Grafik
Grafik
IGN*Geologisk Museum*Institut for Geoscience*GEUS
Om centret
Publikationer og geofakta
Kurser
Projekter
 Til forsiden > Publikationer og geofakta > Geoviden > Geoviden 2005, nr. 1
Sitemap

Geoviden 2005, nr. 1

Venligst brug pdf-filen (geoviden-1-2005.pdf ) til udskriftsformål.
background image
Mineralske
råstoffer
Mineralske råstoffer skal udgøre
en vigtig indtægtskilde for det
grønlandske samfund
miljø i
Grønland
Råstofudvinding påvirker
det omkringliggende miljø
background image
G
rønlands Hjemmestyre har som mål,
at mineralske råstoffer skal udgøre en
vigtig indtægtskilde for det grønland-
ske samfund, på linie med fiskeri og turisme.
Derfor gøres der en stor indsats for at foretage
geologisk kortlægning og videnopbygning, og
for at gøre mineindustrien interesseret i Grøn-
land. Igennem mere end 100 år spillede kryolit-
minen i Ivittuut en afgørende rolle for Grøn-
lands økonomi. Blandt andre forekomster som
er blevet udnyttet, kan nævnes kul på Disko og
bly/zink/sølv ved Maarmorilik og ved Mesters-
vig. Udover disse er der påvist en lang række fo-
rekomster, som kan udnyttes i fremtiden, hvis
fx prisen på råstofferne stiger. I 2004 blev
Grønlands første guldmine åbnet nær Nanorta-
lik. Desuden knytter der sig i disse år stor inter-
esse til diamanter i Vestgrønland, og til guldfo-
rekomster i egnen ved Godthåbsfjorden ­ og til
en lang række andre råstoffer. Det er dog ikke
uden problemer at udnytte mineralske råstoffer
i Grønland. Det er vigtigt, at affaldet håndteres
og deponeres på en måde, så man minimerer
forurening af miljøet. Derfor skal det lokale mil-
jø kortlægges inden minedrift går i gang.
Grønlands råstoffer før og nu
Råstofudnyttelse har stået højt på ønskesedlen
i Grønland fra kolonitidens begyndelse. De to
foregående århundreder var succesrige i den
henseende. Stilstanden efter 1990, hvad angår
aktiv minedrift, har givet anledning til frustra-
tion i råstofkredse, selvom der gradvis siden
etableringen af den systematiske geologiske
undersøgelse i 1946 er skaffet bedre og bedre
råstofgeologisk viden. En netop åbnet guldmi-
ne i Sydgrønland kan blive det troværdige led til
det nye årtusinde, hvor minedriften kan blive et
centralt emne i Grønlands råstofverden.
Grafit var det mineralske råstof, der blev for-
søgt udnyttet den første gang, der var tale om
egentlig minedrift. Det blev brudt i 1845 på Lang-
ø ved Upernavik og på flere mindre forekomster
i 1850 på Storøen i Uummannaq Fjord. Ivittuut
området blev det næste centrum for råstofud-
nyttelse. Kryolitbrydning blev påbegyndt i 1854,
...........................
2
NR. 1 2005
i Grønland
Mineralske råstoffer
karsten secher
....................................
Seniorgeolog, GEUS
(kse@geus.dk)
background image
idet materiale hjembragt i 1853 havde vist sig
egnet til udnyttelse. Kobberminedrift havde
været forsøgt i nærheden, ved Josva Mine i peri-
oden 1852-55 og i 1851 ved Frd. VIIs Kobbermi-
ne ved Qaqortoq. Det sjældne metal zirkonium,
kendt fra en forekomst nær Narsaq i Sydgrøn-
land, blev forsøgsvis brudt i 1888-89 og igen i
1900. Bortset fra kryolitbrydningen havde mine-
driften mere karakter af forsøgsdrift og småska-
ladrift ­ en driftsform karakteriseret ved den
norske bjergværksterm `skjerp' (dansk version:
`grøft', `grøftning'), hvor få personer med enkelt
udstyr gennemfører den ønskede udnyttelse.
En særstilling indtog udnyttelse af kul i Grøn-
land, idet råstoffet kunne anvendes direkte
som brændsel. Disko Bugtens kulforekomster
havde været genstand for brydning allerede
1782-1833 (`Kulbrækkeriet på Disco'), det sene-
re `Ritenbenk Kulbrud'. Kulbrydning foregik i he-
le tidsrummet på flere mindre kullag i området,
og i mange tilfælde var der mere tale om bo-
plads- og bygdeforsyning end struktureret bryd-
ning. Først i 1905-09 begyndte statens kulbrud
ved Qaarsuarsuk på nordsiden af Nuussuaq at
organisere en mere moderne brydning på et
sted, hvor lokalbefolkningen længe havde ind-
samlet kul. Denne aktivitet stod på indtil 1924,
hvor minen blev flyttet til Qullissat på østsiden
af Disko, og hvor kulminedrift var en realitet de
næste 50 år. Qullissat minen blev lukket i 1972
efter beslutning af grønlandsadministrationen;
angiveligt efter talrige år med driftsunderskud.
Statslig minedrift
Tiden havde samtidig modnet statens lyst til at
forsøge sig med andet end kulminedrift. I 1934
påbegyndte Grønlands Styrelse derfor en for-
søgsbrydning af marmor på øen Appat ved
Uummannaq. Minen flyttedes i 1936 til Maar-
morilik ikke langt derfra, og forventningerne til
...........................
NR. 1 2005
3
Ved Qullissat på østsiden af Disko blev kulminen åbnet i 1924 og kulminedrift var her en realitet de næste 50 år.
Minen blev lukket i 1972, og i dag ses kun rester af kulbunker og de tekniske installationer.
I 1934 påbegyndte Grønlands Styrelse forsøgsbrydning af
marmor på øen Appat ved Uummannaq. Marmorblokke fri-
gøres her i bruddet i 1935. Minen blev i 1936 flyttet til Ma-
armorilik omkring 50 km mod øst.
Foto: B
.
Thomassen, GE
U
S
.
Foto: GE
U
S
Arkiv
.
background image
driften var optimistiske. Besættelsesårene sat-
te dog en stopper for aktiviteten, da afsætnin-
gen gik i stå. Anlægget blev demonteret under
krigen og efter krigen var der ikke ressourcer til
en genetablering i statsligt regi. Fra 1966-71
kom der atter aktivitet på stedet, idet en køben-
havnsk fabrikant genoplivede minen, med det
resultat at grønlandsk marmor var tilgængeligt i
Danmark indtil langt ind i 1980'erne. Grønlands
Styrelse støttede også geologen Lauge Kochs
forsøg på i 1933 at åbne en guldmine på Clave-
ring Ø i Nordøstgrønland. Projektet var nok en
smule forhastet, for guldmængden var ikke som
forventet og minen blev opgivet samme år.
Statens engagement i råstofudnyttelsen blev
genoptaget i 1950'erne. Nordisk Mineselskab
A/S blev oprettet i 1951 med en statslig aktiean-
del på 27,5%, med det formål at forestå driften
af en kommende blymine ved Mestersvig i Nord-
østgrønland. Blyforekomsten var fundet under
Lauge Kochs offentligt finansierede ekspedition
i 1948. Minen var aktiv fra 1952 indtil 1963, hvor
den måtte lukke, da malmen var opbrugt. Etab-
leringen af minen nødvendiggjorde store udgif-
ter til anlæg af by, havn og lufthavn. Ved minens
lukning blev det opgjort, at de samlede udgifter
og indtægter gik lige op.
