Grafik
Grafik
Institut for Geografi og Geologi KU*Geologisk Museum KU*Geologisk Institut AU*GEUS
Om centret
Publikationer og geofakta
Geodata
Kurser
Projekter
 Til forsiden > Om centret > Fakta > Partnere og ledelse > Chefkollegiemøder 2004-2007
SitemapUdskriftsvenlig

Referater af møder i chefkollegiet

Referat af 85. møde i Chefkollegiet afholdt den 12. oktober 2007

Referat af 84. møde i Chefkollegiet afholdt den 24. september 2007

Referat af 83. møde i Chefkollegiet afholdt den 2. maj 2007

Referat af 82. møde i Chefkollegiet afholdt den 26. april 2007

Referat af 81. møde i Chefkollegiet afholdt den 7. december 2006

Referat af 80. møde i Chefkollegiet afholdt den 19. september 2006

Referat af 79. møde i Chefkollegiet afholdt den 16. maj 2006

Referat af 78. møde i Chefkollegiet afholdt den 17. januar 2006

Referat af 77. møde i Chefkollegiet afholdt den 10. oktober 2005

Referat af 76. møde i Chefkollegiet afholdt den 11. april 2005

Referat af 75. møde i Chefkollegiet afholdt den 1. februar 2005

To udvalg nedsat af Chefkollegiemødet den 20. september 2004

Referat af 74. møde i Chefkollegiet afholdt den 20. september 2004

Referat af 73. møde i Chefkollegiet afholdt den 8. juni 2004

Referat af 72. møde i Chefkollegiet afholdt den 24. marts 2004


Den 12. juni 2007
GEUS j.nr. 0700-001


Referat af 83. møde i Chefkollegiet afholdt den 2. maj 2007 kl. 10 hos GEUS.


Tilstede: Johnny Fredericia (JFr) – GEUS, Lars Stemmerik (LS) - IGG, Henning Haack (HH) – GM, Kai Sørensen (KS) – GEUS, John Korstgård – AU, Helle Dybdal Skou (HDS).
Afbud fra Minik Rosing, Jørn Thiede.

1) Godkendelse af referat nr. 81 fra mødet den 7. december 2006.
Der var et foreståelsesmæssigt spørgsmål til referatets pkt. 6. Pkt. 6 og 7 hænger nøje sammen, men der tilføjes til pkt 6: Der er gennemført en fokus-gruppe-undersøgelse, og der er pba resultaterne herfra igangsat en indsats til at se på mulighederne for at rejse midler fra det private erhvervsliv.
Herefter blev referatet godkendt.

2) Meddelelser.
JFr meddelte, at alle Geocenter-bevillinger nu er underskrevet og udsendt. Få projekter skal udarbejde ny projektbeskrivelser. Ph.d.-projekterne, der har fået tilsagn om medfinansiering fra Geocenter-bevillingen afventer nu afgørelse om den resterende finansiering.
Ny lov om GEUS har været til 1. og 2. behandling i Folketinget, og nu afventer 3. behandling og forventelig vedtagelse den 22. maj.
Planlægningsarbejdet med den internationale geologkongres i Oslo i 2008 (IGC-33) er i gang. Det undersøges bl.a. om Geocentret har mulighed for at stille med flere sessions vedr. grundvand. Der følges op på brevet til det danske udenrigsministerium med ansøgning om sponsorat af besøgende studerende fra 3. verdenslande til kongressen.

3) Geocenter Danmark, herunder
- bidrag til udannelsesmæssigt at udvikle kompetencegrundlaget i den grønlandske råstofsektor.
Chefkollegiet vil begynde overvejelserne af, hvilke uddannelser der kunne være relevante at placere i Grønland. Beslutningen om eventuelt at placere visse geo-relaterede uddannelser i Grønland er en universitetsbeslutning, men GEUS ønsker at drøfte mulighederne med relevante personer fra Hjemmestyret, når formanden og næstformanden for GEUS’ bestyrelse, samt JFr besøger Grønland i august. Chefkollegiet vil løbende drøfte sagen. LS og JK forbereder et grundlag vedr. uddannelser til besøget i Grønland.

- forberedende statutudvalg.
Videnskabsministeriet har meddelt GEUS’ bestyrelsesformand, Per Buch Andreasen, at Geocenter Danmark skal realiseres hurtigst muligt, og arbejdet med statutten bør derfor så vidt muligt være tilendebragt inden 1. december 2007. Ansvaret for realiseringen af Geocenter Danmark har Videnskabsministeriet overgivet til Miljøministeriet, og der er derfor aftalt møde den 31. maj med Miljøministeriets departementschef, dekanerne fra de naturvidenskabelige fakulteter på KU og AU og GEUS’ bestyrelsesformand. Det forventes, at GEUS’ bestyrelse vil blive bedt om at have ansvaret for Geocenter-statuttens udarbejdelse. Der sigtes mod en underskrivelse af Geocenter Danmark-statutten umiddelbart før 1. december. Som en naturlig forlængelse af statutten udarbejdes der fælles strategier for Geocenter Danmark, som fagligt og strategisk skal hænge sammen med strategierne på tværs af Geocentret. Det foreslås, at der ses på ligheder og fælles berøringsflader, således at arbejdet med strategierne kan startes op til efteråret.
Chefkollegiet har modtaget en henvendelse fra AAU vedr. Geocenter Danmark, hvortil der svares, at de centrale personer er underrettet om deres henvendelse.
Videnskabsministeriet har forlænget Jörn Thiede som eksternt medlem af Chefkollegiet til udgangen af november 2007.

4) Det geologiske miljøs fremtidige engagement i IODP.
LS meddelte, at FNU betaler det danske medlemskab af IODP (Integrated Ocean Drilling Program), og at betalingens størrelse nu skal genforhandles. I forbindelse med forhandlingen ønskes afklaret de geologiske miljøers engagement i IODP. Det er LS’ opfattelse, at i sammenligning med andre medlemskaber af andre internationale organisationer, får Danmark ikke nok ud af sit medlemskab af IODP. Det er bekymrende hvis Danmark afskærer sig muligheden for deltagelse i IODP, og afgørelsen er FNU’s, men Chefkollegiet anbefaler, at Danmark bevarer en vis tilknytning til IODP.

