Grafik
Grafik
IGN*Geologisk Museum*Institut for Geoscience*GEUS
Om centret
Publikationer og geofakta
Kurser3
Projekter
 Til forsiden > Publikationer og geofakta > Geoviden > Geoviden 2008, nr. 1
Sitemap

Geoviden 2008, nr. 1

background image
2008 - Jordens
internationale år
· Vand
· Naturkatastrofer
· Ressourcer
· Megabyer
background image
G
eofagene har i de sidste 50 år gen-
nemløbet en kolossal udvikling.
Ved hjælp af satellitter og andet
avanceret udstyr er der skabt detaljeret ny
viden om jordklodens opbygning og ud-
vikling, om de processer, som foregår i
dens indre og på dens overflade, og også
om, hvordan menneskenes aktiviteter
påvirker disse processer. Mennesket er
blevet en kraft på niveau med naturen
selv, og udviklingen er på grænsen til
hvad jordkloden kan bære.
Det er en viden om jordklodens tilstand,
som man er nødt til at forholde sig til, og som gi-
ver forskerne et særligt fagligt ansvar. De skal
dels sørge for, at den erhvervede viden bliver
spredt bredest muligt, dels sikre at denne viden
bliver udbygget og anvendt. Dette har i mange
år været på dagsordenen, når geovidenskabs-
folk mødtes, som forfatteren fx oplevede det på
den Internationale Geologkongres i Washington
DC i 1989, og er siden da blevet stedse mere
påkrævet.
Derfor har den Internationale Geologiske
Union (IUGS), som repræsenterer 250.000 geo-
loger i 117 lande, sammen med UNESCO, de in-
ternationale geofysiske og geografiske unioner
og ti andre videnskabelige institutioner fore-
slået, at der i de Forenede Nationers regi gøres
en særlig indsats for at beslutningstagere og
befolkninger Jorden over bliver gjort bekendt
med den nye viden om jordklodens tilstand.
Forslaget blev støttet af yderligere 26 interna -
tionale videnskabelige sammenslutninger og
havde således en stor del af den videnskabeli-
ge verden bag sig, da FN's generalforsamling
den 22. december 2005 vedtog, at året 2008 er
Planeten Jordens internationale år, idet dog he-
le projektet løber fra 2007 til 2009.
Formålet med året er at skabe grundlag for,
at Jordkloden fortsat kan give nuværende og
fremtidige beboere plads at bo på, mad at spi-
se, de materialer, der er forudsætningen for de-
res eksistens, og en mangfoldig natur. Nøgleor-
det er
bæredygtighed, dvs. at Jordens nuværende
beboeres behov skal imødekommes, men med
hensyntagen til, at også de fremtidige genera -
tioners behov kan blive tilgodeset.
Planeten Jordens internationale år består af
to ligeværdige dele, en formidlingsdel og en
forskningsdel. At formidlingsdelen udgør så
stor en del af projektet begrundes med, at den
almene viden om vores planet er forholdsvis be-
grænset. For mange mennesker - måske de fle-
ste? - er klipper og sten død natur, noget, som
bare er der, og som man ubekymret kan bruge
løs af. Formidlingsindsatsen under
Planeten
Jordens internationale år skulle gerne rette op
på denne uvidenhed og vise, at geovidenska-
berne er både interessante og nyttige. I den for-
bindelse er det vigtigt, at de bliver styrket i alle
trin af skolesystemet.
Projektet rækker også ud mod medierne for
at gøre dem mere interesserede og dygtigere til
at formidle viden om Jorden, og mod politikere
og myndigheder for at inspirere dem til at an-
vende den samlede viden i højere grad, end det
er tilfældet nu. Endnu et formål er at demon-
strere, at naturvidenskabelig indsigt er en for-
udsætning for at løse de problemer, der må for-
udses på det man bredt kan kalde miljøområdet.
Et panel af ledende forskere har udvalgt ti
temaer for programmets forskningsdel: grund-
vand, geologiske katastrofer, jord og helbred,
klimaændringer, ressourcer, megabyer, proces-
serne i Jordens indre, verdenshavene, jordbun-
den og Jorden og livet. Det er temaer, som har
fundamental betydning for menneskehedens
fremtidige eksistens, og hvor der er behov for
en ekstraordinær forskningsindsats. De forskel-
lige forhold kan ikke behandles enkeltvis, men
skal ses i en større sammenhæng. Det kræver
samarbejde mellem de relevante fagdiscipliner.
Forskningstemaerne grundvand og klima,
ressourcer, megabyer, samt katastrofer og pro-
cesserne inde i Jorden bliver særskilt behandlet
i denne publikation. Der henvises i øvrigt til de
engelsksprogede brochurer om de ti temaer,
der kan hentes på
www.yearofplanetearth.org.
Er der nogen sammenhæng mellem døde
sten og temaerne
Jorden og livet, jord og hel-
bred, jordbunden og verdenshavene? Svaret er
ja. Geovidenskaberne beretter om livet i tidlige-
re jordperioder og om betingelserne for liv, en
viden der danner grundlag for prognoser for
fremtiden.
Man kan datere bjergarter med stor nøjag-
tighed og har udredet Jordens historie fra for 3,8
milliarder år siden til i dag ved at sammenstyk-
ke iagttagelser af geologiske lagserier fra de for-
skellige jordperioder i forskellige egne af Jor-
den. Bjergarterne danner således et arkiv over
kontinenternes, oceanernes og livets historie.
Det viser, at alger og bakterier havde Jorden
(næsten?) for sig selv i mere end tre milliarder
år, at deres livscyklus frigav ilt, således at at-
mosfæren blev iltende for ca. 2 milliarder år si-
den, at højere liv (uden faste skeletdele) eksi-
sterede for 600 millioner år siden, at
organismer med faste dele viste sig for 542 mil-
..............................
2
NR. 1 2008
2008
Planeten Jordens
background image
lioner år siden, og at vor tids tilstedeværelse af
liv er betinget af, at forholdene på jordoverfla-
den befinder sig i en slags naturlig ligevægtstil-
stand.
Der er nu tegn på, at menneskets aktiviteter
er begyndt at forstyrre denne ligevægt. Den glo-
bale opvarmning, som i hvert fald delvis skyl-
des forbrændingen af de fossile brændstoffer
kul, olie og naturgas, er et muligt eksempel på
en sådan forstyrrelse.
Planeten Jordens interna-
tionale år sætter fokus på at udrede betingel-
serne for opretholdelsen af ligevægten, så vi
kan efterlade en beboelig klode til vore efter-
kommere. Geoforskerne vil her forene kræfter-
ne med det
Internationale Geosfære-Biosfære
Projekt, som har været i gang siden begyndel-
sen af 1990erne. Det beskæftiger sig især med
processerne i biosfæren, som er det overflade -
lag, hvor alt levende findes.
Jordbunden er den
del af biosfæren, som planterne vokser i, og er
en vigtig del af ovennævnte ligevægtssystem.
Den er mange steder truet af rovdrift, forurening
og meget andet og er derfor et af forskningste-
maerne i
Planeten Jordens år.
Geoforskningen har med udviklingen af teo-
rien om pladetektonikken, studiet af Jordens in-
dre og af Månen og Mars, boringer gennem is-
kapperne i Grønland og Antarktis og gennem
oceanbunden, udredningen af de tidlige stadier
i Jordens og solsystemets dannelse og meget
mere fejret store triumfer og har markeret sig i
frontlinjeforskningen over et bredt felt.
Planeten Jordens internationale år viser en
mere jordnær side af geovidenskaberne. Intro-
duktionen af begreberne miljøgeologi og res-
sourcegeologi i USA i 1970, i Danmark i 1971 be-
tød, at geofagene havde erkendt, at de lå inde
med en viden, som det var nødvendigt at for-
midle til hele Jordens befolkning og inddrage i
forvaltningen af Jorden og dens ressourcer. Den
Danske Nationalkomité for Geologi markerede
det ved i 1989 at udsende rapporten
Geologi ­
en videnskab i samfundets tjeneste, GEUS ved
i 1992 at afholde symposiet Geologi og miljø og
ved fx at betegne årsrapporten for 2006
Forsk-
ning for et samfund i forandring. Den Interna -
tionale Geologikongres, som afholdes i Oslo i
august 2008, har undertitlen
Earth System Sci-
ence ­ Foundation for Sustainable Development.
