efter
den var smeltet tilbage fra Hovedopholdslinjen i
Jylland. Dette er tilfældet på Nordfalster, hvor
en bakkerække, der kan følges fra Pomlenakke
Landskabskort over Sydsjælland og nærmeste dele af
Lolland Falster Møn. Istidslandskabet består af to land-
skabslag, et ældre skabt af Nordøstisen og et yngre ud-
formet af den Ungbaltiske is.
..............................
16
NR. 2 2005
Foto: Johannes Krüger, Geografisk Institut.
Her ved Reerslev sydøst for Roskilde har isen formet et bundmorænelandskab ovenpå en ældre smeltevandsslette. Den frugtbare landbrugsjord må vige for udnyttelsen af de
eftertragtede grusforekomster.
background image
mod nordvest over Nørre Alslev, består af flager
af till. Det ispressede materiale blev skubbet op
af Nordøstisen under et genfremstød og repræ-
senterer derfor en ældre randmoræne. Nord-
østisen har også efterladt en bugtende kæde af
langstrakte grus- og sandbakker syd for Stub-
bekøbing. Bakkerne repræsenterer en ås, som
smeltevand har afsat under Nordøstisen.
Et andet, men lidt yngre, israndsbakkestrøg ­
også skubbet op af Nordøstisen ­ kan følges
som langstrakte bakker, der løber mod nord-
vest fra sydkysten af Møn. Det fortsætter på
Sjælland som et stort voldformet bakkedrag,
der udgør midtaksen i det sydsjællandske land-
skab. Den fremrykkende Nordøstis har udglat-
tet toppen af opragende undergrundslag og
som en sneplov skubbet flagerne foran sig.
Vældige partier af kalksten og istidslag er stu-
vet sammen og udgør i dag indmaden i det stor-
stilede bakkedrag. Præstø Fjord og Holmegårds
Mose, udgør de dybest liggende dele af de lav-
ninger bag randbakkerne, hvorfra Nordøstisen
har fjernet det materiale, som bakkerne er op-
bygget af. I boringer og udgravninger finder man
rester af de smeltevandssletter, som Nordøst-
isens floder opbyggede foran israndsbakkerne.
Da den Ungbaltiske is efterfølgende over-
skred Sydsjælland, høvlede den toppen af det
ældre Nordøstislandskab bort. Israndsbakker
og åse glattedes noget ud, og isen lagde et tæp-
pe af till hen over alle de ældre landskabsfor-
mer. Dette tæppe føjer sig efter Nordøstisland-
skabets former, så disse dominerer landskabet
den dag i dag. Bakkerækken fra Korsør over Hol-
steinborg til Karrebæksminde er en randmo-
ræne, som skubbedes op af den Ungbaltiske is
under et kortvarigt genfremstød. Et sydligere og
noget yngre israndsstrøg ses i form af Knudsho-
ved Odde og dens fortsættelse mod vest. Da
isen smeltede bort, frilagde den mange ste-
der bag randbakkerne svagt bølgede bund-
moræne-sletter. Men forinden havde smelte-
vandet gravet en dyb fure i underlaget, i dag
en tunneldal, der med få afbrydelser kan føl-
ges fra Præstø forbi Mogenstrup og Næstved
og videre mod nordvest, hvor den rummer Su-
sås nedre løb og Tystrup-Bavelse søerne. I af-
smeltningsfasen dannedes på strækningen
mellem Mogenstrup og Næstved vældige ås-
bakker, Mogenstrup Ås. De sidste spor efter
den Ungbaltiske is findes som en bueformet
bakkerække omkring Præstø Fjord.
Et 20 km langt øst-vest snit med en 20 ganges overhøjning gennem bundmorænelandskabet med istidslag og underliggende Prækvartære aflejringer vest for Reerslev på
Roskilde-egnen. Bemærk hvorledes bundmorænelandskabets overflade nøje følger den begravede smeltevandsslettes overflade (omtegnet efter Erling Bondesen, 1979).
Blokdiagrammet viser udsnit af Hjelm Hede i Jylland.
Landskabet består af to landskabslag: Et bundmo-
rænelandskab med en tunneldal overpræget af en
smeltevandsslette med dødishuller, hvor det største
afspejler den ældre tunneldal og i dag rummer Flyn-
dersø.
.............................
NR. 2 2005
17
background image
..............................