5) Initiativer i forbindelse med FN-miljøtopmødet i 2009.
Miljøministeriet har ansvaret for afviklingen af miljøtopmødet, og der er forlydender om, at GEUS skal involveres. JFr ser gerne, at Geocenter Danmark bliver en aktiv bidragsyder f.eks. med en faglig konference. Det skal undersøges, om andre interessenter kunne inddrages i en sådan konference. LS tager de videre initiativer og JFr kontakter Miljøministeriet m.h.t. det optimale tidspunkt for en faglig konference.

6) Status for rekrutteringstiltag, herunder
- koordinering af Geocenter projekterne Geolab, Geocase, og Rekruttering 1 og 2, samt sammenhængen med tiltag vedr. oliegeologi-uddannelse.
LS har aftalt med de pågældende projektledere, at der afholdes koordinationsmøder hver anden måned, og at der løbende koordineres med Aarhus Universitet. Det skal desuden på sigt evalueres, hvilke initiativer, der har en effekt på studenteroptaget.
JK foreslog, at det overvejes, hvorledes dialogen mellem uddannere og aftagere af kandidaterne kan styrkes.

7) Lokalesituationen.
JFr er bedt til møde den 16. maj med dekan Nils O. Andersen om campus-planerne for KU. GEUS vil medvirke til en løsning, der kan styrke Geocentret, men GEUS har pt ikke væsentlige overskydende arealer, der kan afgives.

8) Eventuelt.
Vedr. ansøgning om pulje af seismometre fra Hans Thybo. KS har meddelt Hans Thybo, at han gerne ser instrumentpuljen ”ophængt” i Geocentret, og at adgangen til instrumentpuljen bliver forholdsvis åben. GEUS vil støtte projektansøgningen, såfremt adgangen til instrumentpuljen, via en styregruppe, bliver gennemsigtig. LS svarede, at da ansøgningen er KU’s, er det KU’s ansvar at adgangen til instrumentpuljen administreres forsvarligt.

Kantinen: LS meddelte, at driften af kantinen er sendt i udbud, og der sigtes mod en afgørelse over sommeren, således at de nye licitationshavere tiltræder 1. august. LS tilføjer, at det efterfølgende har vist sig, at en afgørelse på licitationen ikke kan være truffet inden 1. august. Dette pga juridiske forhold. Der stiles mod en ny kantineaftale med start 1. januar 2008.


Til top

Den 26. april 2007
GEUS j.nr. 0700-001


Referat af 82. møde i Chefkollegiet afholdt den 9. marts 2007 kl. 10.30 hos GEUS.


Tilstede: Martin Ghisler (MG) – GEUS, Lars Stemmerik (LS) - IGG, Morten Pejrup (MP) – IGG, Jörn Thiede (JT), Johnny Fredericia (JFr) – GEUS, Dave Harper – GM, John Korstgård – AU, Helle Dybdal Skou (HDS).
Afbud fra Minik Rosing.

1) Godkendelse af referat nr. 81 fra mødet den 7. december 2006.
Referatet blev godkendt uden bemærkninger.

2) Sammensætningen af Chefkollegiet efter institutionsfusionen på KU
LS er udnævnt til institutleder for det fusionerede institut, Institut for Geografi og Geologi. Sammen med LS deltager MP i Chefkollgiemøderne i sin egenskab af viceinstitutleder for forskning.

JFr er pr. 1. april 2007 udnævnt til direktør for GEUS. Der er endnu ikke truffet beslutning om GEUS’ anden repræsentant i Chefkollegiet.
Efterfølgende er vicedirektør Kai Sørensen udnævnt til GEUS’ anden repræsentant.

3) Valg af formand for restperioden for Geocenter København 2007.
Chefkollegiet valgte Johnny Fredericia til formand Geocenter København for restperioden i 2007.

4) Geocenter Danmark:
Statut: Ny statut for Geocenter Danmark skal bl.a. udrede hvorledes Geocenter Danmark skal fungere i samspil med GEUS’ bestyrelse. Ny lov om GEUS forventes vedtaget af Folketinget ultimo maj, og der skal derefter udpeges en ny bestyrelse for GEUS med hhv 1 repræsentant fra AU og 2 fra KU, som indstilles til ministeren af de to universiteter. GEUS har foreslået VTU, at Geocenter-København modellens beslutningstagen efter consensus føres videre i Geocenter Danmark med mulighed for dellegation af ansvar fra dekan til institutleder inden for visse ansvarsområder. Chefkollegiet nedsatte en arbejdsgruppe til forberedelse af en Geocenter Danmark statut, bestående af LS, JK, Jens Morten Hansen, MG (som eksternt medlem) og JT som sparingsmulighed.

Fælles strategier: Ét af argumenterne for Geocenter Danmark modellen var, at udarbejdelsen af fælles strategier vil munde ud i fælles forskningsinitiativer i Geocenter Danmark. Der tages hul på arbejdet med strategierne, således at Geocenter Danmark kan være operativ med fælles strategier 1. januar 2008.

Ph.d.-skoler og GEUS’ inddragelse i undervisningen: Universiteterne har ansvaret for undervisningen og kandidat-produktionen. Undervisning kan rekvireres på GEUS på områder, hvor GEUS har særlig ekspertise. LS meddelte, at der er ny lov undervejs, der omhandler ph.d.-skoler. Den ny lov sigter mod, at der under fakultetet er én ph.d.-skole, som vil være den eneste indgang til søgning om medfinansiering af stipendier. LS forslog, at Chefkollegiet fortsætter diskussionen efter sommeren.

Geologisk Museums tilknytning til Geocentret: GM er fortsat en del af fakultetet med en øget fokusering på undervisning. GM ønsker fortsat at være en del af Geocentret, og GM er en uundværlig del af rekruttering- og formidlingsindsatsen i Geocentret.

5) Geocenterbevillingen 2007.
JFr meddelte, at strategigruppen foreligger en enig indstilling om projektbevillinger for 2007 til Chefkollegiet.Totalbevillingen er på lidt mere end 10 mio. kr., men dette opvejes af restmidler fra bevilllingerne i 2005 og 2006. Fordelingen på indsatsområder stemmer nogenlunde overens med de i strategien besluttede procentfordelinger. Der er en overvægt af formidlingsprojekter, men dette skyldes den forøgede indsats på rekrutteringsområdet.

På sigt kan Geocenterbevillingens anvendelse kobles på de fælles strategier, der skal udarbejdes for Geocenter Danmark. Der var enighed om at formidle de gode historier fra de allerede bevilligede projekter. Jens Morten Hansen har opgaven med at indkalde materialet,
Chefkollegiet vedtog indstillingen om projektbevillinger for 2007, og støttede en evaluering af strategien for Geocenterbevillingen.