De mange aktiviteter vil forhåbentlig bevidst -
gøre Jordens befolkning om, at vi kun har én
Jord, som skal give plads, føde og råstoffer ikke
blot til os, men også til de kommende generati-
oner. Det er et fælles ansvar at indrette vores til-
værelse i respekt for de naturgivne betingelser
og med tanke på vores efterkommere.
I Danmark har man bl.a. valgt at markere
Planeten Jordens internationale år på Geologi-
ens dage, som den 27. og 28. september 2008
vil blive afholdt under denne overskrift. Se pro-
grammet på
www.geus.dk. Og tidsskriftet Natu-
rens Verden bringer i 2008 en række artikler
med geo-temaer som fx havet, ressourcer, kli-
ma og liv. Geocenter Danmark udgiver dette
nummer af
Geoviden, og GEUS bidrager på flere
områder i markeringen af året, dels som medar-
rangør af Den Internationale Geologikongres,
dels som bidragyder til projektet OneGeology
(
www.OneGeology.org), der har til formål at
samle geologiske kort fra hele Verden. Endelig
udgiver GEUS en omfattende populærvidenska-
belig bog på engelsk om Grønlands geologi i an-
ledning af året. Bogen: "
The Geological History
of Greenland ­ Four billion years of Earth evolu-
tion", lanceres på geologernes verdenskongres
i Oslo i august 2008.
..............................
NR. 1 2008
3
Henning Sørensen
.................................................
Emeritus, Københavns Universitet
(hennings@geol.ku.dk)
internationale år
C
o
p
y
right: NASA/JPL.
background image
J
ordkloden har navn efter det faste
stof - nemlig den jord vi betræder
og dyrker. Ikke desto mindre er det
det flydende stof vand, der udgør to
tredjedele af Jordens overflade og som er
en af de vigtigste forudsætninger for, at
der findes liv på Jorden.
Det er fra en naturvidenskabelig syns-
vinkel en af universets store, forunderlige
sammenfald, at temperatur- og andre for-
hold på Jorden er netop sådan, at vand kan
eksistere i forskellige former som gas,
væske og fast stof. Med Solen som ener-
gikilde indgår Jordens vand i et evigt
kreds løb af fordampning til gas, fortæt-
ning til skyer og nedbør til jord og grund-
vand, samt vanddækkerne på jordoverfla-
den i form af sne og is, ferske vande og
havet.
Undervejs i vandets kredsløb fordeler
det varmen på Jorden, det nedslider og om-
fordeler landjorden, det vander afgrøderne,
det er hjemsted for millioner af dyr og plan-
ter, og det er en hovedbestanddel i alle le-
vende væsener.
For mennesket er det især ferskvands-
ressourcen, der har betydning. Problemer
med knaphed på vand eller omvendt alt for
stor rigelighed er afgørende for livsbetin-
gelserne og samfundenes udviklingsmu-
ligheder, og kan dermed også bære kimen
til internationale konflikter.
Den globale vandbalance
På Jorden er der 1,4 milliard km3 stof med sam-
mensætningen H2O. I den største del af denne
kolossale ressource er der opløst salte, hvorfor
mængden af det ferske vand, der er grundlaget
for livet på jordoverfladen, er meget mindre.
Ydermere er størstedelen af Jordens ferskvand
bundet som sne, iskapper, gletschere, perma -
frost og i biologisk materiale, fordampet til at-
mosfæren eller fastholdt som jordvand. Alle
disse typer af ferskvand kan kun i ringe grad
dække menneskehedens behov, da det enten
er utilgængeligt som drikkevandsressource el-
ler findes i tyndt befolkede egne. De ferske van-
dressourcer, som kan udnyttes af mennesker
som drikkevand, udgør den - meget lille - del af
den samlede vandmængde, som findes i vand-
løb, søer og som grundvand.
Disse udnyttelige ferskvandsressourcer er
så uens fordelt på Jorden, at det er bestemmen-
de for livs- og udviklingsmulighederne.
Ferskvandets kredsløb
og opholdstider
Den udnyttelige ferskvandsressource udgør
ganske vist kun en beskeden del af vandet på
Jorden, men udmærker sig til gengæld ved hele
tiden at blive fornyet. Ferskvandsressourcen er
et mellemlager af vand, som er dannet under-
vejs på vandets vej fra nedbør til havet. Fersk -
vandsressourcen har derfor ikke en fast størrel-
se, idet den afhænger af en balance mellem
tilført vand fra nedbør, mistet vand til fordamp-
ning og evapotranspiration og afstrømmende
vand via vandløb eller grundvand.
Ud over balancen mellem til- og afløb afhænger
den lokale ferskvandsressources størrelse af,
hvor meget vand der kan opmagasineres mel-
lem nedbørsområdet og udløbet. I lavlandsom-
råder med overskud af nedbør, som Danmark,
siver en betydelig del af nedbøren ned i den po-
røse jord til grundvandet, som har lang op-
holdstid og fylder al porøsiteten i en vis dybde.
Sandlag, der er mættede med grundvand, inde-
holder ca. 20 % vand. Dette grundvand udgør en
meget stor ressource for drikkevand, hvortil kan
lægges ferskvandsressourcen i vandløb og søer.
I bjergområder, hvor nedbøren altovervejen-
de strømmer overfladisk af gennem vandløb og
i søer uden opmagasinering som grundvand er
opholdstiden kort og vandressourcen relativt
mindre.
Det er velkendt at vandets alder er vanskelig
at bestemme. Et vandmolekyle har ingen alder,
men en vandmængdes alder kan fastlægges i for-
hold til fx det tidspunkt, hvor den når ned til
grundvandet. Da grundvand dannes løbende og
opblandes med det, der fandtes i forvejen, kan
man derfor kun tale om, at det har en gennem-
snitlig alder.
Også for de øvrige led i vandets kredsløb gæl-
der, at der er tale om fortsatte transportprocesser,
Ressourcen vand
Jordens ferskvandsressourcer fordelt på type.
Il
lus
t
r
a
tion: Annabeth Andersen, GE
U
S
.
Vandressourcens og verdensbefolkningens procentvise fordeling.
I
l
l
u
st
r
a
t
i
o
n
:
A
n
n
a
b
e
t
h
A
n
d
e
r
s
e
n
,
G
EUS.
Omt
e
gn
et
ef
t
e
r
UNE
S
C
O
/IHP
.
..............................
4
NR. 1 2008
background image
..............................
NR. 1 2008
5
hvorfor vandmængdens alder kun kan anslås
som et gennemsnit. I stedet for alder benyttes of-
te 'opholdstid', fordi den kan beregnes. Så i ste-
det for at sige, at grundvandet er 50 år gammelt,
beregner man den tid, grundvandet er undervejs,
fra det dannes til det dræner ud af grundvands-
magasinet igen. Vands opholdstid i de forskellige
led af vandets kredsløb er meget forskellig. I ha-
vet kan opholdstiden, afhængig af havstrømme-
ne, være flere millioner år, mens grundvandets
opholdstid ofte er beskedne 10-1000 år. I iskap-
per og gletschere kan det frosne vand være hun-
dredetusinder af år gammelt, og udmærker sig
ved, at det her er muligt at fastslå såvel en abso-
lut alder som en absolut opholdstid, fordi isen bi-
beholder lagdelingen fra sin dannelse.
Klimaændringers påvirkning
af vandressourcen
Klimatiske ændringer kan have stor indflydelse
på Jordens vandressource, selv om den samlede
vandmængde på Jorden er næsten konstant. Det
er især ændringer i temperatur og nedbør, ofte i
samspil, der påvirker vandressourcen.
Stigende gennemsnitstemperatur vil således
betyde, at en del af det ferskvand, som ellers er
bundet i de polare iskapper og Grønlands Ind-
landsis, kan smelte, hvorved vandstanden i ver-
denshavene vil stige.
En stigende vandstand i havet har stor be-
tydning for ferskvandsressourcen, dels fordi
kystlinjen vil blive forrykket ind i landet, dels
fordi afløbshøjden for ferskvand fra vandløb og
grundvand, som strømmer ud i havet, bliver
hævet. Begge forhold påvirker den udnyttelige
grundvandsressource i negativ retning. Samti-
dig vil der fx være fare for, at kloakledninger kan
komme til at ligge under grundvandsspejlet,
sådan at de ikke dræner naturligt.