Strategisk råstofudnyttelse
Samtidig besluttede staten i 1955 sig for at
igangsætte uranundersøgelser med centrum om-
kring Ilimmaasaq-intrusionen i Sydgrønland.
Det blev indledningen til et langt samarbejde
mellem GGU/GEUS, Københavns Universitet og
Atomenergikommissionens Forsøgsanlæg Risø.
Den forskningsbaserede mineralefterforskning
medførte hurtigt, at en del af de karakteristiske
andre grundstoffer i intrusionen blev inddraget
i overvejelserne om udnyttelse og mulig mine-
drift. Dette medførte forsøgsbrydning i 1968 af
zirkonium i samarbejde mellem Risø og Super-
fos A/S. Uraneftersøgningen førte i to omgange
til forsøgsminedrift på Kvanefjeld i perioderne
1958-62 og 1978-81. Den i 1985 vedtagne lov om
forbud mod kernekraft i Danmark kølnede hur-
tigt disse overvejelser, mens de øvrige råstoffer
på stedet fortsat har økonomisk interesse.
Vigtige råstoffer
Råstoffernes betydning i Grønland tiltog efter 2.
Verdenskrig. Allerede i 1940 dækkede afgifter
fra kryolitbrydningen til staten alle udgifter til
koloniadministrationen. Omkring 1980 opleve-
de byen Uummannaq et økonomisk opsving
pga. indtægter fra den nærliggende bly-zinkmi-
ne Sorte Engel. I 1990'erne blev der i Grønland
formuleret en vision om, at råstofferne skulle
være ét af fremtidens tre bæredygtige ben (sam-
men med fiskeri og turisme) ­ et ønske som og-
så i dagens selvstyresammenhæng understre-
ges. I et socioøkonomisk perspektiv skabte mine-
aktiviteter i Qullissat (kul) og Maarmorilik (bly-
zink) lokale ekspertsamfund. Den manglende
kontinuitet i åbningen af nye miner resulterede
dog i, at ekspertisen ikke kunne overleve.
...........................
4
NR. 1 2005
Uraneftersøgning førte i to omgange til forsøgsminedrift på Kvanefjeld i Sydgrønland i perioderne 1958-62 og
1978-81. Til kampagnen i 1958 blev der etableret en tovbane til transport af materiel og brudt malm.
Foto: GE
U
S
Arkiv
.
background image
Aktuel minedrift i Grønland
Guldminen ved Nalunaq i Sydgrønland åbnede
i 2004 efter mere end 10 års målrettede geolo-
giske og tekniske undersøgelser. Det er håbet,
at der er tilstrækkelig malm til at sikre en leve-
tid på mindst 5-10 år. Området har et stort po-
tentiale for flere forekomster med guldmalm,
som vil kunne forlænge minens levetid. En aktiv
guldmine er det bedste udgangspunkt landet
kan have efter næsten 15 års stilstand i mine-
drift, hvis økonomien skal præges af en bære-
dygtig udnyttelse af mineralske råstoffer. Ægte
guld har altså overtaget pladsen fra det 'hvide'
guld (kryolit) - der indledte Grønlands karriere
som mineland. I skrivende stund er det netop
blevet offentliggjort, at selskabet bag guldmi-
nen ­ Crew Development Ltd ­ har opnået en
udnyttelsestilladelse, som i nær fremtid kan
føre til åbningen af den næste mine i Grønland,
idet industrimineralet olivin skal udvindes fra
forekomsten Seqi i Vestgrønland, ved Fiskefjord
ikke langt fra Nuuk.
...........................
NR. 1 2005
5
Guldminen ved Nalunaq i Sydgrønland
åbnede i 2004 efter mere end 10 års målret-
tede geologiske og tekniske undersøgelser.
Der foregår nu minedrift i tre underjordiske
niveauer med indgang på fjeldsiden, hvorfra
malmen køres til udskibning fra havnean-
læg, ikke langt fra minebyen i dalbunden. Til
venstre ses et nærbillede af et stykke guld-
malm på ca. 4 x 4 cm.
Selskabet bag guldminen ­ Crew Develop-
ment Ltd ­ har nu opnået en udnyttelsestil-
ladelse, som hurtigt kan føre til åbningen af
den næste mine i Grønland. Industriminera-
let olivin skal udvindes fra en forekomst ved
Seqi i Vestgrønland, ikke langt fra Nuuk. De
første prøveboringer i forekomsten er netop
gennemført.
Fotos: Råstofdirektoratet
Foto: Crew Development Ltd.
Fotos: S
.
M. Jensen, GE
U
S
.
background image
Råstoffer og forskning
Grønlands råstofpotentiale er i dag en del af
den internationale råstofverdens bevidsthed.
Den nationale geologiske og mineralogiske ud-
forskning, i dag samlet i Geocenter København,
har været en vigtig støtte for at nå dertil og i det
samspil der har udviklet sig mellem alle ak-
tørerne. Forskningens resultater har fra tidlig tid
være formidlet på internationale sprog i Med-
delelser om Grønland og GGU/GEUS' tidsskrift-
serier, og oftere og oftere i internationale tids-
skrifter.
Da GGU/GEUS i 1965 opnåede status som en
permanent offentlig institution var de geologi-
ske forudsætninger i Grønlands undergrund ef-
terhånden kendt i store træk, og nu kunne den
systematiske kortlægning af forholdene fort-
sætte i faste rammer. En lang række mineralfo-
rekomster var allerede påvist og adskillige søgt
udnyttet, med vekslende held. Først med den
gradvise oparbejdning af systematisk geologisk
viden, blev det dog muligt at udnytte den geo-
logiske sammenhæng til at finde nye forekom-
ster og til at forbedre kendskabet til de allerede
kendte. Samtidig lykkedes det efterhånden og-
så at tiltrække internationale aktører ­ mine- og
efterforskningsselskaber med erfaring og finan-
siering fra udlandet. Denne indsats blev hjulpet
godt på vej efter en reorganisering af råstoflov-
givningen i 1991, hvorefter samspillet mellem
forskningsresultaterne og brugerne heraf ­ mi-
neselskaberne ­ blev styrket. I 2004 er man gået
et skridt videre, idet Grønlands Råstofdirektorat
har vedtaget en selvstændig mineralstrategi for
den fremtidige råstofhåndtering. Vidensopsam-
lingen gjorde det muligt at målrette råstofefter-
søgning til bestemte områder med særlige geo-
logiske miljøer. Eksempler herpå er den øgede
aktivitet i Grønland, som fulgte fundet af en ny
lovende forekomsttype i 1994 i Canada: Voisey's
Bay nikkel-kobolt forekomst, eller den interesse
der opstod i Vestgrønland, da man i samme pe-
riode fandt diamantførende bjergarter i Canada.
I dag er råstofefterforskningen præget ikke ale-
ne af danske og grønlandske selskaber, men
også af indsats fra lande som Canada, Norge,
England og Australien.
Grønlands geologi
og råstofpotentiale
Den isfrie del af Grønland (se kort side 19) kan
som grundlag for de økonomisk geologiske mu-
ligheder opvise en komplet geologisk tidssøjle,
hvor de nederste arkæiske lag gemmer nogle af
jordens ældste dannelser med aldre op mod
3,8 milliarder år. Dernæst følger palæoprotero-
zoiske lag, og tilsammen udgør de grundfjeldet
mod vest, sydvest og sydøst, Grønlands ældste
krystalline bjergarter, dvs. grundfjeldet udgør
mere end 2/3 af den tilgængelige overflade. Pa-
læoziske og mesozoiske sedimentære og mag-
matiske provinser fortsætter lagsøjlen, bl.a.