6) Status for rekrutteringstiltag.
Et projekt mhp rekruttering til olieområdet er etableret. Projektet ønskes at munde ud i en sponsorering fra private firmaer af en rekrutteringsindsats på geofagene. Flere af projektansøgningerne til Geocenterbevillingen lægger sig op af denne projektbeskrivelse.

7) Overvejelser om en oliegeologi-uddannelse.
Under Energistyrelsen har der været nedsat en arbejdsgruppe, som har skullet opdatere strategien for en sammenhængende forsknings,-, udviklings-, og udannelsesindsats på olieindustriens område i Danmark mhp de fremtidige rekrutteringsbehov. Udvalget har nu konkluderet, at det er for spredte og ukoordinerede initiativer, der foregår i forsknings- og udannelsesmiljøerne. Der vil blive afholdt et møde i VTU som opfølgning på rapportens konklusioner, som bl.a. fremkom med muligheden for, at Geocenter Danmark kunne være det naturlige sted at koordinere tiltagene. Der er nedsat en undergruppe, som skal udmønte strategien. LS foreslog, at der via en indsats på olieområdet også åbnes op for en indsats på andre naturvidenskabelige områder. JT foreslog et samarbejde med Norge, som oplever de samme rekrutteringsproblemer.

8) Eventuelt.
MG har haft sæde i styregruppen for IGC-33, men stopper pr. 31/3. Chefkollegiet besluttede, at indstille til den danske organisationskomitee, at JFr overtager MG’s sæde.




Til top

Den 22. december 2006
GEUS j.nr. 0700-001


Referat af 81. møde i Chefkollegiet afholdt den 7. december 2006 kl. 16 hos GEUS.

Tilstede: Martin Ghisler (MG) - GEUS, Bjarne Holm Jakobsen (BHJ) - GRI, Hans Thybo (HT) - GI, Jörn Thiede (JT), Johnny Fredericia (JFr) - GEUS, Dave Harper - GM, John Korstgård - AU, Jens Morten Hansen (JMH) - GEUS, Helle Dybdal Skou (HDS).

Afbud fra Karsten Høegh Jensen, Anette Reenberg, Sten Troelstrup.


1) Godkendelse af referat nr. 80 fra mødet den 19. september 2006.

Referatet blev godkendt uden bemærkninger.

2) Geocenterbevillingen 2007

JFr meddelte, at strategiudvalget havde holdt sit første møde mhp kategorisering af ansøgningerne, samt identificering af de projekter, der umiddelbart kunne ydes støtte til for en styrkelse af rekrutte-ringsindsatsen.
Ansøgningerne var blevet opdelt i en A, B eller C-kategori. A-kategorien omfatter de rekrutteringspro-jekter, som Chefkollegiet vedtog skulle sættes i værk omgående for at igangsætte en indsats for et forbedret studenteroptag på geologi-/geografistudierne allerede i sommeren 2007. A-projekterne er: Geoviden til skoler og borgere, Synliggørelse af de geovidenskabelige uddannelser og deres karrie-remuligheder, Synliggørelse af de geovidenskabelige uddannelser (delprojekt), Videreførsel af Geo-Case. Disse fire projekter, hvoraf to til en samlet bevilling på 800.000 kr. allerede er iværksat, kan efter nærmere forhandling tildeles op til i alt ca. 1.6 mill. kr. af Geocenter-bevillingen 2007. Alle B-projekter blev gennemgået. Chefkollegiet tiltrådte disse projekter bortset fra et. Disse projekter anbefales til det nye Chefkollegium som højest prioritet.
B-projekterne kræver dog større eller mindre justeringer vedrørende økonomi eller fagindhold, som strategigruppen skal forhandle om snarest muligt. Endelig tiltrædelse afventer ny institutleder for det fusionerede Institut for Geografi og Geologi og efterfølgende behandling i det nye Chefkollegium sam-men med C-projekterne.
MG takkede strategiudvalget for deres forberedende arbejde.

3) Realisering af Geocenter Danmark

MG meddelte, at videnskabsministeren har meddelt GEUS' bestyrelsesformand, at
" GEUS reorganiseres som en selvstændig og uafhængig forskningsinstitution med nyt navn og ny bestyrelse,
" Geocenter Danmark modellen, der indebærer et forpligtende samarbejde mellem GEUS, KU og AU realiseres,
" Reorganiseringen skal gennemføres hurtigst muligt i løbet af 2007. Miljøministeren vil i 2007 fremsætte særskilt lov herom.

Lov om GEUS skal fremsættes parallelt med den nye universitetslov, hvilket formentlig bliver i januar. Udkast til lovforslag er nu i intern høring i ministeriet, og herefter sendes det i ekstern høring, herunder Grønlands Hjemmestyre. Lov om GEUS skal vedtages inden en ny statut for Geocenter Danmark kan tiltrædes - dog har GEUS' bestyrelse anbefalet, at arbejdet med udformningen af en statut for Geo-center Danmark sammen med parterne igangsættes.
Chefkollegiets eksterne medlem, direktør Jörn Thiede, har indvilliget i at blive forlænget som medlem indtil Geocenter Danmark er en realitet. Både GEUS' bestyrelse og dekanen har tilsluttet sig en for-længelse.


4) "European Road Map for Resarch Infrastructures"

Chefkollegiet havde modtaget en opfordring fra formanden for FNU, Lars Stemmerik, GEUS, om over-vejelse af ansøgningsmuligheder til ESFRI's pulje. GEUS' bestyrelsesmedlem, Roy Gabrielsen, har ligeledes opfordret til, at man i det danske system overvejer muligheden for nordiske fællesansøgnin-ger. Prækvalifikation med frist i februar til den 200 mill. kr. store pulje. BHJ og HT berettede om deres overvejelser mhp ansøgninger til prækvalifikationen.
MG bad om, at parterne løbende holder hinanden orienteret.

5) Meddelelser fra Geocenterparterne.

HT meddelte, at TopoEurope forventes godkendt som et ESF støttet EUROCORES program.

6) Eventuelt, herunder kommende møder.

MG er blevet gjort opmærksom på de lavere STÅ-tilskud pr. student for geologi- og geografistudiet på KU i forhold til andre naturvidenskabelige fag. Dekanen er underrettet og vil tage kontakt til både GEUS og Aarhus Universitet.

Fastlæggelse af kommende møder afventer udnævnelse af ny institutleder.