Med ændret temperatur følger også ændrin-
ger i fordelingen af nedbør. Aktuelt ser det ud til,
at der vil komme endnu mindre nedbør i de egne,
som allerede er tørre (fx Middelhavsområdet og
Sahara), mens de tempererede egne (fx Dan-
mark) vil blive mere nedbørsrige. For de tempe-
rerede egne kan dette bl.a. betyde, at vandliden-
de områder bliver mere udbredte.
Arealanvendelsen er overalt i verden optime-
ret til den herskende klimatiske situation. Der-
som den klimatiske ændring fremover sker me-
get hurtigere end hidtil, må der nødvendigvis
skulle foretages store administrative og tekniske
tilpasninger, herunder omlægning af vandindvin-
dings-, dræn- og kloakanlæg, afgrødevalg og syg-
domsbekæmpelse og - ikke mindst - folkeflytnin-
ger fra tørre og oversvømmede områder. Og
uheldigvis er befolkningstætheden netop størst i
de lavestliggende og kystnære områder.
Erik Nygaard
.................................................
Seniorrådgiver, GEUS
(eny@geus.dk)
Torben O. Sonnenborg
.................................................
Seniorforsker, GEUS
(tso@geus.dk)
Foto: P
e
ter
W
a
r
n
a-M
oors, GE
U
S
.
Kvinde henter vand ved floden ved Jaisalmer i Rajasthan, Indien.
Il
lus
t
r
a
tion: Annabeth Andersen, GE
U
S
.
Omtegnet
ef
ter
K
ars
ten Høg Jensen,
Ins
titut
for
Geogr
a
fi og Geologi.
Jorden rummer store mængder grundvand. Til trods herfor består 80% af den globale vandindvinding af overfla-
devand, mens kun 20% er grundvand.
background image
Danmarks vandressourcer
På trods af Danmarks begrænsede størrelse er
der store regionale forskelle på vandbalancen.
Nedbøren er generelt størst i den vestlige del af
landet og aftager mod øst. Samtidig er der stor
forskel på den overfladenære jord, som i vest er
mere sandet end i øst. Samlet betyder de tOFak-
torer, at der er betydeligt mere vand til rådighed
til grundvand og vandløb i Vestdanmark sam-
menlignet med Østdanmark.
Grundvandsdannelsen er imidlertid tilstræk-
kelig stor til at danne basis for vandforsyningen
i Danmark, hvor 99 % af alt drikkevand hentes
som grundvand. Det totale vandforbrug er i takt
med indførelsen af vandafgifter og vandmålere
faldet markant siden starten af 1980erne. I dag
oppumpes der ca. 700 mio. m3 vand om året,
hvoraf ca. 400 mio. m3 forbruges af hushold-
ninger og industri, ca. 200 mio. m3 går til van-
ding af landbrugs- og gartneriafgrøder, mens
den resterende del forbruges af større virksom-
heder med egen indvinding.
Til trods for det faldende vandforbrug bliver
der i store dele af Danmark oppumpet mere
vand, end hvad der svarer til en bæredygtig situ-
ation, dvs. en tilstand hvor fx vandløb, vådområ-
der og søer ikke påvirkes for meget af grund-
vandsindvindingen. Specielt omkring Køben
-
havn er vandressourcerne under voldsomt pres,
men også omkring de store provinsbyer samt i
områder med stort markvandingsbehov er den
bæredygtige indvinding overskredet. Konse-
kvensen af denne overudnyttelse er bl.a., at
vandføringen i vandløb om sommeren risikerer
at bliver for lille til at opretholde de naturlige
plante- og dyresamfund.
Grundvandet oppumpes fra grundvandsma-
gasiner, som er karakteriseret ved at have lav
vandstrømningsmodstand. I det vestlige Dan-
mark består de vigtigste grundvandsmagasiner
af sandaflejringer fra Prækvartær tid. I den øst-
lige del af Jylland samt på Fyn og dele af Sjæl-
land udgøres grundvandsmagasinerne af sand-
aflejringer, som blev dannet under istiderne. En
del af disse magasiner findes som såkaldte be-
gravede dale, hvor smeltevandet fra istidens
gletschere har eroderet kanaler i de eksisteren-
de jordlag og der efterfølgende er aflejret sand
..............................
6
NR. 1 2008
Foto: Merete Binderup, GEUS.
Il
lus
t
r
a
tion: K
r
is
tian A. Rasmussen, GE
U
S
.
Lyngby Sø, som ligger i det regulerede Mølleå-system. Mølleåen har været vandressource, energileverandør, trans-
portmulighed, skraldespand, skovtursmål og meget andet.
Udnyttelsesgraden af grundvandet er størst i hovedstadsområdet og mindst i Vestjylland, hvilket er om-
vendt i forhold til ressourcens størrelse.
background image
og grus. I den nordlige del af Jylland og på den
østlige del af Sjælland samt Lolland-Falster op-
pumpes det meste grundvand fra kalk- og kridt-
aflejringer dannet for mere end 60 mio. år si-
den. Kalk- og kridtlagene er ikke i sig selv gode
vandledere, men pga. sprækker dannet af bl.a.
tektoniske bevægelser og gletschernes tryk og
påvirkning, er kalklagene blevet brudt op i sto-
re blokke imellem hvilke vand let strømmer.
Drikkevandsforsyningen har igennem de
sidste 50 år været under et stigende pres fra for-
urening. Intensiv landbrugsproduktion har gi-
vet anledning til nitrat- og pesticidforurening af
drikkevandet. Punktkilder såsom benzinstatio-
ner, renserier og lossepladser har også givet an-
ledning til problematiske forureninger af grund-
vandet. Det har derfor været nødvendigt at luk-
ke mange kildepladser, hvor grænseværdien for
et eller flere stoffer er overskredet. Strategien
inden for det sidste årti har derfor været at hen-
te grundvandet op fra større dybde, hvor forure-
ningen enten når at blive nedbrudt eller endnu
ikke er nået ned, samt at beskytte de arealer på
jordoverfladen, hvorfra vandet, som oppumpes
fra indvindingsboringerne, stammer.
I fremtiden vil det hydrologiske system des-
uden blive påvirket af klimaændringerne, hvil-
ket også vil påvirke Danmarks vandressourcer
markant. Generelt forventes det hydrologiske
system at blive mere ekstremt med vådere vin-
tre og tørre somre. Det vil resultere i, at grund-
vandsstanden vil stige i områder med sandede
jorde, hvor den rigelige vinternedbør kan infil-
trere, mens den vil falde marginalt i områder
med lerede jorde. Om sommeren kan der for-
ventes en udtørring af de øvre jordlag, som vi i
dag kender det fra sydligere dele af Europa. Ge-
nerelt må det forventes, at klimaændringerne
kan få stor betydning både for landbrug og
vandforsyningen i Danmark i fremtiden.
..............................
NR. 1 2008
7
Foto: Merete Binderup, GEUS.
Il
lus
t
r
a
tion: K
r
is
tian Ank
e
r
Rasmussen, GE
U
S
.
Idyllisk gadekær på Fyn. Vandet har ikke drikkevandskvalitet, men formålet med kæret har da også været at have
adgang til vand i tilfælde af brand.
Vandindvinding i Danmark 1989-2005
fordelt på kategorier.
Der er stor forskel på vandbalancens elementer
i Vest- og Østdanmark.
I
l
l
u
st
r
a
t
i
o
n
:
G
r
a
f
i
s
k
,
G
EUS.
background image
H
vert år koster naturkatastrofer men-
neskeliv. Nogle år er værre end an-
dre, og det skifter fra år til år, hvil-
ke naturkatastrofer som rammer os men-
nesker hårdest. Jordskælv er den mest
dramatiske af naturkatastroferne, fordi
jordskælv rammer pludseligt og med
enorm kraft. Et middelstort jordskælv på
6,0 på Richterskalaen udløser lige så me-
get energi, som atombomben over Hiro -
shima ved afslutningen af Anden Verdens-
krig! Vi mennesker har med andre ord ikke
en chance for at bremse eller styre
jordskælvene.
I stedet må vi bevæbne os med viden om, hvor-
dan Jorden fungerer, så vi kan beskytte os bedst
muligt mod naturkræfternes rasen. Vores viden
bygger på århundreders omhyggelige observa-
tioner af naturen kombineret med arbejdet med
at forstå observationerne ud fra fysikkens love.