Diamanter
Diamanter er kulstof, som er krystalliseret un-
der meget høje tryk og temperaturer et par hun-
drede kilometer nede i jordens kappe. Diaman-
ter forekommer i kimberlit, en særlig vulkansk
bjergart, der under eksplosive udbrud er trængt
op nær jordens overflade. Diamanter er sjæld-
ne ved jordens overflade, og når de findes i
fast fjeld, er det som indeslutninger i bjergar-
ter, der stammer fra et sted dybt i kappen. Kim-
berlit optræder hovedsagelig i to former: som
stejltstående sprækkefyldninger (gange), og
som tragtformede, lodretstående legemer (pi-
pes). Med andre ord er kimberlit at sammen-
ligne med et transportbånd, der samler dia-
manterne op fra deres dybtliggende kilde og
fører dem op til den øverste del af jordskorpen,
hvor de vil findes som indeslutninger i gange
eller pipes.
Grønland har været mål for intens diamantef-
terforskning siden begyndelsen af 1990'erne,
men aktivitetsniveauet har været støt falden-
de siden kulminationen i 1997. På det tids-
punkt var stort set hele den isfri del af Grøn-
lands vestkyst (omkring 60.000 km2) dækket
af efterforskningstilladelser. Ved udgangen af
2004 dækker de diamantrettede tilladelser
kun omkring 10% af dette areal, men der anes
en ny stigende interesse fra selskabernes side.
Der er til dato påvist i alt omkring 900 dia-
manter i Grønland. De kommer fra lokaliteter i
området sydøst for Maniitsoq og området lige
nord for Sukkertoppen Iskappe. Hovedparten
(95%) er `mikrodiamanter' (mindre end 1/2
mm på den længste led og uden værdi), og
selvom de er en indikation på, at også 'makro-
diamanter' (større end 1/2 mm) i teorien kan
findes, er der endnu ikke fundet nok til, at de-
tailundersøgelser er sat i gang.
...........................
6
NR. 1 2005
Efterforskning af råstoffer i Grønland er afhængig af moderne logistik. De største helikoptere tages ofte i brug når nødvendigt udstyr og mandskab skal bringes til en fjern
position. Det kan også være fastvingede fly, som har fået monteret særligt udstyr til luftbårne geofysiske undersøgelser og kortlægninger.
Diamanterne i Grønland kommer fra lokaliteter i områderne syd-
øst for Maniitsoq og lige nord for Sukkertoppen Iskappe. Hoved-
parten (95 %) er `mikrodiamanter', dvs. mindre end 1/2 mm i
tværsnit på den længste led. De to diamanter er på godt 1/2 mm
og de blev hentet blandt 125 andre fra en samlet prøve på ca. 1
ton (de hvide sække på række) ikke langt fra Maniitsoq.
Fotos: J. L
autr
up
, GE
U
S
.
Fotos: J. L
autr
up
, GE
U
S
.
background image
som regionale bassiner mod nord og øst, ofte
påvirket af jordskorpebevægelser og senere
indgået i dannelse af foldebælter. Den geologi-
ske historie i det faste fjeld blev afsluttet i Pa-
læogen-tiden med vulkansk aktivitet og mægti-
ge lag af basaltlava, som nu dækker væsentlige
dele af de centrale områder i øst og vest. GEUS'
nyere aktiviteter inden for økonomisk geologi
udnytter det opnåede overblik til at gennemføre
regionale råstofvurderinger, ofte kombineret
med detaljerede undersøgelser af særligt kom-
plekse eller forskningsmæssigt udviklende
råstofindikationer. Der tegner sig et billede af et
potentiale i Grønland, som dækker de fleste af
de gængse eftertragtede råstoffer, og endda fle-
re ­ i verdenssammenhæng ­ sjældne og usæd-
vanlige råstoftyper. Råstoffer og forekomster
mærket med (*) i det følgende er i særlig grad
resultat af viden fra den offentlige geologiske
undersøgelse og forskning.
Nord- og Vestgrønlands grund-
fjeld: Diamanter, guld, jern, krom
og niobium
Grundfjeldsområdet i Vest- og Nordgrønland
har været genstand for intens mineralefterforsk-
ning. Sammen med den ældste, arkæiske del i
det centrale Vestgrønland, repræsenterer de den
østlige fortsættelse af det canadiske skjold,
som er kendt for utallige mineralforekomster.
Der har længe været kendt forekomster af jern-
malm (Isukasia), *chromit (Qeqertarsuatsiaat
/Fiskenæsset), ædelmetaller (Nuup Kanger-
lua/Godthåbsfjord) som alle har været detalje-
ret undersøgt og vurderet for mulig udnyttelse.
I nyere tid har netop relationen til Canadas
geologi resulteret i et helt nyt mineralemne: dia-
manter. I starten af 1990'erne fandt man en i Ca-
nada hidtil ukendt type af diamantførende
struktur i grundfjeldet. Lighedspunkterne til
Grønland var store og snart var der også her
gjort diamantfund, som bestemt er positive. In-
spirationen fra Canada støttede den viden, der
allerede eksisterede om diamantførende og be-
slægtede bjergarter: *kimberlit og *karbonatit,
der som yngre vulkanske dannelser findes over
et stort område i Vestgrønlands grundfjeld (Kan-
gerlussuaq­Maniitsoq). De beslægtede bjerg-
arter huser også de aktuelle stoffer *niobium og
sjældne jordarters metaller og eftersøgningen
af disse, og især diamant, pågår i disse år.
...........................
NR. 1 2005
7
Diamanterne på forrige side stammer fra en godt 1,5
m bred gang (dvs. sprækkeudfyldning) af bjergarten
kimberlit nær ved Maniitsoq. Gangen ses her som bru-
ne masser i det lyse grundfjeld af gnejs. Geologens rø-
de rygsæk som kan ses i den hvide ring, kan tjene som
målestok.
I området nær Kangerlussuaq lufthavn blev der for et
par år siden observeret en kimberlitisk gang, som med
en tykkelse på 20 m antagelig er en af verdens største
af slagsen. Geologen er ved at studere gangens kon-
takt til grundfjeldet. Selvom gangen indtil videre ikke
har afsløret evt. diamanter, er dens tilstedeværelse
vigtig information om diamantbjergarternes udbre-
delse i Grønland.
Foto: J. L
autr
up
, GE
U
S
.
Foto: S. M. Jensen, GEUS.
background image
Syd- og Vestgrønlands grund-
fjeld: Kobber, guld og sjældne
grundstoffer
I Sydgrønlands yngre grundfjeld har der længe
været kendt forekomster af *uran, *zirkonium,
*beryllium og *sjældne jordarters metaller (Ili-
mmaasaq), *tantal-niob (Motzfeldt Sø) og kob-
ber (Kangerlua/Kobbermine Bugt), som alle har
været intensivt undersøgt eller sågar udnyttet.
Guld har også været kendt fra flere mindre fore-
komster (Taartoq), og intens eftersøgning i de
seneste 10 år har resulteret i flere guldfund (Na-
pasorsuup Qoorua/Kirkespirdalen samt *Kan-
gerluluk). Især ved Napasorsuup Qoorua nær
Nanortalik viste der sig en stor forekomst, som
nu er blevet til Grønlands første guldmine: Na-
lunaq.
Aktuel er forekomster af guld i Nuuk-området,
hvor de senere års arbejde i regi af mineselska-
ber og GEUS har afdækket et omfattende sy-
stem af grønstensbælter med talrige guldmine-
...........................