Til top

Den 28. september 2006
J.nr. GEUS 600-00001

Udkast

Referat af 80. møde i Chefkollegiet afholdt den 19. september 2006 hos GEUS

Tilstede: Martin Ghisler (MG) – GEUS, Bjarne Holm Jakobsen (BHJ) – GRI, Hans Thybo (HT) – GI, Karsten Høegh Jensen (KHJ) – GI, Henning Haack (HH) – GM, Jörn Thiede (JT), Johnny Fredericia (JFr) – GEUS, Jens Morten Hansen (JMH) – GEUS, Sten Troelstrup (ST) – GEUS, Anette Reenberg (AR) – GRI og Birgit Jørgensen (BJ) referent.

1. Godkendelse af referat nr. 79 fra mødet den 16. maj 2006
Referatet blev godkendt uden bemærkninger.

2. Kantinesamarbejdet
Da aftalen med Eurest udløber ultimo 2006, skal der træffes beslutning om den fremtidige kantinedrift i Geocentret. GEUS har henvendt sig til Centraladministrationen for KU for at få en afklaring. HT bad om personnavn, således at han kan fremskynde kontakten. Alle var enige om, at det er vigtigt at videreføre kantinen bl.a. af hensyn til de studerende.

3. Bibliotek
BHJ orienterede om de sonderinger, der foregår vedr. en sammenlægning af Geografisk Instituts og Geologisk Museums biblioteker. KU har nedsat et udvalg vedr. en vurdering af samtlige KU-biblioteker. Af hensyn til de studerende i Geocentret er det vigtigt at bibeholde et fysisk bibliotek, selvom mange publikationer kan søges over nettet. En bibliotekssammenlægning anslås at kunne bidrage væsentligt til KU’s samlede behov for at fortætte sine samlede aktiviteter på et mindre areal.
MG meddelte, at GEUS gerne deltager i et fælles bibliotek, men afventer et endeligt udspil fra KU. GEUS er især interesseret i licenser til tidsskrifter, mens studenterserviceringen primært anses for at være et KU anliggende.

4. Fusioner
Universitetets sammenlægningsplaner for GRI og GI blev diskuteret, og BHJ og HT gav udtryk for deres synspunkter. GI havde været på studietur til Oslo Universitet for at høre om deres erfaringer fra institutsammenlægningen dér. BHJ orienterede om, at Geografisk Institut og instituttets 5 forskergrupper i enighed meget klart anbefaler Det Naturvidenskabelige Fakultet og KU at opretholde en suveræn geografienhed ved KU, som en vigtig forudsætning for at udvikle geo­gra­fifagets potentiale ved det ’ny KU’. Geografisk Institut ønsker således ikke en fusion af de to institutter og fag. Sagen forventes afklaret primo oktober måned.

JFr og MG berettede om de forhandlinger der havde ført til GEUS’ indstilling til Videnskabsministeriet vedr. GEUS’ fremtidige placering i det danske forskningslandskab. Processen havde været forbeholdt en sluttet kreds af mennesker på GEUS, KU og AU af hensyn til fortroligheden. GEUS, KU og AU har enstemmigt plæderet for et Geocenter Danmark, der foruden de nuværende parter i Geocenter København omfatter Aarhus Universitet. De alternative løsninger, der efter ønske fra VTU er belyst, er en integration af GEUS i Københavns Universitet, eller en integration af GEUS i Aarhus Universitet. Indstillingen til Videnskabsministeriet ligger på GEUS’ hjemmeside. Regeringens endelige afgørelse afventes med mulig implementeringsdato 1. januar 2007.

5. Rekrutteringstiltag
Manglen på studerende inden for faget geologi blev diskuteret. GI har søgt med en række tiltag at tiltrække studerende dog med meget ringe resultat. Ud af 1000 besøgende fra gymnasierne besluttede kun 2 personer sig for at studere geologi.

MG påpegede, at GEUS forventer en stor udskiftning af det videnskabelige personale inden for de næste 5-10 år grundet alder.

De høje og ensidigt matematik-, fysik- og kemiorienterede adgangskrav til studiet kan begrænse mængden af studerende, hvorfor det evt. bør overvejes om det er nødvendigt med netop disse forudsætninger. Samtidigt er naturgeografi ikke meriterende. Desuden skal gymnasielærerne udstyres med ordentligt undervisningsmateriale samt tilbydes efteruddannelse. HT oplyste, at der er udviklet 4 ”kufferter”, såkaldte Geocases, til undervisningsbrug i gymnasiet, og det blev besluttet at invitere Lars Bie Jensen til at demonstrere disse for Chefkollegiet på mødet den 7. december 2006.

JT påpegede, at indførslen af særskilte bachelor og masters uddannelser på universiteterne i Tyskland havde ført til en øget tilgang af studerende. I Holland er der tilbud om toårig praktik på den geologiske undersøgelse efter endt uddannelse.

De unge kræver viden om fremtidige erhvervsmuligheder inden de vælger studie. Geolog eller geograf er ord som kræver, at det er nødvendigt at brande de mange beskæftigelsesmuligheder, der ligger indenfor områderne.

6. Geocenter-projekter
JMH oplyste at
- 2005 projekterne er ved at være afsluttet, men der udestår stadig afrapporteringer
- 2006 projekterne bedes afrapporteret i henhold til forskrifterne for 2005
- 2007 ansøgninger skal fremsendes i henhold til den udarbejdede køreplan.

Vedr. 2007 bevillingen blev det præciseret, at de ønskede ansøgninger skal have en anden karakter end de typiske forskningsråds ansøgninger, og at det er op til de enkelte institutter, om de vil tilrettelægge særlige interne procedurer for prioritering af ansøgninger inden den endelige forhandling i chefkollegiet.

Hvis Geocenter Danmark bliver en realitet, indtræder Aarhus Universitet i 2007 som observatører, da den nuværende Geocenter København bevilling ikke indbefatter dem.

JMH blev bemyndiget til via geocenterparternes ledelser at udsende indkaldelse af ansøgninger i starten af oktober. Ansøgningerne indkaldes med forbehold for endelig bevilling, med en beløbsgrænse på 2½ mio, inden for rammerne af den vedtagne strategi for anvendelse af geocenterbevillingen, og gerne med et tema på tværs af Geocentret. Der skal udpeges et Strategiudvalg til bedømmelse af de indkomne ansøgninger m.h.p. en indstilling til endelig godkendelse i Chefkollegiet.

Chefkollegiet følger op på processen ved næste møde den 7. december 2006.