Derudfra ved vi, hvilke naturkatastrofer vi kan
forvente, hvilke steder på Jorden. For eksempel
behøver vi ikke være bange for, at der pludselig
skyder en vulkan op gennem Thyborøn, hvori-
mod det bl.a. i Thyborøn er fornuftigt at have
planer og foranstaltninger til at beskytte men-
nesker og ejendom mod stormflod.
I de fattige dele af verden tager naturkatastro-
fer langt flere menneskeliv end i de velhavende
lande. Naturvidenskabelig viden og teknologi
koster ressourcer, som ikke er tilgængelige alle
steder. Japan rammes ofte af store jordskælv,
men takket være omfattende jordskælvssikring
af bygninger og infrastruktur er der sjældent
større tab af menneskeliv som følge af jordskælv
i Japan. Det samme gælder fx i Californien. Med
tiden vil den livreddende teknologi forhåbentlig
blive udbredt til en større del af verden.
..............................
8
NR. 1 2008
De uundgåelige
naturkatastrofer
background image
Vulkanudbrud
En stor del af de aktive vulkaner på landjorden
bliver overvåget af seismografer. Før et vulkan -
udbrud vil der ofte komme rystelser fra vulka-
nen i form af små jordskælv. Jordskælvene op -
står, når magmaet presser sig opad og de hårde
bjergarter rundt om magmaet sprækker. Hvis
vulkanen er omkranset af et tæt netværk af seis-
mografer, kan seismologer lokalisere de vul-
kanske jordskælv meget nøjagtigt og på den
måde følge magmaets vej mod overfalden. Når
magmaet nærmer sig jordoverfladen, kan man
med GPS måle en hævning og en vipning af
overfladen. Somme tider går magmaet i stå,
uden der kommer udbrud, og andre gange be-
væger det sig så hurtigt, at udbruddet ikke bli-
ver varslet, men i mange tilfælde giver kombi-
nationen af GPS og seismografer et varsel, som
sikrer rettidig evakuering af lokalbefolkningen.
Nogle vulkaner er til fare for andre end de
mennesker, som bor i nærheden. Hekla i Island
er et godt eksempel. Når vulkanen går i udbrud,
sender den en søjle af glødende aske mere end
10 km op i luften. Der er tæt lufttrafik over Is-
land, og det vil være meget farligt, hvis et fly bli-
ver fanget i askeskyen. Heldigvis har de island-
ske seismologer indtil nu været dygtige til at
forudsige Heklas udbrud. Hekla er inde i en pe-
riode, hvor den opfører sig meget regelmæssigt.
Ca. en til to timer før et udbrud begynder en
sværm af små jordskælv at ryste vulkanen, og
knap en halv time før udbruddet begynder jord-
overfladen i nærheden af Hekla at bule op. Alle
disse ændringer registreres i et avanceret com-
putersystem, som starter en alarm hos den
vagthavende seismolog. Straks alarmen lyder,
tjekker seismologen data fra måleinstrumenter-
ne og får lukket luftrummet over Hekla. Ved
Hek las seneste store udbrud den 26. februar
2000 fik den vagthavende seismolog varslet
myndigheder og offentlighed 20 minutter før
askesøjlen skød til vejrs.
... viden kan beskytte os!
.............................
NR. 1 2008
9
Tine B. Larsen
.................................................
Seniorforsker, GEUS
(tbl@geus.dk)
Foto: Henning Andersen.
Vulkanen Hekla, 1970.
Foto: P
O
LFO
T
O
/ Fotomontage C
ars
ten E. Thuesen, GE
U
S
.
background image
Jordskælv
Da vi hverken kan forhindre eller forudsige
jordskælv, må vi i stedet træffe foranstaltninger,
der afbøder virkningerne på mennesker. Først
og fremmest er det vigtigt at bygge huse, broer
mv., så de kan klare rystelserne fra jordskælv
uden at styrte sammen. Men hvor kraftige ry-
stelser skal husene sikres imod? Jo kraftigere
sikring, desto dyrere bliver det.
Også i dette tilfælde kan geoviden give svaret!
Gennem de seneste ca. 150 år er Jordens rystelser
systematisk blevet overvåget af seismologer. I
begyndelsen var instrumenterne, seismografer,
meget sjældne og kostbare. Men som med al an-
den teknologi er seismografer blevet både bedre
og billigere, og hele verden er efterhånden dæk-
ket af et fintmasket netværk. GEUS bidrager også
til den globale overvågning af jordskælv med
seismografnet i Danmark og Grønland.
De mange års overvågning af jordskælvsak-
tivitet betyder bl.a., at vi ret nøjagtigt ved, hvor
kraftige jordskælv der er risikOFor i de forskelli-
ge egne af Jorden. Den form for risikovurdering
kræver en ubrudt observation af jordskælv over
mange årtier, helst over flere århundreder. Seis-
mologernes viden kan bruges af ingeniører til at
konstruerer bygninger af den nødvendige styrke.
Mange storbyer ligger i områder med høj ri-
sikOFor store jordskælv. Her nøjes man ikke
med at lave en generel risikovurdering for hele
byen. I stedet kortlægger man undergrundens
geologi, måler rystelser forskellige steder i by-
en, og laver en model, der viser, hvor i byen ry-
stelser i undergrunden bliver forstærket, og
hvor de bliver dæmpet. På den måde kan man
sørge for den optimale jordskælvssikring i de
forskellige dele af byen.
I takt med at vores viden om jordskælvsrisiko
og sikring bliver større, kan vi ikke bare jævne by-
er med jorden fordi bygningerne ikke lever op til
de nødvendige krav. I stedet er det muligt at for-
stærke eksisterende bygninger, så de kan holde
til rystelserne. Inden for dette felt har bl.a. et
dansk firma markeret sig med en simpel og billig
bygningsbremse, der kan installeres i eksisteren-
de bygninger såvel som i nybyggeri.
Når et stort jordskælv rammer lidt uden for
en by, er det muligt at sikre kritiske installa -
tioner inden rystelserne når frem. Når der sker
et jordskælv, udsendes der forskellige former
for bølger. De hurtige P-bølger udbreder sig gen-
nem undergrunden med ca. 7 km pr. sekund,
hvorimod de lidt langsommere S-bølger kun når
op omkring 4 km pr. sekund. P-bølgerne giver
..............................
10
NR. 1 2008
Fotos: P
O
LFO
T
O
/Sabit
C
e
kin, AFP
.
Der er nogenlunde lige mange jordskælv hvert år, men antallet af dræbte varierer kraftigt. Værst går det, når kraf-
tige, overfladenære jordskælv rammer fattige, tætbefolkede områder. Det kraftige jordskælv ved Sumatra den 26.
december 2004 står for hovedparten af de dræbte det år. I statistikken er medregnet de mennesker, som omkom i
tsunamien, der blev startet af jordskælvet. Antal dræbte skal ganges med 10 i forhold til værdien på Y-aksen.
Voldsomt jordskælv i Tyrkiet.
Il
lus
t
r
a
tion: Annabeth Andersen, GE
U
S
.
Omtegnet
ef
ter
U
S
Geologic
a
l S
u
rvey
.
Jordskælv forårsager mange ødelæggelser på natur,
mennesker og bygninger, og skaderne løber hvert år
op i milliarder.
background image
den første mærkbare rystelse, mens S-bølgerne
forårsager langt kraftigere rystelser - og dermed
ødelæggelser - lidt senere. Den viden kan man
udnytte til at beskytte byens beboere:
Et tæt netværk af seismografer registrerer
jordskælvet og får det hurtigt lokaliseret ved
hjælp af P-bølgen. Herefter udnytter man, at ry-
stelserne fra et jordskælv bevæger sig langsom-
mere gennem jorden end et elektromagnetisk
signal. Hvis jordskælvet har sit epicenter mindst
100 km udenfor byen, har man som minimum 10
sekunder til at sende en advarsel ud. 10 sekunder
lyder måske ikke af meget, men det er tid nok til
at udsende advarsler og nedlukke kritiske syste-
mer, før de kraftige rystelser fra jordskælvet når
frem. Systemet kan fx anvendes til automatisk at
lukke for el- og gasforsyning og derved forebygge
brande, starte nedbremsningen af højhastighed-
stog inden skinnerne bliver bøjet, og gemme kri-
tiske data på computere. Sådanne varslingssy-
stemer findes både i Japan og USA. I Japan
eksperimenterer man endvidere med at få eleva-
torer til automatisk at standse ved næste etage
og åbne dørene, advare kirurger, så de kan nå at
løfte kniven inden operationsstuen begynder at
gynge, og i det hele taget udsende advarslen til
alle, som ønsker at abonnere på den.