8
NR. 1 2005
niobium
Niobium (Nb) er et metal, placeret som grund-
stof nr. 41 i det periodiske system. Den tekni-
ske anvendelse er som legeringsmetal sam-
men med jern til fremstilling af specialstål.
Niobium brydes på verdensplan (Brasilien og
Canada) i lødigheder på 1 til 5% Nb. Niobium
findes i naturen mest som mineralet pyrochlor.
I Grønland findes niobium i forskellige magma-
tiske geologiske dannelser, der alle er i katego-
rien alkaline bjergarter. Især to forekomster har
påkaldt sig interesse. Nær *Sarfartoq i Vest-
grønland er pyrochlor knyttet til en såkaldt kar-
bonatit-intrusion, med en udstrækning på 90
km2 på jordoverfladen. Karbonatit er kalksten
dannet i jordens dyb, som ved vulkansk aktivi-
tet er bragt op nær jordoverfladen. Den anden
forekomst er i Sydgrønland, hvor pyrochlor ind-
går som en væsentlig bestanddel i *Motzfeldt
Sø intrusionen af syenitiske bjergarter (bjergar-
ter der er undermættede, dvs. med et lavt ki-
selsyreindhold). I begge tilfælde er lokaliserin-
gen af forekomsterne et resultat af GEUS'
råstofforskning.
Ved Sarfartoq ses forekomsten som et linse-
formet legeme på 10 x 100 m i overfladen. Selv-
om dybden ikke kendes, er det dog klart, at der
er tale om en lille forekomst. Niobium-lødighe-
den her er gennemsnitlig på 10% Nb, men kan
være så høj som 40% Nb, og der er altså tale
om malm med meget høj lødighed. Flere sel-
skaber har undersøgt forekomsten inden for de
seneste 20 år, dog uden at det på nuværende
tidspunkt har resulteret i udnyttelse.
Ved Motzfeldt Sø er forekomsten af en helt
anden karakter. Lødigheden er lav (op til 1%
Nb), men til gengæld er er den samlede mæng-
de malm (tonnage) meget stor, idet den på
overfladen findes i et område på 15 x 20 km.
Ved Motzfeldt Sø følges niobium af et tilsvaren-
de legeringsmetal, tantal (Ta) (grundstof nr. 73
i det periodiske system), der her findes i så sto-
re mængder, at forekomsten er en af verdens
største. Detailundersøgelser udføres for tiden
af et mineselskab.
Nær Sarfartoq i Vestgrønland er niobiummineralet pyrochlor knyttet til en såkaldt karbonatit-intrusion. Kar-
bonatit er kalksten dannet i jordens dyb, som ved vulkansk aktivitet er bragt op nær jordoverfladen. Den smel-
tede kalksten har påvirket grundfjeldet i omgivelserne, som er blev opsprækket og kemisk omdannet (oxide-
ret) med markante rustbrune farver til følge.
Foto: K. S
e
c
h
er
, GE
U
S
.
background image
raliseringer. Især har en lokalitet på Storø i
Godthåbsfjord påkaldt sig interesse. Boringer
og detailundersøgelser har for nyligt vist, at fle-
re lokaliteter har så meget guld i malmen, at
guldet bliver synligt på overfladen. Undersøgel-
serne vil fortsætte de kommende år og kan
måske resultere i en brydeværdig forekomst
nær Grønlands centrale by Nuuk. Licensen til
råstofrettigheden ejes i øvrigt af et grønlandsk
selskab, NunaMinerals A/S.
Grundfjeldets randområder:
Zink og bly
Ses der på råstofmulighederne i det proterozoi-
ske område på nordflanken af det ældste
grundfjeld, har der kun været kendt få forekom-
ster ud over bly-zink-minen ved Maarmorilik.
Mere bly og zink har været eftersøgt og flere
fund er gjort, dog oftest tæt på den tidligere mi-
ne. Guld har også været ihærdigt undersøgt i
området, ikke mindst i den nordlige Disko Bugt
(Eqi), men også i relation til sulfidforekomster
nord for Maarmorilik.
Inspireret af Voisey's Bay fundet i Canada har
de palæoproterozoiske områder i Vest- og Øst-
grønland været detailundersøgt for lignende fo-
rekomster i grønstensbælter, men indtil videre
med få resultater. Dette arbejde fortsætter.
I det nordligste Nordvestgrønlands proterozo-
iske dannelser er der i *Inglefield Land flere in-
dikationer på massive sulfider, som endnu be-
...........................
NR. 1 2005
9
Flere af de allerede kendte råstofforekomster i Grønland undersøges med jævne mellemrum i takt med at nye oplysninger og metoder dukker op. Foto (a + b ) viser Storø guld-
forekomstens rustne lag og et geofysikerhold under opmåling i Godthåbsfjord. Foto (c) demonstrerer geologlejr i en helt anden terræntype af grønsten ved guldforekomsten
nær Taartoq i Sydgrønland. Foto (d) er fra Ilimmaasaq-itrusionen i Sydgrønlands yngre grundfjeld, som længe har været kendt for forekomster af sjældne grundstoffer. Sto-
re områder her er egnede til geologiske undersøgelser baseret på brug af rejsekuttere.
Foto: P
.
Appel / K. S
e
c
h
er
, GE
U
S
.
background image
høver detaljeret undersøgelse. I denne region
er kun en mindre forekomst af *titanholdigt
sand nær Moriusaq blevet nøjere undersøgt.
Hele det nordlige Nordgrønland udgøres geo-
logisk af en stor foldebælte-struktur, der direk-
te er en forlængelse af en tilsvarende i Canada.
Forekomster af bly og zink (*Washington Land)
har stærk lighed med tilsvarende dannelser i
kalksten i Canada. Nordgrønlands logistisk van-
skelige beliggenhed kan nok forklare de få
kendte råstoflokaliteter, men én zink-blyfore-
komst i skiferlag i det yderste nord tiltrækker sig
opmærksomhed: Citronen Fjord. Detaljerede
undersøgelser og boringer i løbet af 1990'erne
var længe årsag til forventninger om udnyttelse.
Foldebælte i Østgrønland:
Bly, zink og guld
Det nordlige Østgrønland udgøres af endnu et
regionalt foldebælte, det kaledonidiske folde-
bælte, der med navnet henviser til forbindelse
med Skotland og Skandinavien. I nedre pa-
læozoisk tid blev en mægtig lagfølge omdannet
til en bjergkæde, der skabte adskillige mulighe-
der for dannelse af mineralske forekomster, at
dømme efter tilsvarende forhold i Skandinavi-
en. En del af området er detaljeret undersøgt for
råstofmuligheder i henhold til en særlig kon-
cession, der var gældende omkring blyminen i
Mestersvig. Der er rapporteret et meget stort an-
tal indikationer og forekomster over et bredt
spektrum af mineralske råstoffer, fordelt over et
område større end Danmark, hvoraf fund af wol-
fram, antimon, uran, zirkonium, guld, kobber
og bly har gennemgået omfattende undersøgel-
ser. *Bly-zink forekomsten ved Mestersvig re-
sulterede i syv års minedrift, og en guld-wol-
fram forekomst på Ymer Ø påkaldte sig opmærk-
somhed i mange år.
Vest- og Østgrønlands yngre
magmatiske dannelser:
Guld, platin og nikkel
Som de yngste geologiske dannelser med regi-
strerede indhold af mineralske råstoffer kan
gennemgangen afsluttes med omtale af mag-
mabjergarter fra Palæogen tid. Der er i Østgrøn-
land tale om dybbjergarter med begrænset ud-
strækning. En imponerende forekomst af
molybdæn (Malmbjerg) gennemgik yderst detalje-
rede undersøgelser fra 1956-75, og den er atter
i søgelyset pga. stigende priser på molybdæn.