7. IGC 33
Den internationale Geologkongres afholdes i Norge i 2008 med NGU som hovedorganisator. Programmet fastlægges i år, hvorefter der laves aftale med hovedconveners til de enkelte temaer. Det er bl.a. en del af planen, at hver dag skal have sit specielle tema, med stort foredrag om formiddagen, frokostpause med foredrag, og provokerende foredrag om eftermiddagen der skal afrundes med en bred diskussion.

I forbindelse med Geologkongressen skal der arrangeres ekskursioner i Danmark og Grønland. 8. Meddelelser fra Geocenterparterne

MG henviste til Geologiens Dage, der arrangeres i Skov- og Naturstyrelsens regi, samt til Kulturnattens arrangement i GM.

AR oplyste at hun har fået formandskabet for Global Land Project med tilhørende sekretariat.

BHJ orienterede om, at der i en TV-udsendelse i aften i rækken Viden Om bringes en udsendelse om Vadehavet med bidrag fra GRI.

JT oplyste, at der er fremsendt et formelt brev bl.a. til Danmark med opfordring om at deltage i nybygningen af det planlagte forskningsskib ”Aurora Borealis”. Skibet ventes bygget om 3 år. 9. Eventuelt

Intet.


Til top

Den 14. juni 2006
GEUS j.nr. 0700-001


Referat af 79. møde i Chefkollegiet afholdt den 16. maj 2006 kl. 9 hos GEUS.

Tilstede: Martin Ghisler (MG) – GEUS, Bjarne Holm Jakobsen (BHJ) – GRI, Hans Thybo (HT) – GI, Jörn Thiede (JT), Johnny Fredericia (JFr) – GEUS, Minik Rosing (MR) – GM, Anette Reenberg (AR) – GRI, Jens Morten Hansen (JMH) – GEUS, Sten Troelstrup (ST) – GEUS, Helle Dybdal Skou (HDS).
Afbud fra Karsten Høegh Jensen.

MG bød velkommen til Jens Morten Hansen, som fremover vil deltage i Chefkollegimøderne som GEUS-bisidder.

1) Godkendelse af referat nr. 78 fra mødet den 17. januar 2006.

Referatet blev godkendt uden bemærkninger.

2) Valg af formand.

Martin Ghisler blev enstemmigt valgt for resten af 2006.

3) Status for integration af sektorforskning og universitetsforskning.

MG meddelte, at der i den kommende tid skal afholdes møder mellem VTU og bestyrelsesformændene for universiteterne og sektorforskningsinstitutionerne p.b.a. de indsendte interessetilkendegivelser. Efter høringerne fremlægges en nærmere detaljeret plan for den kommende integration/fusion af sektorforskningen i universiteterne. GEUS har i forbindelse med udarbejdelsen af interessetilkendegivelsen haft kontakt til både KU og AU.

HT meddelte, at den nye dekan for Det Naturvidenskabelige Fakultet, Nils Overgaard Andersen, er i gang med en besøgsrunde i institutterne. HT har informeret dekanen om situationen, herunder at der ønskes et fælles fodslag i de geologiske kredse i Danmark.

BJH understregede GRIs åbenhed overfor mulige løsningsmodeller, og ser gerne at der gøres et forsøg på at få nye faglige samarbejder og dimensioner i gang med alle relevante aktører i Danmark, således at der kan findes en løsningsmodel, som harmonerer med de faglige visioner der er for fagene.

4) Geocenter-bevillingen 2006.

JFr meddelte, at det nu var meldt ud til samtlige medarbejdere hvilke ansøgninger til Geocenter-bevillingen 2006, der var imødekommet og hvilke, der ikke var. Der er endnu 5 uafklarede projektbevillinger der afventer en ph.d.-ansøgningsrunde i FUU i løbet af sommeren. Chefkollegiet støtter op om projekterne.
MG tilføjede, at projektledelsen på de bevilligede projekter har fordelt sig med 8 til GEUS, 6 til GRI, 4 til GM og 3 til GI, og at det er meget glædeligt at samarbejdet er så tydeligt.
HT tilføjede, at der i flere af de bevilligede projekter er opstået helt nye samarbejdskonstellationer, som dækker bredt i Geocentret, hvilket er yderst positivt.
JT tilføjede, at det er vigtigt, at der for hvert bevilliget projekt kan gøres rede for projektets Geocenter-relevans.
BHJ tilføjede, at der er startet to nye projekter op afledt af de positive erfaringer med projektbevillingen i 2005 om ”small scale mining”, som samler adskilte faglige traditioner i ét projekt.

5) Status for opfølgningsinitiativerne fra Geocenterdagen.

MG meddelte, at Chefkollegiet har modtaget status for arbejdet i de fire arbejdsgrupper, der blev nedsat som opfølgningsinitiativer for Geocenter-dagen.

Intern kommunikation:
Der arbejdes hen mod etablering af en fælles Geocenter-reception. Chefkollegiet tiltrådte, at der opsættes en tavle til visning af arrangementer i Geocentret med ekstern deltagelse. Udvalget havde ligeledes foreslået anskaffelsen af en storskærm. Evt. kan geografernes storskærm bruges. Der tages initiativ til fremstilling af telefonliste over alle medarbejdere i Geocentret. Der er taget initiativ til en fremtidig sammenlægning af betjentfunktionerne ved Driftsområdet/NatFak og GEUS.

Branding-udvalg:
Chefkollegiet vedtog at videreføre det fælles blad Geoviden til udgangen af 2008.
BHJ ønskede at drøfte temaplanerne for de kommende udgivelser dels med redaktøren og dels internt i GRI, således at der sikres en optimal forankring i GRIs forskningplatforme og en optimal tilknytning af forfattere til Geovidens kommende numre. BHJ tager kontakt til redaktionen og aftaler den nye procedure for Geografisk Instituts deltagelse i udgivelse af Geoviden.

Ph.d./specialeudvalget.
MG forelagde hovedkonklusionerne af udvalgets overvejelser. Udvalget anbefaler, at man i så høj grad som muligt benytter Geocentrets Hjemmeside til præsentation af mulige ph.d. – og specialeprojekter. Udvalget anser derimod ikke en egentlig jobbørs/database og regelmæssige præsentationsrunder som realistiske muligheder. Chefkollegiet tog udvalgets vurdering ad notam og konkluderer, at det derfor er op til den enkelte institution at tage evt. initiativer. GEUS har været i kontakt med GI´s studieleder, som ser positivt på at GEUS kommer med en liste over evt. specialeprojekter, hvori der indgår GEUS data eller GEUS problemstillinger.
Udvalget peger desuden på evt. nye særlige samarbejdsmuligheder vedr. speciale- og ph.d. - projekter til samfundsgeografi og geomikrobiologi. GEUS er opmærksom på disse muligheder, og har bl.a. under indtryk heraf netop besat et samarbejdsprofessorat i sidstnævnte emne med KVL.