Andre naturkatastrofer
Der findes naturligvis en lang række andre na-
turkatastrofer end dem, som er beskrevet her i
artiklen. Nogle naturkatastrofer forstærkes af
menneskers aktiviteter, men det er langt fra
dem alle. Fælles for alle naturkatastrofer er, at
viden om Jorden og hvordan den fungerer, kan
mildne effekten på mennesker og redde rigtig
mange liv.
.............................
NR. 1 2008
11
Bygningsbremser produceret af det danske firma DAMPTECH.
Bremserne er installeret under en 46 etagers høj bygning i
Osaha, Japan, og kan holde bygningen, selvom den bevæger
sig 1,2 m fra det ene yderpunkt til det andet.
Fo
t
o
s
:
DA
M
P
T
E
CH

A
/
S.
background image
D
et moderne globale samfund ken-
detegnes af et enormt forbrug af
naturressourcer. Hvis vi håndterer
dem fornuftigt og forsigtigt vil en del af
disse ressourcer ­ luft, vand, planter og
dyr ­ aldrig slippe op. Det er de vedvaren-
de ressourcer, i modsætning til fx de fos -
sile brændstoffer som kul, olie og natur-
gas og mineraler, som ikke fornys. Fossile
brændstoffer giver os det meste af den
energi, som vi har brug for til at få det mo-
derne samfund til at fungere. I hverdagen
giver de os lys og varme i hjemmet og på
arbejdspladsen og benzin og diesel til bi-
ler og maskiner. Disse energikilder er
'fossile', fordi de er dannet af rester af dyr
og planter, som har været begravet dybt i
jorden i millioner af år. Når vi bruger dem,
så forbruger vi lagre i jorden, som det har
taget meget lang tid at bygge op. På trods
af at forbruget af disse ikke-vedvarende
ressourcer i verden er større end nogen-
sinde og fortsat stiger hastigt, er der imid-
lertid i dag ikke den store bekymring for,
at der i en nær fremtid vil blive mangel på
væsentlige råstoffer på globalt niveau.
Derimod giver andre konsekvenser af res-
sourceforbruget anledning til øget uro og
energiforsyningssystemet står over for
store udfordringer.
Det stigende forbrug af
ikke-vedvarende ressourcer
Mennesket har længe brugt Jordens energi- og
mineralressourcer, men indtil 1800-tallet var
forbruget temmelig begrænset og geografisk
koncentreret. I de seneste århundreder er for-
bruget af ikke-vedvarende ressourcer øget me-
get hastigt. Dette hænger sammen med den
største og mest dramatiske forandring i menne-
skehedens historie, den industrielle revolution,
der har bredt sig til store dele af verden. På fi-
guren er vist den historiske udvikling af produk-
tionen af nogle af de kvantitativt største råstof-
fer: olie, gas, kul, cement og metaller (mine -
produktionen) på verdensbasis. Omsætningen
af disse materialer er blevet mere kompleks,
idet de forarbejdede produkter i stigende grad
er sammensat af mange forskellige materialer,
hvoraf en stor del i dag er naturfremmede kemi-
kalier fremstillet ved hjælp af fossile brænd-
stoffer. Dertil kommer, at en del af materiale-
omsætningen udgøres af genbrug af eksiste -
rende materialer. Den revolutionerende trans-
portudvikling har endvidere betydet, at markeder
er blevet sammenkoblede og at råstoffer, indu-
stri- og landbrugsprodukter bevæger sig over
større afstande. Stort set hele verden hænger
sammen i et omfattende ressource/energifor
-
syningssystem.
Vand, grus og sand og forskellige affalds-
produkter er også vigtige materialestrømme i
verdenssamfundet, men foregår oftest mere lo-
kalt. En mindre, men yderst væsentlig ressour-
cestrøm er næringsstoffer såsom fosfater. Den
totale årlige mineraludvinding i verden er esti-
meret til mere end 40 milliarder ton, hvoraf 13
milliarder udgøres af bygge- og konstruktions-
materialer såsom sten, grus, sand og cement og
11,6 milliarder ton fossile brædstoffer. I gen-
nemsnit bruger altså hver af Jordens indbygge-
re 2 ton byggematerialer og næsten 2 ton fossi-
le brændstoffer om året.
Forbruget er meget ujævnt fordelt mellem for-
skellige dele af verden, men i de sidste årtier er
forskellene blevet dramatisk udjævnet, idet
næsten hele stigningen er sket uden for den tra-
ditionelle i-verden, især i Asien. Den industriali-
serede verden (OECD, øvrige Europa og det tidli-
gere Soviet Union) med lidt mere end ¼ af ver-
dens befolkning stod i 2007 for 57 % af CO2-
udslippet, hvilket er en god indikator på forbru-
get af fossile brændstoffer i verden, sammenlig-
net med 77 % i 1980. Asiens andel er i denne pe-
riode vokset fra 12 til 28 %. Udviklingen er endnu
mere dramatisk i forbindelse med byggemateria-
ler, hvor den største del af forbruget i dag sker i
Asien. Næsten hele væksten i verdens cement-
produktion er de sidste årtier sket i Asien og 40 %
af verdens forbrug menes nu at finde sted i Kina.
Forsyningssystemets
udfordringer
Dette globale forsyningssystem står over for
store udfordringer af både teknisk-organisato-
risk, miljømæssig og sociopolitisk karakter. Det
kræver en omfattende infrastruktur i form af an-
læg til udvinding, transport, raffinering og di-
stribution og der forbruges store mængder af
energi i forbindelse med udvinding, transport
og videre bearbejdning af ressourcerne. Mine-
ral- og energiforekomsterne er meget forskel -
lige med hensyn til tilgængelighed, produk
-
tionsomkostninger og geografisk fordeling. For
at opretholde forsyningen, er der hele tiden be-
hov for efterforskning, identificering og udnyt-
telse af nye forekomster, hvilket er et vigtigt ar-
bejdsområde for mange geologer.
..............................
12
NR. 1 2008
Ressourcer
­ Bæredygtig
brug af energi og råstoffer
I
l
l
u
st
r
a
t
i
o
n
:
A
n
n
a
b
e
t
h
A
n
d
e
r
s
e
n
,
G
EUS.
Omtegnet
ef
ter
RIV
M
,
Hol
land, U
S
Geologic
a
l
S
u
rvey
og Inter
n
ational E
n
er
gy
Agency
.
Udviklingen af produktionen af fossile brændstoffer, metaller og cement.
background image
Stefan Anderberg
.................................................
Lektor, Københavns Universitet
(sa@geogr.ku.dk)
.............................
NR. 1 2008
13
Fotos: Henrik
Ingermann P
e
tersen, GE
U
S
.
Billedet til venstre er fra Okefenokee-sumpen
i Georgia, USA og illustrerer et muligt miljø
for tørvedannelse. Med tiden kan tørven om-
dannes til kul.
De øvrige fotos viser forskellige situa tioner i
forbindelse med olie-invinding i det nordlig-
ste Thailand.
background image
Udtømmelse af ressourcerne
Den intense udvinding har betydet, at mange
tidligere rige og lettilgængelige råstofforekom-
ster er blevet tømt. Blandt de tydeligste eksem-
pler er guanofosfat-forekomster i Stillehavsregi-
onen såsom Nauru, og der er også mange
eksempler på olie- og mineraludvindingsområ-
der, som er blevet opgivet. Forskere har i de se-
neste 40 år advaret om, at verdens kritiske res-
sourcer vil blive opbrugt. Især 70erne var - efter
oliekrisen og publiceringen af Romklubbens
'Limits-to-Growth' (1973) - præget af stor be-
kymring for de begrænsede mængder af for-
skellige mineralressourcer. Især frygtede man,
at olieforekomsterne ville blive opbrugt i en nær
fremtid. Siden har bekymringerne for ressour-
cernes bæredygtighed imidlertid skiftet karak-
ter. I stedet for uroen over de fossile ressourcers
begrænsede mængde drejer bekymringerne sig
i dag hovedsageligt om, at Jordens klima ikke
kan tåle det store forbrug af fossile brændstoffer.