De sydligere beliggende forekomster af molyb-
dæn (Flammefjeld), guld og platin (Kap Edvard
Holm og Skærgaard) har også været genstand
for omfattende undersøgelser. Især forekom-
sten ved *Skærgaarden, der i en periode på fle-
re år i begyndelsen af 1990'erne ­ og atter i det
nye årtusinde ­ har været udset til at blive den
næste bæredygtige forekomst, blev velkendt
pga. et meget stort indhold af guld og platin i en
hidtil ukendt geologisk sammenhæng. Lødig-
heden af den kendte malmtype er lav, mens
malmængden er stor, og de aktuelle aktører er
optimistiske mht. mulig udnyttelse.
De palæogene lavadækker i den centrale del
af Vest- og Østgrønland er undersøgt for mulige
nikkel- og platinforekomster. Det har vist sig, at
opblanding af lavaerne med de underliggende
sedimenter, bortset fra dannelsen af tellurisk
(metallisk) jern, stedvis har resulteret i sulfidfo-
rekomster med markante forøgelser af *Nikkel-
Platin-indhold, som det fx er tilfældet ved Illu-
kunnguaq og Hammer Dal på Disko. Aktuelle
undersøgelser sigter mod at lokalisere sulfid-
holdige strukturer under lavadækket.
...........................
10
NR. 1 2005
Bly-zinkminen ved Maarmorilik (1973-90). De fleste af
minens 10 malmrige zoner findes i fjeldet bag stejl-
væggen. Mineindgangen blev etableret i 600 meters
højde, hvorfra der var forbindelse med tovbane til
havn og mineby i det tidligere marmorbrud. Udsigten
fra mineåbningen giver her et vinterkig, kort før minen
lukkede.
Østgrønlands Palæogene intrusiver indeholder fore-
komster af guld og platinmetaller. Især forekomsten ved
Skærgaarden har i en periode på flere år i begyndelsen
af 1990'erne ­ og atter i det nye årtusinde ­ været grun-
digt undersøgt. Ekspeditionsskibe med helikopterplat-
form har været meget nyttige i det seneste arbejde, hvor
der simpelthen udsaves sammenhængende prøver til
kemisk analyse af de metalholdige lag.
Fotos: S. Bernstein, GEUS.
Foto: B. Thomassen, GEUS.
background image
Industrimineraler og facadesten
På tværs af geologiske strukturer og sammen-
hænge kan der også være brugbare råstoffer i
form af iøjnefaldende bjergarter (facadesten)
eller stenmaterialer som industrimineraler. Det
mest kendte eksempel herpå er marmorbryd-
ningen ved Maarmorilik. I Sydgrønland har der
været flere forsøg på at anvende den plettede
Igaliku-sandsten til udsmykning. Anvendelsen
af facadesten er atter i fokus og flere nye bjerg-
artstyper undersøges netop nu.
Forekomsten af industrimineralet olivin ved
Itilliup Qeqertaa nær Evighedsfjord har for nylig
været udnyttet i lille skala. En lignende, men
væsentlig større, olivinforekomst kaldet Seqi
ved Fiskefjord er ved at blive klargjort til udvin-
ding. Grafit var et af de første erkendte råstoffer
i Grønland, og flere forekomster blev tidlig un-
dersøgt og udnyttet. Mest markant er dog grafit-
forekomsten, der blev udnyttet ved minedrift
1915-25 (Amitsoq) i Sydgrønland. Det må også
bemærkes, at den til dato mest profitable mine-
drift i Grønland omfattede industrimineralet
kryolit.
På tværs af geologiske strukturer og sammenhænge kan der også
være brugbare råstoffer i form af iøjnefaldende bjergarter (facade-
sten). I Sydgrønland har der været flere forsøg på at anvende den
plettede Igaliku-sandsten til udsmykning. Anvendelsen af facadesten
er atter i fokus og flere nye bjergartstyper af gnejs og anorthosit un-
dersøges netop nu, (til venstre). Rustne maskindele minder om den
tidligere minedrift ved Amitsoq, hvor industrimineralet grafit blev ud-
nyttet fra 1915-25.
kryolitminen i ivittuut
Grønlands største mineaktivitet har ubetinget
været kryolitbrydningen i Ivittuut, drevet siden
1940 under navnet Kryolitselskabet Øresund A/S
med staten som hovedaktionær. Fra starten i
1854 var der en jævn produktion indtil 1886, hvor
kryolit næsten udelukkende blev anvendt til
fremstilling af soda. På det tidspunkt blev der pa-
tenteret en proces, hvor aluminiumudsmeltning
ved tilsætning af kryolit kunne gøres industriel
gennemførlig ­ altså et vendepunkt i efterspørgs-
len af kryolit, som fuldstændig ændrede perspek-
tiverne for kryolitminen. Gradvist som aluminium
fik indpasning i industriudviklingen fik det indfly-
delse på minen i Ivittuut. Især efter mellemkrigs-
årene og frem til lukningen i 1987 udviklede mi-
nen sig økonomisk yderst gunstigt. Lukningen
skyldtes en kombination af aftagende malm-
mængde og en stigende konkurrence fra synte-
tisk fremstillet kryolit. Exit Kryolitselskabet Øre-
sund. Mineralet kryolit har formlen: Na3AlF6, dvs.
natrium-aluminium-fluorid.
Kryolitminen i Ivittuut (1854-1987) blev hurtigt til et regulært åbent brud. Kraftige maskiner var nødven-
dige og allerede i 1920'erne (a) blev dampdrevne gravemaskiner indsat. Lige inden lukningen af minen
blev de sidste malmbunker samlet på kajen, klar til udskibning (b). Det 'hvide guld' kan stadig ses på ste-
dets kirkegård, hvor kryolitgrus markerer gravene (c).
Foto: K. Secher, GEUS.
Fotos: H. K.
Ol
sen,
GEUS.
...........................
NR. 1 2005
11
Foto: GE
U
S
arkiv
Foto: K. S
e
c
h
er
, GE
U
S
.
Foto: F
.
Sc
hjøth, GE
U
S
.
background image
Bly-zinkminen ved Maarmorilik i Nordvestgrønland var aktiv fra
1973­90 i den mørke geologiske struktur, som havde kælenavnet
`Den Sorte Engel'. Mine og oparbejdningsanlæg var placeret på den
modsatte side af en lille fjord i det tidligere marmorbrud, og var fra
havniveau til 600 meter over havet forbundet med en 1700 m kabel-
bane. Minedriften foregik under jorden, hvor der opstod store åbne
rum efterhånden som malmen blev fjernet.
Fotos: B. Thomassen, GEUS.
...........................
12
NR. 1 2005
Mægtige støttepiller af massiv malm
måtte efterlades inde i minen for at
modvirke sammenstyrtning.
Finansielle og miljømæssige nøgletal ved minedriften i Maarmorilik.
Figuren illustrerer de modsatrettede interesser omkring udvikling og
produktion versus miljøinteresser. Tungmetalindholdet i affaldet er
et problem, fordi affaldet efterlades og givet anledning til forurening
af tungmetaller. Når indholdet af tungmetaller i affaldet falder i peri-
oden 1973-90, skyldes det tiltag til at forbedre oparbejdningen af
malmen ­ en gevinst for både mineselskabet og miljøet.