Barriere-udvalget:
Chefkollegiet drøftede udvalgets statusrapport. GRI ønsker fortsat at interne ydelser afregnes kontant, d.v.s. at GRI betaler for undervisning, og modtager betaling for deres ydelser. GI og GM vil fortsat helst forholde sig til tingene ad hoc. Der var derfor pt ikke ønske om en timebank.
Der var en positiv holdning til at udbygge samarbejdet om fællesfaciliteter såsom biler, feltudstyr etc.

6) Status for sammenlægning af biblioteksfunktionerne.

BHJ og MR er enige om, at der kan opnås betydelige fordele ved et fælles bibliotek for geografi og geologi ved Geocentret i København, uanset eventuelt kommende fusioneringer/sammenlægninger. Det skal nu analyseres, hvorledes et fælles bibliotek kan organiseres, herunder ressourcer, kvalitetsniveau og ansvarsfordeling.

BHJ bad om, at alles vilkår for deltagelse i et biblioteksamarbejde grundigt afklares, og at der indgås en samarbejdsaftale med alle involverede parter. BHJ og MR tager skridt til en afklaring af grundlaget for et fælles bibliotek. Dette vil ske inden sommeren 2006, idet der i første omgang rekvireres en redegørelse fra de to biblioteker og budgetenheder.

7) Eventuelt nyt om anvendelse af ledige arealer i Geocentret.

MG har i forbindelse med offentliggørelse af KUs nye campus-plan henvendt sig til KUs centraladministration og spurgt til en eventuel beslutning om anvendelsen af de ledige arealer på Øster Voldgade 10. Der er pt ikke truffet nogen afgørelse, men rektor har lovet at have med i sine overvejelser muligheden for at placere relevante partnere i Geocentret.

8) Samarbejdet mellem KUs og GEUS’ betjentfunktioner.

Chefkollegiet hilser det begyndende samarbejde mellem de to betjentstuer for velkomment.

Kantinens aftale med KU udløber i juni, men pga hensynet til personalet har KUs tekniske forvaltning indvilliget i at forlænge aftalen med kantinefirmaet året ud. Der skal foretages nyt udbud vedr. den videre drift efter 1.1.07.

9) Rygepolitik i Geocentret.

Pr. 1. september 2006 er rygning ikke tilladt indendørs på KUs områder. Dette gælder dog ikke lejere, og GEUS’ egen rygepolitik vil derfor fortsat gælde i GEUS’ område. Rygeforbudet vil gælde på fællesarealer, men Chefkollegiet vedtog at udendørsarealer ikke er omfattet med undtagelse af området umiddelbart foran hovedindgangen og ved kantinens udendørsborde.

10) Orientering om den internationale geologkongres i Oslo 2008.

MG, HT, Finn Surlyk, John Korstgaard (AU) sidder i forskellige af kongressens styrende og planlæggende organer. Der forventes op mod 8000 deltagere.

BHJ meddelte at IGBP (International Geosphere-Biosphere Programme) og IHDP (International Human Dimensions Programme on Global Environmental Change) samarbejder om en forsknings- og implementeringsstrategi. KU har forpligtiget sig til at deltage i arbejdet og har bevilliget 4.5 mill. kr. over 3 år. AR er udnævnt til formand for den internationale forskningskomité og ansvarlig for det internationale projektkontor.

11) Meddelelser fra Geocenterparterne.

MR meddelte, at der forventes en pulje til arktisk forskning på næste års finanslov. Puljens størrelse og om hvorvidt der kan søges midler i puljen til forskningsprojekter, er endnu uvist.

JFr meddelte, at Det Strategiske Forskningsråd nu har modtaget interessetilkendegivelser til midlerne i de Innovations Accelererende Forskningsplatforme. Geocentret deltager i én interessetilkendegivelse indenfor vandområdet.

MR meddelte, at udstillingen ”Månedens mineral”, som har modtaget midler fra Geocenter-bevillingen forventes at åbne 26. juni.

12) Eventuelt.

De næste møder i Chefkollegiet bliver tirsdag den 19. september 2006 og torsdag den 7. december 2006.







Til top

Den 3. februar 2006
GEUS j.nr. 0700-001

Referat af 78. møde i Chefkollegiet afholdt den 17. januar 2006, kl. 9 hos GEUS.

Tilstede: Martin Ghisler (MG) – GEUS, Bjarne Holm Jacobsen (BHJ) – GRI, Hans Thybo (HT) – GI, Jörn Thiede (JT), Johnny Fredericia (JFr) – GEUS, Anette Reenberg (AR) – GRI, Minik Rosing (MR) – GM .
Helle Dybdal Skou (HDS) – GEUS, Anette Reenberg (AR) – GRI, Karsten Høegh Jensen (KHJ) - GI.
Henrik Højmark Thomsen (HHT) – GEUS, under pkt. 8 og 10.
Afbud fra Sten Troelstrup.

1) Godkendelse af referat nr. 77 fra mødet den 10. oktober 2006.

Referatet blev godkendt uden bemærkninger.

2) Kulturgeografiens rolle i Geocentrets.

På Geocenterdagen understregede de eksterne foredragsholdere kraftigt perspektiverne i at øge fagbredden i Geocenter-samarbejdet ved en større involvering af kulturgeografien.

På den foranledning holdt AR et kort oplæg om kulturgeografien i Geocenter København. Herefter havde Chefkollegiet en diskussion af emnet, og MG konkluderede, at denne debat bør fortsættes og gerne i større fora.

3) Globaliseringsrådets udspil vedr. forskning.

MG meddelte, at Globaliseringsrådets debatoplæg vedr. forskning lægger op til en reorganisering af det danske forskningslandskab, herunder ”nedlæggelse” af sektorforskningen og dennes integration i universiteterne. GEUS’ bestyrelse mener, at den strategi ikke er optimal for at GEUS kan udføre sine opgaver i samfundet. Alle andre lande har nationale geologiske undersøgelser, og GEUS’ bestyrelse mener, at GEUS allerede har vist vejen for et samarbejde med universitetsverdenen ved dannelsen af Geocentret.

Chefkollegiet diskuterede herefter Globaliseringsrådets udmeldinger og betydningen heraf for et fortsat samarbejde i Geocentret.