Forekomsterne af
olie og naturgas
En del af den akutte urOFor udtømmelse af de
fossile energikilder i forbindelse med oliekrisen
hang formodentlig sammen med en almindelig
misopfattelse af begrebet 'oliereserve', som i
70erne blev vurderet til at række til 10-15 års for-
brug. En råvares reserve beregnes ud fra de
kendte udnyttelsesværdige forekomster på da-
gens prisniveau og er altså en meget dynamisk
størrelse. Reserverne kan selvfølgelig øges ved
fund af nye forekomster, men også ved en for -
øgelse af indvindingsgraden af de eksisterende
mængder. Dette kan ske ved indvindingsfor-
bedrende teknikker. Reserverne kan også øges
ved, at produktionsomkostningerne mindskes
eller at prisen går op. Tilsvarende mindskes re-
serven ved prisnedgang. I dag er oliereserven
fordoblet sammenlignet med 1980, mens for-
bruget kun er steget med ca. 20 %. Til sammen-
ligning med kulreserven, som rækker til mellem
150 og 200 års forbrug på nuværende niveau og
yderligere store mængder kul, som er knap så
tilgængelige, er olie og gas lettilgængelige i me-
get begrænsede mængder. Foruden den esti-
merede reserve på 158 gigaton olie-ækvivalen-
ter (2004), svarende til ca. 25 års forbrug, er der
imidlertid store forekomster af naturgashydra-
ter og ukonventionelle ressourcer af lavere kvali-
tet (fx ekstra tung olie, olieskiffer, metangas i kul-
miner). På figuren herunder er vist en estimeret
udvindingsomkostningskurve for de kendte olie-
og gasressourcer. Hvis olie og gas fortsat bliver
brugt i det nuværende eller i et øget omfang, vil
andre energikilder efterhånden blive konkurren-
cedygtige og det vil føre til øget substitution.
Denne udvikling kan givetvis accelereres gen-
nem politiske indgreb, fx ekstra skat og afgifter
på fossile brændstoffer eller CO2-udledning el-
ler subventioner til alternativer. Indtil nu har
den tekniske udvikling inden for olieudvindin-
gen i de sidste årtier ført til en bemærkelses-
værdig effektivisering, hvilket faktisk har gjort
det vanskeligere for ikke-fossile energikilder at
konkurrere.
Miljøpåvirkning
Forbruget af mineraler, og ikke mindst fossile
brændstoffer, har også store miljøomkostnin-
ger i form af påvirkning af landskabet i udvin-
dingsområderne og ved tab og udslip i forbin-
delse med brug og transport af produkterne. En
stor del af materialestrømmene når før eller se-
nere ud i naturen. I forbindelse med forbrænd-
ing af olie og det direkte forbrug i landbruget af
energi og gødning er tabet omfattende, men for
produkter med længere anvendelsestid og et
velfungerende genbrug er tabet mere diffust.
Dette tab eller udslip fører til kemiske foran-
dringer af miljøet i stor skala, fx eutrofiering,
forsuring og øgede koncentrationer af forskellige
kemikalier i naturmiljøet. Anvendelsesmåden og
produkters kompleksitet har også afgørende be-
tydning for udslip og genbrugsmuligheder. Mens
en stor del af metallerne recirkuleres, gælder
..............................
14
NR. 1 2008
Il
lus
t
r
a
tion: Annabeth Andersen, GE
U
S
.
Omtegnet
ef
ter
U
S
Geologic
al S
u
rvey
.
Il
lus
t
r
a
tion: Annabeth Andersen, GE
U
S
.
Omtegnet
ef
ter
Inter
n
ational E
n
er
gy
Agency
.
Cementproduktion, fordelt på regioner 1980 og 2005.
Regionale CO
2
-udslip 1997 og 2005.
Omkostninger i USD pr. tønde olie forbundet med indvinding af kulbrinteressourcerne,
som en funktion af de eksisterende ressourcer og fremtidige nye fund af kulbrinter.
Il
lus
t
r
a
tion: Annabeth Andersen, GE
U
S
.
Omtegnet
ef
ter
R. S
i
nding-L
arsen, N
T
NU
.
background image
dette kun for en marginal del af de fossile brænd-
stoffer. Fra et klimaperspektiv synes det mere og
mere pres serende at udvikle alternative energi -
kilder for at mindske den globale afhængighed af
fossile brændstoffer og at effektivisere den me-
get energikrævende ressourcehåndtering.
Historisk set har mineralindustrien ikke vist
særligt stort hensyn til naturmiljøet og samfun-
det, hvilket har ført til både permanent øde-
læggelse af landskaber og forurening af store
områder. Længe var også fx miljølovgivning og
miljøovervågning i forbindelse med minedrift
og anden råstofudvinding svagt udviklet. Råstof-
udvindingens miljøkonsekvenser på det globa-
le niveau er stadig relativt dårligt kendte og de
eksisterende vurderinger bygger på et meget
løst grundlag.
Andre udfordringer
Der er ikke længere så stor frygt for at ressour-
cerne skal tømmes helt, men derimod giver res-
sourceforbrugets øvrige konsekvenser anled-
ning til uro. USGS (United States Geological
Survey) Global Mineral Resource Assessment
Project mener, at der på globalt niveau ikke vil
opstå mangel på mineralressourcer i den nære
fremtid, men det er blevet vanskeligere at finde
og udnytte naturressource-forekomster, efter-
som deres udnyttelse i stigende grad kommer i
konflikt med andre samfundsinteresser. De lov-
mæssige krav til minedriften er skærpet og mi-
neselskaber må i dag i den industrialiserede
verden tage ansvar for både påvirkning af land-
skab og miljø og for negativ indvirkning på det
omkringliggende samfund. Trods dette er den
folkelige modstand mod råstofudvinding vok-
set og konflikterne mellem råstofinteresser og
fx natur-, rekreations- og turismeinteresser er
taget til.
Den ujævne fordeling af forbrug og adgang
til væsentlige ressourcer mellem forskellige de-
le og befolkningsgrupper i verden giver årsag til
stor bekymring. Det er også dybt problematisk,
at råstofudvinding i den tredje verden, som bur-
de give gode forudsætninger for en positiv øko-
nomisk udvikling i egne med råstoffer, ofte re-
sulterer i både social og miljømæssig katastrofe.
Den økonomiske vækst i Asien har betydet en
dramatisk stigning i efterspørgslen af mineral-
ressourcer. Det lader også til, at konkurrencen
om kontrollen over vigtige reserver og potenti-
elle råstofforekomster i stigende omfang har bi-
draget til spændinger og konflikter. Afrika er
længe blevet betragtet som verdens store mine-
ralereserve og det er på dette kontinent, at man
kan finde de tydeligste eksempler på, at kon-
trollen over metal- og mineralressourcer kan
være en væsentlig årsag til væbnede konflikter.
Det er også i Afrika, at nogle af de værste ek-
sempler på negative regionale konsekvenser af
minedrift og dårlig adfærd blandt olie- og mine-
selskaber findes.
.............................
NR. 1 2008
15
Fotos: Henrik
Ingermann P
e
tersen, GE
U
S
.
Greenhouse Mine i Rocky Mountains Foothills,
Bristish Columbia, Canada.
Il
lus
t
r
a
tion: Annabeth Andersen, GE
U
S
.
Omt
e
gn
et
ef
t
e
r
In
t
e
r
n
ational E
n
er
gy
Outlook
2006.
Verdens oliereserver.
Foto: P
e
ter
W
a
r
n
a-M
oors, GE
U
S
.
Stenkul fra Qullissat, Disko, Grønland.
background image
..............................
16
NR. 1 2008
Målsætningen
'bæredygtigt ressourceforbrug'
At opnå et bæredygtigt forbrug af energi og na-
turressourcer er meget centralt i bestræbelser-
ne på at opnå en global bæredygtig udvikling.
Et system med en minimal brug af ikke-vedva-
rende ressourcer må betragtes som et meget
langsigtet mål og måske er et globalt samfund,
som hovedsageligt bruger vedvarende ressour-
cer, et utopisk mål. Men det skal ikke forhindre,
at man sigter mod det. Der er da også mange
mål, som vil indebære væsentlige forbedringer
i bæredygtig retning, der virker fuldt opnåelige.