Bly-zink-minen
i Maarmorilik
background image
Bly-zink-minen i Maarmorilik
Bly-zinkminen ved Maarmorilik i Nordvestgrøn-
land blev anlagt i 1973 i den geologiske folde-
struktur af pelit, som havde kælenavnet `Den
Sorte Engel'. Strukturen og malmen ses på en
stejlvæg 700 m o.h. i et mægtigt marmorlag (nær
det tidligere marmorbrud). Mine og oparbejd-
ningsanlæg (placeret på den modsatte side af
en lille fjord i det tidligere marmorbrud) var for-
bundet med en kabelbane på 1700 m. De fleste
af minens 10 malmrige zoner i fjeldet bag stejl-
væggen var beliggende i permafrost, som hur-
tigt viste sig at være en stor fordel for minens
stabilitet og dermed driftssikkerheden. Minen
lukkede i 1990 efter at der var brudt 11,3 millio-
ner tons malm med et gennemsnitsindhold på
12,3% zink, 4,0% bly og 29 gram sølv pr. ton.
Ved minens lukning resterede der endnu 2,4
millioner tons malm i fjeldet, hovedsagelig i
form af de nødvendige støttepiller og i utilgæn-
gelige områder.
Baggrunden for etablering af minen begyndte
allerede i 1930'erne, hvor personale fra mar-
morbruddet havde bemærket løse malmblokke
i området. Først i 1960'erne blev de første bo-
ringer for at fastlægge malmens omfang foreta-
get af et canadisk mineselskab. Allerede fem år
efter åbning havde minedriften betalt investe-
ringerne, og i de følgende år blev der betalt i alt
556 millioner kr. i skat og afgift til samfundet.
...........................
NR. 1 2005
13
background image
...........................
14
NR. 1 2005
åstofudvinding påvirker det omkring-
liggende miljø. Derfor er miljøunder-
søgelser en naturlig del af nutidens
råstofforvaltning. De sidste 100 års minedrift i
Grønland viser dog, at miljøforhold ikke altid har
haft en central plads i råstofforvaltningen. En
konsekvens har været alvorlig forurening af nær-
miljøet fx ved Ivittuut, Mestersvig og Maarmori-
lik. Forkerte antagelser om naturgivne forhold i
kolde egne som i Grønland, har været en med-
virkende årsag til miljøproblemerne. Således
har man antaget, at det kolde klima i Grønland
kun ville føre til en lille omsætning og transport
af miljøfremmede stoffer ­ specielt om vinte-
ren. Denne artikel beskriver resultaterne af ny-
ere undersøgelser, der viser, at forvitringspro-
cesser, frigivelse og ikke mindst transport af
tungmetaller kan være betydelig året rundt.
Fremtidig minedrift bør derfor ledsages af de-
taljerede undersøgelser med fokus på kortlæg-
ning af miljøforhold før, under og efter en mine-
aktivitet. Desuden er det væsentligt at kortlægge
forureningskilder og naturlige spredningsveje. I
fremtiden synes der også at være et behov for at
udvikle metoder til mere entydigt at kunne vur-
dere de biologiske og miljømæssige aspekter
ved frigivelse af miljøfremmede stoffer.
Miljøforhold omkring en mine-
drift
Tungmetaller findes i alle naturlige økosyste-
mer, men tungmetaller observeres ofte i højere
koncentrationer ved brydning og den efterføl-
gende oparbejdning af sulfidmalm. Sulfidmal-
me er eftertragtede pga. indholdet af metaller
som fx zink, bly og sølv. Ved minedrift produce-
res et koncentrat med værdifulde metaller, som
typisk udskibes, mens hovedparten af malmen
ender som et affaldsprodukt, der stadig inde-
holder små mængder af tungmetaller. Som en
del af processen blottes og nedknuses malmen,
hvilket betyder at det overfladeareal, som er til
rådighed for naturlig forvitring øges voldsomt.
Desuden deponeres mineaffald ofte på en må-
de, så der i perioder er tilgang af ilt og vand. Det
større overfladeareal kombineret med tilgangen
af ilt medfører, at hastigheden, hvormed tung-
metaller frigives, mangedobles. Deponeringen
af mineaffald sker desuden ofte på en måde, så
frigivne tungmetaller efterfølgende kan spredes
til omgivelserne. Spredning sker som støv med
vinden eller som opløst og suspenderet stof i
nedsivende vand, som løber til vandløb, søer
og fjorder. En ikke uvæsentlig spredning sker
desuden i form af uheld med koncentrat, som er
særlig problematisk, fordi høje koncentrationer
af tungmetaller pludselig findes et sted, hvor
det er vanskeligt eller omkostningsfuldt at fjer-
ne forureningen ­ fx på bunden af en fjord eller
i kystzonen. I det følgende beskrives miljøfor-
hold omkring tungmetaller og minedrift i Grøn-
land; velvidende, at også andre miljøforhold er
knyttet til minedrift herunder bl.a. forstyrrelse
af fugle, pattedyr og plantesamfund. Desuden
kan andre miljøfremmede stoffer end tungme-
taller være problematiske, hvilket i høj grad af-
ved råstofudvinding
i Grønland
R
Bo Elberling
....................................
Lektor, Geografisk Institut
(be@geogr.ku.dk)
Foto: B
.
E
lber
ling, Geogr
afisk
Ins
titut.
Miljø og tungmetaller
background image
hænger af, hvilken type minedrift der er tale om.
Miljøvurderinger
I alle faser af en minedrift er miljøvurderinger en
forudsætning for at kunne beskrive og vurdere
forventede effekter på miljø. Dette gælder un-
der råstofefterforskningen, etableringen af mi-
nedrift, produktionen, nedlukningen og efter
lukningen. Vidensgrundlaget skal om muligt
pege på tiltag til at begrænse miljøeffekterne.
Sideløbende med efterforskningen af råstof-
fer er der behov for såkaldte base-line under-
søgelser med det primære formål at vurdere
miljøforholdene før en aktivitet påbegyndes
samt at forudsige sandsynlige effekter af en gi-
ven aktivitet. Et nyere eksempel på dette er gen-
nemført ved Citronen Fjord i Nordgrønland (se
boks side 18).
...........................
NR. 1 2005
15
Qaamarujuk - fjorden ved Maarmorilik som er blevet forurenet med tungmetaller.
Udstyr til indsamling af sedimenter på fjordbunden.
Foto: B
.
E
lber
ling, Geogr
afisk
Ins
titut.
background image
Opbevaring af mineaffald
Når malmen er brudt, nedknust og hovedparten
af de værdifulde metaller fjernet, står man til-
bage med et affaldsprodukt, som fylder langt
mere, end hvad der kan fyldes tilbage i mine-
gangene. Desuden er det ofte upraktisk af fylde
minegangene under den fremadskridende mi-
nedrift, idet minegangene anvendes som trans-
portveje. Derfor skal der deponeres store mæng-
der mineaffald med tungmetaller i nærheden af
minen. Det billigste er ofte at efterlade affaldet
direkte på landjorden, hvor der er stor risiko for
forurening.
Opbevaring af affald under vand kan være en
effektiv måde at begrænse tilgangen af ilt og
dermed den kemiske forvitring af mineaffald.
Det gælder specielt i områder med permafrost,
hvor de vandmættede frosne sedimenter desu-
den kan virke som en barriere mod nedsivning
og videre transport af miljøfremmede stoffer.
Deponering af mineaffald under vand blev i
praksis gennemført ved Maarmorilik.