18
NR. 2 2005
Strømlinjede landskaber. Øverst: rekonstruktion af flydemønstret for Bælthav-fremstødet mod slutningen af sidste istid, Weichsel. I tolkning af flydemønstret er der taget hen-
syn til de mange mindre genfremstød under afsmeltning af det Skandinaviske Isskjold. Nederst: Digital Højdemodel fra Lolland Falster, der viser en tydelig terrænstribning
efter en hurtigt bevægende isstrømme.
background image
Strømlinjede landskaber
Et karakteristisk træk for nutidens isstrømme er,
at de regulerer formen, størrelsen og stabilite-
ten af isskjoldene. Geologiske vidnesbyrd fra
Kvartærtidens isskjolde peger på, at tidligere is-
strømme eroderede og transporterede sedi-
ment under isen i snævre korridorer. Ved is-
strømmenes munding bredte gletscherne sig
vifteformet ud ved randen af isskjoldet og skab-
te karakteristiske buede randmorænestrøg. De
palæogeografiske kort viser tydeligt, at isen i is-
skjoldet over Sydvestskandinavien ikke har
flydt jævnt. Omkring Danmark opstod flere gan-
ge under sidste istid to hovedisstrømme, en i
det sydlige Norge og en i det baltiske område,
adskilt af et område i Mellemsverige, hvor isen
bevægede sig mere langsomt. Mod slutningen
af istiden for c. 17.000 år siden udviklede den
baltiske isstrøm sig til lobeformede istunger,
hvis buede israndsdannelser især er tydelige i
Bælthavområdet. Man kan også erkende det
komplekse flydemønster fra analyser af sten-
orienteringer og fra retningen af ispres, som det
aflæses i folder og forkastninger. Ældst er sand-
synligvis isloben i Lillebælt, derefter loberne i
Storebælt og yngst den i Øresund. Endnu yngre
islober skød sig bagefter vej gennem den syd-
lige del af Storebælt og over Sjælland. Under
den generelle tilbagesmeltning stødte isen gen-
tagne gange frem og forstyrrede, omlejrede og
overprægede sine egne og ældre aflejringer. Ek-
sempler på dette ses i de langstrakte bakker og
marine grunde i Storebæltsregionen. Opstrøms
i en isstrøm vil man forvente at finde spor af
meget hurtigt flydende gletscheris, og effekten
heraf ses særdeles fint på Lolland og Falster.
Terrænstribningen er knyttet til en strømlining
af landskabet i forbindelse med den isstrøm,
som trængte op gennem Storebælt.
De store træk
Vi har i denne artikel villet vise, dels hvor foran-
derligt miljøet under istiderne har været, dels
hvor komplekst istidslandskabet er opbygget.
Miljøforandringerne er drevet af klimasvingnin-
ger, der stort set styres af den nordatlantiske
havstrøms styrke og af ændringer i solindstrå-
lingen, som følge af periodiske svingninger i jor-
dens rotation. Klimaet styrer vindsystemerne og
hvor, hvor meget og hvornår nedbøren bliver lig-
gende som sne året rundt. Dette bestemmer
også mængden af gletscheris der dannes fx i
Skandinavien. Gletschernes vækst og afsmelt-
ning medfører svingninger i det globale hav-
niveau, men påvirker også havspejlets højde i
de nedisede områder. Isskjoldenes størrelse og
udbredelse er også betinget af deres egen indre
dynamik. Især hurtige isstrømme har kunnet ka-
nalisere store mængder is ud mod randområ-
derne, hvor gletschere har kunnet brede sig
både på land og i havet. Derfor har det danske
område oplevet, at talrige isfremstød fra for-
skellige egne af Skandinavien er kommet og
gået under den sene del af Kvartærtiden.
De mange gletscherfremstød har efterladt et
istidslandskab, der består af en mosaik af gam-
le og unge landskabstræk. Dette betyder, at det
er et større detektivarbejde at aflæse land-
skabet korrekt. Simple forklaringer rækker ikke
til at beskrive et sammensat landskab som det
danske, opstået gennem et kompliceret og
langvarigt hændelsesforløb. Vi har villet vise, at
en kobling mellem studier af lagfølger og struk-
turer i landskabernes indmad og analyser af
generationer af mere eller mindre overprægede
landskabsformer har medført afgørende kvar-
tærgeologiske landvindinger. Med støtte af mo-
derne dateringsmetoder, studier af processer
ved nutidens gletschere og brug af digitaliserede
terrænmodeller er denne sammenfletning mel-
lem istidsgeologi og naturgeografi en frugtbar
vej til at trænge endnu dybere ned i forståelsen
af Kvartærtiden.