'Bæredygtig minedrift' handler om at mini-
mere de negative konsekvenser af udvinding og
anvendelse af naturressourcer og er nu på vej
mod et gennembrud inden for mineralindustri-
en. I hvert fald i i-landene er denne industri klar
over, at den må tage både de miljømæssige og
sociale udfordringer meget alvorligt for at fast-
holde sin legitimitet. Der er også sket dramati-
ske forbedringer i forbindelse med både udvin-
ding og landskabsgenopretning. Men der er
stadig lang vej til, at 'best practice' breder sig til
hele verden. Den store udfordring for mineindu-
strien er at tage et større ansvar for de regioner
i den tredje verden, som den har aktiviteter i el-
ler handel med. Det er hverken bæredygtigt el-
ler rimeligt, at mineralrige, men fattige og poli-
tisk svage regioner ikke får en ordentlig kom
-
pensation og kan se de positive konsekvenser
af udnyttelse af deres mineralforekomster.
Der er sket forbedringer som følge af både re-
guleringer og teknologisk udvikling, men der er
store effektiviseringspotentialer i de fleste trin af
samfundets materialestrømme. Trods fremskrid-
tene inden for olie- og naturgasudvindingen fin-
des der store uudnyttede effektiviseringspoten -
tialer. Store mængder naturgas brænd es af ved
udvindingen og der er også store gasforekom-
ster, som stadigvæk betragtes som spild ved
fjerntliggende olieproduktion og som ikke ud-
vindes på grund af for store afstande og mang-
lende infrastruktur. Metan, som er et spildpro-
dukt ved olieproduktionen, kan bruges mere
effektivt i stedet for blot at blive brændt af. Der
er også store fremskridt i planlægning af og for-
ventninger til at kombinere CO2-lagring med
øget olieudvinding. Ved at pumpe CO2 ned i
gamle oliekilder og øge trykket bliver det muligt
at udvinde mere olie fra kilden. Det er imidlertid
en politisk udfordring at sørge for at sådan en
udvikling ikke fører til, at alternative mulighe-
der bliver udkonkurrerede og at vi kører endnu
mere fast i en kortsigtet afhængighed af fossile
brændstoffer.
Ved siden af de konventionelle naturgasres-
sourcer er der blevet lokaliseret langt større fo-
rekomster af metangas i sø- og havbunde. Dis-
se ville kunne bruges til at erstatte olie til
fremstilling af flydende brændstoffer såsom jet-
brændstof. Det samme gælder polarområder-
nes ufattelige forekomster af metanhydrater. Ef-
tersom store mængder af metan, som er en
meget aktiv drivhusgas, kan frigøres, er en ud-
nyttelse af disse store forekomster problema-
tisk set fra et klimasynspunkt.
Jorden har også store vedvarende ressour-
cer, som endnu ikke bruges i så stort et omfang.
Foruden det soldrevne system på Jordens over-
flade med solvarme, vind, vand og bølger, hvor
der er rige muligheder for et øget energiudtag,
producerer Jorden stort set ubegrænset geoter-
misk varme. Denne varme kommer fra naturlig
radioaktivitet i undergrunden og kan udnyttes
til både opvarmning og produktion af elektrici-
tet. Denne energi har en række fordele frem for
fossile brændstoffer. Den er ren og sikker for
miljøet og fornybar ved at det afkølede vand
kan føres tilbage til undergrunden. Sammenlig-
net med sol-, vind-, vand- og bølgekraft har den
fordelen ved at være uafhængig af vejrforhold.
Dette betyder, at geotermiske kraftværker kan
anvendes som basis-kraftværk i elforsyningen.
En del forbedringer kan opnås gennem sub -
stitution af materialer, men ofte er tilgængelig-
hed og pris forhindrende faktorer. For at en
mængde stoffer skal kunne blive anvendelige
til storskala substitution er der behov for identi-
fikation og udvikling af nye forekomster.
Foto: Henrik Ingermann Petersen, GEUS.
Tæt trafik i Beijing, Kina.
background image
Forskning for
bæredygtig ressourcebrug
Det er en hovedmålsætning for den geoviden-
skablige forskning at støtte en bæredygtig ud-
vikling af det globale ressourceforbrug. Hoved-
opgaven består i at skabe bedre overblik over
og bedre organisation af og kontinuitet i under-
søgelsen af forekomster af forskellige ressour-
cer, så at eftersøgning og udvinding kan blive
mere effektive. Her er det også vigtigt at forstå
processerne i jordskorpen for at forstå dannel-
sen af forskellige mineraler og varmestrømme.
Men det handler også om at problematisere sam-
menhængen mellem geovidenskaberne, sam-
fundet og ressourceforsyningen, så der kan ska-
bes bedre forudsætninger for at ressourceudnyt-
telse kan generere velfærd i både i-lande og u-
lande og at unødige miljøpåvirkninger kan undgås.
Foruden initiativ til 'global resource assessment' bli-
ver tre forskningsprogrammer lanceret i forbindelse
med 'Jordklodens år':
1.
Hvordan kan vores forbedrede kendskab til vær-
difulde geologiske ressourceforekomster bidrage til
bedre planlægning, styring, social stabilitet og ud-
vikling i bæredygtig retning?
2.
I hvilket omfang kan geometan og metanhydrater
bidrage til den globale energiforsyning og hvad er
de sandsynlige miljøkonsekvenser af dette?
3.
Kan nye bæredygtige produktionsmetoder udvik-
les for den øgede industrielle brug af mineralres-
sourcer, især stoffer af platingruppen? (Eftersom
reserverne af platinmetallerne er begrænsede,
kan man i nær fremtid forvente at der udvikles
nye udvindingsområder på Nordkalotten, i Afri-
ka og i Sydamerika. Det er strategisk meget vig-
tigt, at denne ekspansion støttes af en ordent-
lig ressourceindvinding og kombineres med en
udvikling af effektive og bæredygtige produk -
tionsmetoder).
.............................
NR. 1 2008
17
Foto: P
e
te
r

Warna-M
oors, G
EUS.
Resterne af sorteringsanlægget ved grafitminen i Amitsoq, Grønland, i 1991. Grafit anvendes til
mange ting, bl.a. i blyanter, til fremstilling af smeltedigler, i den elektriske industri og så er det
uovertruffent som smøremiddel.
Foto: Karsten Secher, GEUS.
Grafit malm.
Foto: R. Bode, Boc
hum.
Vulkansk kalksten med apatit. Apatit kan omdannes til fosfor,
som er en væsentlig bestanddel i kunstgødning.
background image
M
egabyer, der defineres ved deres
størrelse, er interessante ikke
blot fordi de er store, men også
fordi de repræsenterer et nyt fænomen i
den globale urbaniseringsproces. Deres
indmarch blev indledt i det 20. århundre-
de, og de vil formentlig udgøre en mere og
mere markant storbytype i løbet af det 21.
århundrede. Megabyer rummer ifølge for-
skellige definitioner mindst 5, 8 eller 10
mio. indbyggere. De er uden fortilfælde i
historisk lys. Aldrig før har Verden oplevet
sådanne koncentrationer af mennesker el-
ler sådanne absolutte væksttal for by -
befolkning. Megabyer er imidlertid ikke
kun kendetegnet ved deres befolknings -
størrelse. De koncentrerer infrastruktur,
økonomisk aktivitet og kapital, og de rum-
mer økonomisk og politisk magt. Deres
udviklingsdynamik er højaktiv, og de er
omfattet af socio-økonomiske, miljømæs-
sige og institutionelle problemstillinger
og udviklingsprocesser. Mange megabyer
- især i U-lande - oplever disse processer i
ekstrem form med selvforstærkende feed-
backs som acceleratorer. Megabyer udgør
komplekse og dynamiske systemer og
koncentrerer mange af globaliseringens
udtryk.
Årsskiftet 2007-2008 er af de Forenede Natio-
ner identificeret som det tidspunkt, hvor der bor
flere mennesker i by- end i landområder og FN
forudsiger at 90 % af verdens fremtidige vækst
vil finde sted i byer. Langt de fleste af byboerne
lever i byer af overskuelig størrelse, men allere-
de i 2008 nærmer antallet af mennesker, der
bor i bydannelser med mere end 5 mio. indbyg-
gere sig 10 % af Verdens befolkning.
I 1950 var der to megabyer (defineret som
funktionelle storbyregioner med over 10 mio.
indbyggere), nemlig New York-Newark og Tokyo,
i 1975 sluttede Mexico City sig til selskabet og
ved årtusindeskiftet var der 18 af slagsen. Den
nyeste FN-registrering fra 2005 tæller 20. Fem
ligger i den industrialiserede verden, heraf kun
en europæisk by, Moskva sammen med to ja-
panske og to nordamerikanske storbyer. De
øvrige 15 megabyer ligger i U-lande, hvor Latin -
amerika tæller fire, Indien tre, Kina og Afrika
hver to og Indonesien, Pakistan, Bangladesh og
Filippinerne hver en.