Før minedriften i Maarmorilik var sulfidmal-
men omgivet af marmor i fjeldet, og der blev ik-
ke frigivet nævneværdige mængder af tungme-
taller. Da minedriften var en realitet, gav de dan-
ske myndigheder tilladelse til at deponere mi-
neaffald i en nærliggende relativ lukket fjord-
arm, Affarlikassaa, som via en lavvandet tærskel
står i forbindelse med den ydre fjord. Affaldet
blev pumpet ud i fjorden i rør langt under van-
doverfladen og under niveauet for tærsklen.
Man håbede derved, at den naturlige sedimen-
tation efterhånden ville begrave affaldet, så det
lå beskyttet. Desværre tog man fejl, og efter kort
tid kunne man konstatere en opblanding af
vandmasser og en transport af metaller fra den
lukkede fjordarm til den ydre fjord. Efter nogle
år lykkedes det at optimere oparbejdningen af
malmen, så tungmetalindholdet i affaldet blev
nedbragt, men forureningen fortsatte. Miljøun-
dersøgelser ti år efter minedriftens ophør har
vist, at frigivelsen af tungmetaller fra affaldet nu
var aftaget betydeligt, men omvendt blev det
dokumenteret, at spredningen af tungmetaller i
den ydre fjord fortsatte, og at raten hvormed der
akkumuleredes tungmetaller omkring ti km fra
affaldet stadig var stigende.
Årsagerne til de uventede miljøproblemer er
fortsat ikke helt klarlagte. Blandt andet fordi det
er svært at skelne mellem tungmetaller frigivet
fra bunden af den lukkede fjordarm, opløste
metaller fra affaldsbunker på land, støv og
uheld med håndtering af koncentrat. Men set i
bakspejlet kunne indledende forundersøgelser
have dokumenteret, at de blyholdige sulfidmi-
neraler var opløselige i havvand, og at der ske-
te en væsentlig naturlig opblanding af vand-
masser over tærskelen om vinteren. Meget
tyder på at strøm, bioturbation og resuspension
af sedimenter på fjordbunden er hovedårsager
til den fortsatte spredning af tungmetaller.
Løbende undersøgelser af miljøforholdene
både under og efter en minedrift giver mulighed
for at erkende uforudsete problemer, at gribe
ind og efterfølgende lære af fejltagelserne. Af
samme grund planlægger Danmarks Miljøun-
dersøgelser nu en sidste større miljøunder-
søgelse ved Maarmorilik i sommeren 2005. Un-
dersøgelserne har bl.a. til formål at beskrive
den rumlige fordeling af tungmetaller i nærmil-
jøet omkring Maarmorilik og forudsige fortsatte
effekter på miljøet. Oprindelig forventede man,
at der 14-15 år efter minedriftens afslutning ikke
vil være flere miljøproblemer. I dag må man er-
kende, at miljøeffekterne har en betydelig læn-
gere tidshorisont, men at der ikke er flere pen-
ge fra den miljøpulje, der blev afsat ved mine-
driftens ophør.
Biologiske effekter
Desværre indeholder de fleste undersøgelser af
miljøforhold omkring minedrift kun studier af
totale koncentrationer af tungmetaller. Set fra et
biologisk synspunkt er dette et mindre interes-
sant mål for miljøbelastningen. De fleste tung-
metaller findes nemlig bundet eller tilknyttet
andre stoffer på forskellig vis, som på karakte-
ristisk måde kan transporteres, akkumuleres og
ophobes i levende dyr og planter. Desuden er
der stor forskel på den biologiske giftighed af
disse mange stoffer. Bly er et godt eksempel.
Bly (Pb) findes bl.a. bundet sammen med klor
(PbCl2) og som frie ioner (Pb2+). Den andel af
bly, der findes som Pb2+, afhænger af en række
miljøfaktorer (for eksempel saltholdighed, sur-
hedsgraden og iltningsforholdene) og netop
den frie bly-ion transporteres let, optages let i
fødekæder og virker overordentlig skadelig på
...........................
16
NR. 1 2005
Deponering af mineaffald på land ved Maarmorilik.
Foto: B. Elberling, Geografisk Institut.
background image
alt levende. At kende det totale indhold af bly i
et sediment siger således ikke nødvendigvis
meget om, hvor skadeligt blyindholdet er for
det omgivende miljø.
Som alternativ kan der bruges biologiske indi-
katorer, dvs. målinger direkte på hvordan dyr og
planter har det. Problemet her er at finde en god
indikator-organisme, som findes i store mæng-
der (så der kan laves statistik på datagrundla-
get), som ikke flygter pga. forureningen, og som
har en kort livscyklus, så ændringer i miljøtil-
standen forholdsvis hurtig giver anledning til
biologiske ændringer. Bentiske foraminiferer er
små skalbærende slimdyr, som optræder tal-
rigt, lever i kort tid, og som lever stationært på
fjordbunden og efterlader skalmateriale i sedi-
mentet. Dyregruppen er desuden kendt for at
være følsom over for miljøændringer. Dette vi-
ser sig som ændringer i artsfordelingen, antal
arter og individer eller som stress, der kan med-
føre deformationer af skallen. Foraminiferer fin-
des stort set i alle marine miljøer og ofte med
mere end 100 individer i 100 gram mudder, hvil-
ket også er tilfældet for fjordene omkring Maar-
morilik. Både artssammensætningen og defor-
mationsgraden af foraminiferer er blevet bestemt
i kernerne fra Maarmorilik. Specielt en art, Mel-
onis barleeanus, er tilsyneladende særlig føl-
som overfor bly, hvorfor mere end hver tiende
individ udviser markante deformationer. Om-
kring 90% af den variation, som blev konstate-
ret med hensyn til deformationer i forskellige
dybder, kan forklares alene ud fra variationer i
blyindholdet. Det viser, at graden af deformati-
oner blandt foraminiferer med fordel kan an-
vendes som en forureningsindikator. Når tilste-
deværelsen af bly i overfladesedimentet med
tiden aftager til et niveau svarende til før mine-
driften, kan det forventes, at det vil kunne ses
som færre deformationer og formentlig et fald
til et niveau svarende til forholdene før mine-
driften.
Foto: P
.
H. K
ris
tensen, Geo
logisk
Ins
titut
, Aarhus
Universitet.
Skaller af foraminifer - arten Melonis barleeanus fra
havbunden ved Maarmorilik. Størrelse ca. 1/3 mm.
Billede a: Udeformeret. Billede b: Deformeret.
...........................
NR. 1 2005
17
Geokemiske fingeraftryk og kilde-
sporing
Nyere undersøgelser viser, at tungmetaller fra
minedriften i Maarmorilik kan spores. Der fin-
des nemlig fire forskellige stabile former for bly
(isotoper), med lidt forskellige atommasse. For-
delingen af de stabile isotoper ændres ikke med
tid (i modsætning til radioaktive isotoper, som
f.eks. 210Pb), men er et resultat af de naturgiv-
ne forhold under dannelsen. Selv meget små
forskelle i de relative forhold mellem blyisoto-
per kan bestemmes. Data fra Maarmorilik viser,
at bly i sedimenterne fra fjordbunden stammer
fra dels en naturlig del og dels fra minedriften
med hver deres geokemiske fingeraftryk. Det
entydige fingeraftryk af "bly fra minedriften"
kan i fremtiden spores ved at analysere organer
eller blod fra levende organismer, også menne-
sker. Analyser af stabile blyisotoper vil dermed
kunne bidrage til at fastslå, hvor stor en andel af
et givent blyindhold, der stammer fra en be-
stemt kilde. Den slags entydig kildesporing kan
blive en vigtig del af fremtidige miljøunder-
søgelser.