4) Anvendelsen af Geocenterbevillingen 2006.

Der er indkommet ansøgninger til Geocenterbevillingen for i alt 23½ mill.kr. Strategigruppen har drøftet ansøgningerne, herunder bevilling af ”seedmoney”, løndækning og profilen for ansøgningerne. Den første prioriteringsproces er gennemgået, og de projekter der umiddelbart kan støttes er valgt ud. Dernæst er de projektforslag, der skal drøftes yderligere med forslagsstillerne valgt ud. Efterfølgende skal økonomien i ansøgningerne drøftes. Chefkollegiet besluttede, at de højest prioriterede projektansøgninger efter mindre justeringer umiddelbart kan sættes i værk, og at der herefter indledes drøftelser med forslagsstillerne af de projekter, som også anses for støtteværdige m.h.p. en prioritering fra strategigruppen.

Chefkollegiet diskuterede forskellige forslag og holdninger til hvordan Geocenter-bevillingen i fremtiden skal anvendes.

5) Perspektiverne for fusionering af biblioteksfunktionerne.

Både GM’s bibliotek og GRI’s bibliotek er begge veldrevne biblioteker, og med den nye struktur i biblioteksverdenen giver det et øget fokus på de geofaglige biblioteker. BHJ mente, at det ville være et stærkt signal for Geocentret at sende, hvis det fremover kan tilbyde én samlet biblioteksydelse.

MR og HT støttede en sammenlægning af de to eksisterende biblioteker.

MG meddelte, at GEUS ingen indvendinger har mod en sammenlægning og støttede at der indledes drøftelser m.h.p. en sammenlægning, som primært er en intern KU-sag. GEUS bidrager p.t. til Geocentrets bibliotek med to årsværk og et driftstilskud. Bad om at Chefkollegiet holdes orienteret om drøftelserne.

6) Status for arealreduktionerne i Geocentret.

KU’s ny rektor, Ralf Hemmingsen, har ønsket at KU’s samlede arealbesparelser skal gennemgås på ny.

7) Evt. ny samarbejdspartner i Geocentret.

De ledige kvadratmetre i Geocentret ønsker KU at placere andre lejere i, og KU’s rektor har nu inddraget SFOU (Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger) i et udvalg, der skal se på arealfrigivelserne. SFOU støtter GEUS’ synspunkt, at en ny partner skal kunne indgå i Geocenter-ideen.

8) Status for opfølgningsinitiativerne fra Geocenterdagen.

Udvalget, som skal udarbejde initiativer til synliggørelse/”branding” af Geocentret har holdt sit første møde, og bl.a. diskuteret informationsmateriale om Geocentret, organisering af praktikophold for skoleelever m.m

Udvalget, som skal fremkomme med initiativer til styrkelse af den interne kommunikation har holdt sit første møde. Første prioritet i udvalgets arbejde er etablering af en fælles reception og indgangsparti med storskærm. KU’s betjente har ønsket at blive inddraget i udvalgets arbejde.

Udvalget, som skal søge at øge samarbejdet på tværs i Geocentret om specialer og ph.d.-projekter har holdt sit første møde, og har startet med at undersøge mulighederne for etablering af en job-børs.

9) Konsekvenser af bevillingsudviklingen på KU for Geocentersamarbejdet.

HT meddelte, at der desværre ingen positive udmeldinger er for bevillingsudviklingen på GI. Økonomien i 2006 hænger sammen p.g.a. forbrug af opsparing, og der er ingen afledte negative konsekvenser for Geocentersamarbejdet. Økonomien for 2007 er uvis.

BJH meddelte, at også GRI er ramt hårdt af den uventede reduktion i basisbevilling for 2006, omend GRI ikke har haft helt så store nedskæringer som GI og GM. I 2006 opretholdes de prioriterede aktiviteter ved fremrykket forbrug af opsparing. Situationen i 2007 er uafklaret, og den eneste mulighed for at opretholde de ønskede aktiviteter er en målrettet satsning på at øge den særskilte finansiering af forskning og uddannelse og at opnå bevilling fra de ’udviklingspuljer’ som forventes etableret i forbindelse med ændringerne i universiteternes opgaver.

MR meddelte, at GM har fået pålagt en 8½ % nedskæring i 2006, herunder to ledige stillinger der ikke er midler til at genbesætte.

JT mente, at det må have konsekvenser, at KU er med i gruppen af verdens 10 ”eliteuniversiteter”.

10) Status for bladet ”Geoviden”.

HHT fremlagde status for Geoviden. Der er udkommet fire numre i 2005 med en god spredning indenfor Geocentrets virke. Desværre er nr. 2, 3, 4 udkommet forholdsvis tæt på hinanden, men arbejdsgangene med forfatterne ændres således at der fremover kommer en bedre udgivelsesfrekvens jævnt fordelt over året. Der har været en 15% stigning i abonnentantallet, herunder mange gymnasielærere, som også bestiller mange klassesæt. Der trykkes 5500 eksemplarer/nr. og nr. 1 og 2 er allerede udsolgt. Geoviden er desuden tilgængelig på Geocentrets hjemmeside. HHT fremlagde desuden en økonomisk status, som viste et mindre overskud for Geoviden i 2005. Produktionsplanen for 2006 blev fremlagt til orientering.

MG konkluderede, at samarbejdet omkring udgivelsen af Geoviden er gået over forventning, og at samarbejdet har været forbilledligt. Foreslår en formel beslutning i Chefkollegiet om Geovidens videreførsel efter 2007 på næste møde.



Til top


Den 3. november 2005

GEUS j.nr. 700-001

Referat af 77. møde i Chefkollegiet afholdt den 10. oktober 2005, kl. 11 på Geografisk Institut

Tilstede: Martin Ghisler (MG) – GEUS, Bjarne Holm Jacobsen (BHJ) – GRI, Hans Thybo (HT) – GI (forlod mødet under behandling af pkt. 8), Jörn Thiede (JT), Johnny Fredericia (JFr) – GEUS, Minik Rosing (MR) - GM.

Helle Dybdal Skou (HDS) – GEUS, Sten Troelstrup (ST) – GEUS, Finn Surlyk (FS) - GI.
Afbud fra Anette Reenberg.

1) Godkendelse af referat nr. 76 fra mødet den 11. april 2005.

Referatet blev godkendt uden bemærkninger.

2) Meddelelser.