Man kan iagttage, hvordan U-landenes me-
gabyer bliver stadigt sværere at styre, netop
som følge af deres størrelse, kompleksitet og
dynamik. Det skyldes også, at her koncentreres
de globale forandringsprocesser. Deres sam-
fundsstrukturer bliver konstant udfordret af
komplekse problemstillinger, og det leder til
fremvækst af nye og komplicerede økonomiske,
sociale og politiske strukturer. Tabet af styrings-
evne indebærer at et stigende antal af proces-
ser finder sted uden offentlig regulering og at
andre ledelsesformer overtager magten, det
være sig illegale eller uformelle. Uformelle net-
værk, aktører og institutioner bliver indblandet
i eller kan ligefrem dominere formelle offentlige
og private institutioner. I den henseende præs-
enterer U-landenes megabyer en bekymrende
indsigt i fremtiden, hvor udfordringerne fra nye
komplekse problemstillinger leder til udvikling
af nye - ligeledes komplekse socio-økonomiske
og politiske organisationsformer.
Mange andre af megabyernes udviklings-
processer er vanskelige at bedømme, simpelt-
hen fordi man ved for lidt om konsekvenserne
af den massive koncentration. Spørgsmålet er,
hvilke sociale og økonomiske muligheder, der
er forbundet med udviklingen af megabyerne
og hvilke risici de repræsenterer. Spørgsmålet
er desuden om man kan formulere strategier,
som kan styre udviklingen. Kan ledelsen af de
ustyrlige megabyer overhovedet få magt til at
dæmpe byernes fodaftryk på miljøet? Man kan
jo konstatere at deres problemstillinger præ -
senterer accelerationsprocesser. Disse pro-
blemstillinger omfatter social og rumlig polari-
sering, som indebærer uløselige arealbenyt
-
telses
konflikter. Megabyernes forsyning med
rent vand er mere og mere vanskelig, og de der-
med forbundne helbredsproblemer har nået kri-
tiske niveauer. Det samme gælder luftforure-
ning og energiforsyning. Holdbar udvikling
(sustainability) synes at være et fjernt og tem-
melig urealistisk mål.
Bygeografer beskriver i almindelighed Ver-
dens storbysystemer efter mere kvalitative krite-
rier end blot befolkningens størrelse. Når det dre-
jer sig om de overordnede lag, bruger man ofte
`World Cities'-begrebet. Så handler det om byer-
nes rolle og funktion, og man sondrer ofte mel-
..............................
18
NR. 1 2008
Megabyer
De 20 største megabyer (millioner indbyggere i 2005).
Il
lus
t
r
a
tion: Annabeth Andersen, GE
U
S
.
Omtegnet
ef
ter
Unite
d

Nations. Department
of E
c
onomic
and Social A
f
fairs.
P
o
pulation Di
vision (2006): W
o
r
ld Ur
bniz
ation Pr
ospect. The 2005 Revision.
background image
lem rollen som kommandocenter og rollen som
center i netværk. To byer, New York og London lig-
ger øverst inden for begge kategorier og er ver-
densøkonomiens og magtudøvelsens hovedcen-
tre, samtidig med at de omfatter topklassen
indenfor næsten alle overordnede typer af net-
værk, hvad enten disse er trafikale, kommunika-
tive eller økonomiske. Hong Kong er skoleek-
semplet på en netværksby, hvor næsten alle
væsentlige virksomheder er repræsenteret, men
hvorfra der ikke udøves særlig magt og kontrol.
Washington og Bruxelles er kommando
centre.
København, som ikke hører med til de øverste ni-
veauer, er mere en netværksby end en komman-
docentral, mens den evige konkurrent, Stock
-
holm repræsenterer sig som en kommando-
central snarere end som en netværksby. `World
Cities'-kategoriseringen omfatter på andet ni-
veau kommandocentralerne Tokyo, Paris, Frank-
furt, Milano, Bruxelles, Beijing, Los Angeles og
Chicago og netværkscentrene Singapore, Hong
Kong, Toronto, São Paulo, Seoul, Sydney og Ma-
drid. Når det drejer sig om problemstillinger, er
`World Cities' modsætningen til megabyerne, og-
så selv om nogle af I-landenes `World Cities' er så
store, at de ofte også bliver klassificeret som me-
gabyer. Også her finder man problemstillinger af
gigantisk omfang, men de er ikke uløselige. Soci-
ale og økonomiske polariseringsprocesser præ -
senterer sig balancerede, arealbenyttelseskon-
flikter kan løses, forsyningen med vand og energi
fungerer ligesom håndteringen af miljøproble-
matik. Holdbar udvikling er et mere realistisk mål
i I-landenes storbyer end i U-landenes megabyer.
Christian Wichmann
Matthiessen
.................................................
Professor, IGG
(cwm@geogr.ku.dk)
.............................
NR. 1 2008
19
Fotos: Henrik
Højmark
Thomsen, GE
U
S
.
La Paz, Bolivia, down-town med indianer-kvarterer placeret op af det moderne byggeri.
Shanghai 2004. Det nye finansdistrikt.
For 15 år siden lå der rismarker.
background image
Geocenter Danmark
Er et formaliseret samarbejde mellem de fire selvstændige institutioner De Nationale Geologiske
Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Geologisk Institut ved Aarhus Universitet samt Institut
for Geografi og Geologi og Geologisk Museum begge ved Københavns Universitet. Geocenter Danmark
er et center for geovidenskabelig forskning, uddannelse, rådgivning, innovation og formidling på højt
internationalt niveau.
udgiver
Geocenter Danmark.
her kan man læse videre
ANDERSEN, O.B. m.fl. 2007:
Den dynamiske jord.
GEUS og Danmarks Rumcenter (hæfte).
GEOLOGISKT FORUM NR. 57 - 2008:
Geologiskt forum har i marts et temanummer med 14 artikler
om Planeten Jordens Internationale År (svensk).
NOE-NYGAARD, A. 1979:
Vulkaner.
Gyldendal.
SØRENSEN, H. 2007:
2008 ­ Planetens Jordens internationale år.
Naturens Verden 2007/2, 27-37.
Naturens Verden bringer i 2008 en række artikler med danske GeoSite-temaer.
THYBO, H. m.fl. 2005:
Jordens indre.
Geoviden, geologi og geografi 2005, nr. 4.
PÅ "PLANET EARTH"
hjemmeside http://www.yearofplanetearth.org/
kan man downloade engelsksprogede brochurer om de
10 forskningstemaer i Planeten Jordens Internationale År.
Redaktion
Geoviden - Geologi og Geografi redigeres af Senior-
forsker Merete Binderup (ansvarshavende) fra GEUS i
samarbejde med en redaktionsgruppe.
Geoviden - Geologi og Geografi udkommer fire gange
om året og abonnement er gratis. Det kan bestilles ved
henvendelse til Finn Preben Johansen, tlf.: 38 14 29 31,
e-mail: fpj@geus.dk og på www.geocenter.dk, hvor man
også kan læse den elektroniske udgave af bladet.
ISSN 1604-6935
(papir)
ISSN 1604-8172
(elektronisk)
Produktion: Annabeth Andersen, GEUS.
Tryk: Schultz Grafisk A/S.
Forsidebillede: Bangkok, Thailand.
Foto: Henrik Bjørn.
Reprografisk arbejde: Benny Schark, GEUS.
Illustrationer: Forfattere og Grafisk, GEUS.
Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.
De Nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland
(GEUS)
Øster Voldgade 10
1350 København K
Tlf: 38 14 20 00
E-mail: geus@geus.dk
Institut for Geografi og Geologi
Øster Voldgade 10
1350 København K
Tlf: 35 32 25 00
E-mail: info@geogr.ku.dk
eller info@geol.ku.dk
Geologisk Museum
Øster Voldgade 5-7
1350 København K
Tlf: 35 32 23 45
E-mail: rcp@snm.ku.dk
Geologisk Institut
Høegh-Guldbergs Gade 2, B.1670
8000 Århus C
Tlf: 89 42 94 00
E-mail: geologi@au.dk
Grafik
© Geocenter Danmark Øster Voldgade 10, 1350 København K Tlf.: 38 14 20 00 E-mail:
Sidst ændret : Mandag 23. Juni, 2008
* Valid HTML 4.01!Valid CSS!