.............................
NR. 2 2005
19
Foto: Johannes Krüger, Geografisk Institut.
På Stevns halvøen er udformning af bundmorænen tæt knyttet til den højtliggende kalkundergrund. Som her ved Stevns Kridtbrud syd for Mandehoved slutter bundmorænen
brat i Stevns klint og hviler på den afglattede og isskurede kalkoverflade.
background image
P O S T B E S Ø R G E T B L A D
0900 KHC
Bennike, O., Heiberg, E.O. & Houmark-Nielsen, M. 1993:
Første danske lemminger.
Naturens Verden 2-1993, 57-63.
Houmark-Nielsen, M. 2003:
Geologiske mærkværdigheder: Kritik af en model for de danske istidslandskabers dannelse.
Geologisk Tidsskrift 1-2003, 1-20.
Krüger, J. 1989:
Gletscheren og landskabet: i nutid og istid.
Gyldendal. 77 sider.
Krüger, J. 2003:
Paradigmet "Et land formet af vand" ­ holder det vand?
Geografisk Orientering 6-2003, 264-275.
Krüger, J., Houmark-Nielsen, M. & Kjær, K.H. 2004:
Nyt syn på istidslandskabet ­ Med kikkerten for det blinde øje.
Naturens Verden 9-2004, 2-9.
Geologisk Set:
Det nordlige Jylland (1992), Det mellemste Jylland (1994), Bornholm (1996),
Fyn og øerne (2002), Det sydlige Jylland (2004).
Geografforlaget.
Landskabskort over Danmark:
1-4, Geografforlaget Brenderup.
..............................
20
NR. 2 2005
her kan man læse videre
Geocenter københavn
Er et formaliseret samarbejde mellem de fire selvstændige institutioner Danmarks og Grønlands Geolo-
giske Undersøgelse (GEUS) samt Geologisk Institut, Geografisk Institut og Geologisk Museum ­ alle tre
en del af Københavns Universitet. Geocenter København har til formål at skabe et center for geoviden-
skabelig forskning, undervisning og rådgivning på højt internationalt niveau.
udgiver
Geocenter København
Redaktion
Geoviden - Geologi og Geografi er redigeret af geolog
Ole Bennike (ansvarshavende) fra GEUS i samarbejde
med redaktionsgrupper på institutionerne.
Geoviden - Geologi og Geografi udkommer fire gange
om året og abonnement er gratis. Det kan bestilles ved
henvendelse til Finn Preben Johansen, tlf.: 38 14 29 31,
e-mail: fpj@geus.dkog på www.geocenter.dkhvor man også
kan læse den elektroniske udgave af bladet, eller hos
Geografforlaget, tlf.: 63 44 16 83, e-mail: go@geograf-
forlaget.dk
ISSN 1604-6935
(papir)
ISSN 1604-8172
(elektronisk)
Produktion: Annabeth Andersen, GEUS.
Tryk: Schultz Grafisk A/S.
Forsidebillede: Bjergene Stubberup nord for Dragsholm,
Sydlige del af odsherredboerne.
Foto: Peter Warna-Moors, GEUS.
Reprografisk arbejde: Benny Schark, GEUS.
Illustrationer: Forfattere og Grafisk, GEUS.
Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.
Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelse
(GEUS)
Øster Voldgade 10
1350 København K
Tlf: 38 14 20 00
E-mail: geus@geus.dk
Geologisk Institut
Øster Voldgade 10
1350 København K
Tlf: 35 32 24 00
E-mail: info@geol.ku.dk
Geografisk Institut
Øster Voldgade 10
1350 København K
Tlf: 35 32 25 00
E-mail: info@geogr.ku.dk
Geologisk Museum
Øster Voldgade 5-7
1350 København K
Tlf: 35 32 23 45
E-mail: rcp@snm.ku.dk
Grafik
© Geocenter Danmark Øster Voldgade 10, 1350 København K Tlf.: 38 14 20 00 E-mail:
Sidst ændret : Torsdag 13. Okt., 2005
* Valid HTML 4.01!Valid CSS!