Det grønlandske forskningsskib Adolf Jensen ved Maarmorilik.
Foto: B. Elberling, Geografisk Institut.
background image
Fremtidig miljøovervågning
og affaldshåndtering
Hovedkonklusionen er, at de naturlige miljøfor-
bedrende processer ved Maarmorilik er lang-
somme, og at de miljømæssige følgevirkninger
af minedriften derfor har en betragtelig tidsho-
risont. I dag 14-15 år efter minedriftens afslut-
ning i Maarmorilik synes det ikke praktisk mu-
ligt at gøre andet end at overvåge spredningen
af forureningen. Men anvendelse af stabile bly-
isotoper til kildesporing og biologiske forure-
ningsindikatorer kan i fremtiden bidrage til en
mere nuanceret miljøovervågning i Maarmorilik.
Det er formentlig ikke sidste gang, at man ta-
ger fejl med hensyn til forudsætningerne for en
given miljøpåvirkning, og at man på baggrund
af en senere metodeudvikling og ny viden øn-
sker at kunne træffe nye beslutninger. På grund-
lag af erfaringerne fra Maarmorilik kan man kon-
kludere, at marin deponering af mineaffald
indeholdende vandopløselige tungmetaller i
fremtiden bør undgås, og at en eventuel fremti-
dig marin deponering af mineaffald kun bør ske
efter særdeles omhyggelige forberedende un-
dersøgelser af fysiske, kemiske og biologiske
forhold af betydning for miljøet. Ved enhver af-
faldsdeponering i havet eller i fjorde er det i
praksis umuligt at foretage miljøforbedrende
reguleringer, hvilket ikke er tilfældet ved depo-
nering på land, hvor det ofte er både økonomisk
og praktisk muligt at gribe ind med modforan-
staltninger i tilfælde af uforudsete miljøproble-
mer. Det er dog heller ikke problemfrit at depo-
nere mineaffald på land og slet ikke i tilfælde,
hvor mineaffald udgør et reelt miljøproblem,
som det fx er tilfældet for sulfidholdigt affald.
...........................
18
NR. 1 2005
Citronen Fjord
Mineselskabet Platinova A/S har mellem 1993
og 1997 efterforsket mulighederne for en zink-
mine i Nordgrønland. En af årsagerne til at fore-
komsten blev opdaget var, at dele af malmlege-
met er blottet på terrænoverfladen. Dette giver
anledning til iøjnefaldende og farverige gos-
sans. Gossans opstår ved forvitring (iltning) af
sulfidmineralerne i malmen. De lovende fund af
primært zink i området medførte, at der blev
igangsat flere studier omkring de miljømæssige
forhold. Danmarks Miljøundersøgelser har ud-
ført analyser af ferskvand, og påvist et naturligt
højt indhold af især zink. Den årlige frigivelse af
bl.a. zink fra området er så stor, at man kan tale
om `naturlig forurening'. Set fra et miljøsyns-
punkt er forvitringsmaterialet fra gossans inter-
essant, fordi det på mange måder ligner mine-
affald; det er knust og består af både store
blokke og finkornet materiale, samt indeholder
store mængder af sulfidmineraler. Detaljerede
studier af materialet viser, at iltforbruget, forsu-
ringen og frigivelsen af tungmetaller er høj, og
at processerne er betinget af kuldetolerante
bakterier. Konklusionen af ovenstående under-
søgelser er, at på trods af det barske klima i Ci-
tronen Fjord, så kan frigivelsen af tungmetaller
fra mineaffald forventes at være i samme stør-
relsesorden som ved en tilsvarende minedrift i
andre dele af verden. Desuden står det klart, at
nærmiljøet i Citronen Fjord allerede er påvirket
af den naturlige frigivelse af tungmetaller.
Gossan ved Citronen Fjord.
Foto: B. Elberling, Geografisk Institut.
background image
..........................
NR. 1 2005
19
background image
P O S T B E S Ø R G E T B L A D
0900 KHC
Geocenter københavn
Er et formaliseret samarbejde mellem de fire selvstændige institutioner Danmarks og Grønlands Geolo-
giske Undersøgelse (GEUS) samt Geologisk Institut, Geografisk Institut og Geologisk Museum ­ alle tre
en del af Københavns Universitet. Geocenter København har til formål at skabe et center for geoviden-
skabelig forskning, undervisning og rådgivning på højt internationalt niveau.
her kan man læse videre
Bailey, J. 1998:
Kryolitforekomsten i Ivittuut (Ivigtut) - opbygning og dannelse.
Varv 1/1998, 17-39.
Elberling, B. 2001:
Blyforurening og kildesporing i forbindelse med minedrift i Grønland.
Naturens Verden 2001/8, 32-43.
Elberling, B. 1999:
Minedrift i Arktis.
Naturens Verden 1999/9, 22-33.
Johansen, P., Asmund, G., Glahder, C. H., Aastrup, P. & Secher, K. 2001:
Minedrift og miljø i Grønland.
Tema-rapport fra DMU 38/2001: 56 sider.
Langdahl, B.R., Jensen, S.M., Kragh K., & Elberling, B. 1998:
`Naturlig forurening' ved Citronen Fjord i Nordgrønland og bakteriers rolle
i forvitring af metalsulfidholdige bjergarter.
Naturens Verden 1998/2, 61-69.
Nielsen, B.L. & Secher, K. 1979:
Grønlands mineralrigdomme.
Grønland 2/1979, 44-51.
Secher, K. 2004:
Det hvide guld og det ægte guld - minedrift og råstoffer i Grønlands
20. århundrede. GEUS, København. 64 sider. (med omfattende litteraturliste)
Secher, K. & Olsen, H.K. 2000:
Grønlands mineralske råstoffer, i:
Topografisk Atlas Grønland, Kgl. Geografiske Selskab, 22-25.
...........................
20
NR. 1 2005
udgiver
Geocenter København
Redaktion
Geoviden - Geologi og Geografi er redigeret af geolog
Ole Bennike (ansvarshavende) fra GEUS i samarbejde
med redaktionsgrupper på institutionerne.
Geoviden - Geologi og Geografi udkommer fire gange
om året og abonnement er gratis. Det kan bestilles ved
henvendelse til Finn Preben Johansen, tlf: 38 14 29 31,
e-mail: fpj@geus.dk eller på www.geocenter.dk hvor
man også kan læse den elektroniske udgave af bladet.
ISSN 1604-6935
Produktion: Annabeth Andersen, GEUS.
Tryk: Schultz Grafisk A/S.
Forsidebillede: Nalunaq guldminen i Sydgrønland.
Foto: Sven Monrad Jensen, GEUS.
Illustrationer: Grafisk, GEUS.
Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.
Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelse
(GEUS)
Øster Voldgade 10
1350 København K
Tlf: 38 14 20 00
E-mail: geus@geus.dk
Geologisk Institut
Øster Voldgade 10
1350 København K
Tlf: 35 32 24 00
E-mail: info@geol.ku.dk
Geografisk Institut
Øster Voldgade 10
1350 København K
Tlf: 35 32 25 00
E-mail: info@geogr.ku.dk
Geologisk Museum
Øster Voldgade 5-7
1350 København K
Tlf: 35 32 23 45
E-mail: rcp@savik.geomus.ku.dk
Grafik
© Geocenter Danmark Øster Voldgade 10, 1350 København K Tlf.: 38 14 20 00 E-mail:
Sidst ændret : Mandag 2. Maj, 2005
* Valid HTML 4.01!Valid CSS!