MG:

GEUS åbner sit eget motionscenter (Epicentret) den 1. november i GEUS’ tidligere journallokaler i kælderen. Der har været udtrykt interesse fra Geocentrets parter om mulighed for deltagelse i motionscentrets aktiviteter, men GEUS’ direktion har besluttet, at det indtil videre bl.a. af pladshensyn kun er GEUS-ansatte, der kan være tilmeldt motionscentret.

GEUS har nu underskrevet sin huslejekontrakt med KU. Driftsaftalen, som bl.a. vedrører samarbejdet om betjentfunktionerne, er ligeledes faldet på plads.

GEUS er blevet kontaktet vedr. muligheden for afholdelsen af et IASPEI-symposium i Geocentret i 2009.

”Scientific Profile” for Geocentret samt en oversigt over ”major laboratories” er nu lagt på Geocentrets hjemmeside.

GEUS har indmeldt fremtidige forskningskernefelter til Forskningspolitisk Råd, og de er nu lagt på GEUS’ hjemmeside. Det foreslås, at alle parter gør deres indmeldinger tilgængelige på deres respektive hjemmesider, samt at der kan linkes hertil fra Geocentrets hjemmeside.

MR og HT gjorde opmærksom på, at både fakultetet og KUs rektor prioriterer KUs endelige indmeldinger til Forskningspolitisk Råd.

Første nummer i 2005 af det fælles Geocenterblad ”Geoviden” udkom i foråret, andet nummer er i produktion, og nummer 3 og 4 er i layout-processen. I henhold til aftale med postvæsnet skal bladet udkomme 4 gange årligt for at opnå rabat på udsendelsesomkostningerne. Alle fire numre forventes udsendt inden nytår.

MR:

MR redegjorde for udmeldingerne vedr. museets økonomi i 2006.

Chefkollegiet har fået afslag på en ansøgning til Carlsbergfondet om midler til udsmykningen af Geocentret. Per Kirkeby har meddelt, at han stadig er interesseret i at gennemføre sit projekt så snart midlerne er tilvejebragt.

Der er planlagt et omfattende program på museet på Kulturnatten. Sidste år havde der været ca. 2000 besøgende på Kulturnatten, og MR roste det samarbejde, der havde været Geocenterparterne imellem de seneste år med at planlægge og gennemføre Kulturnats-arrangementerne.

JT:

Den europæiske satelit Cryosat, som for kort tid siden blev opsendt bl.a. m.h.p. overvågning af havisen omkring Nordpolen er styrtet ned. Cryosat har kostet 160 mill. €.

3) Praktikantsamarbejdet i Geocentret.

Chefkollegiet har tidligere aftalt en fælles Geocenter-organisering af praktikanter fra folkeskolens 9. klasser. Chefkollegiet var enige om en fortsat fælles organisering, da muligheden for praktikophold i Geocentret har vist sig at afføde nye studerende. Fra 1. januar ønsker Chefkollegiet, at der skal foreligge en formel, skriftlig aftale. GM fremlægger et oplæg til en fælles aftale, hvor GM selv står som koordinator.

4) Geocenter-statut. Konsekvenser af institutfusion.

Det har været overvejet at fusionere GRI og GI, således at de to fag fremover udvikles inden for rammerne af én institutorganisation. Fusionen afventer en endelig vurdering og beslutning i KU’s nye ledelse. MG foreslog at parterne overvejer fremtidige muligheder for en ny organisering af Geocentrets Chefkollegium, herunder en revidering af Geocentrets statut.

5) Ny partner i Geocentret. Hvem ?

MG havde til mødet udarbejdet et udkast til brev til KU (dekan og teknisk direktør) vedr. en opfordring til at inddrage Geocenterparterne ved lokalisering af nye ”partnere” i Geocentret i forbindelse med optimeret arealudnyttelse hos KU. Chefkollegiet ser gerne en faglig relevant partner som ny bruger af de ledigblivende lokaler. Udkastet blev diskuteret og godkendt.

6) Opfølgning på Geocenterdagen.

Chefkollegiet havde til mødet blandt andet fået udleveret fotos af samtlige posters samt en renskrivning af posterne. Chefkollegiet diskuterede mulige tiltag på baggrund af de forslag der var fremkommet i de forskellige grupper på Geocenterdagen.

Chefkollegiet besluttede, at nedsætte et udvalg m.h.p. etablering af fælles Geocenter-reception og styrkelse af den fælles, interne kommunikation. Desuden var der forskellige andre forslag til tiltag, som Chefkollegiet drøftede. MG påtog sig at sende en skrivelse ud til samtlige medarbejdere i Geocentret, om hvilke initiativer Chefkollegiet ville iværksætte.

7) Geocenter-bevillingen 2004 og 2005.

Opgørelser for anvendelsen af Geocenter-bevillingen 2004 blev diskuteret, og JFr gennemgik opgørelsen for 2005, herunder de udeståender der pt er på enkelte projekter.

8) Strategi for anvendelsen af Geocenter-bevillingen 2006.

Chefkollegiet diskuterede mindre revideringer af strategien for Geocenter-bevillingen, herunder eventuelt et normalt maximum beløb på 2.5 mill. kr. Der var enighed om, at man meget gerne ville se nye konstellationer i ansøgningsfeltet og ikke kun veletablerede ansøgerhold.

HT og MR foreslog, at man skulle arbejde hen imod at definere et stort og samlende forskningsprojekt, som vil kunne markere Geocentret markant i offentligheden, som gerne kan have et budget svarende til hele Geocenterbevillingen i ét år, samt at man endvidere kunne forsøge at involvere gymnasieelever i nogle typer af projekter.

Chefkollegiet vil tilstræbe, at der i december kan opnås enighed blandt parterne hvilke projektansøgninger, der kan støttes, således at bevillingsskrivelserne kan udfærdiges primo 2006.

Ansøgerne skal sikre sig deres institutions-/afdelingsleders opbakning inden fremsendelsen af projektansøgningen, da en projektansøgning fordrer medfinansiering fra vedkommendes afdeling/institut.

Næste møde primo/medio december.




Til top

Den 11. april 2005, GEUS j.nr. 0700-001

Referat af 76. møde i Chefkollegiet afholdt den 11. april 2005, kl. 13 på Geologisk Museum

1) Godkendelse af referat nr. 75 fra mødet den 1. februar 2005.

Referatet blev godkendt uden bemærkninger.

2) Ansøgninger til Geocenter-bevillingen 2005.

Som referat af dette punkt vedlægges udsendelse til Geocentrets medarbejdere.

3) Geocenterdag.

Geocenterdagen bliver fredag d. 16. september.
Den nedsatte planlægningsgruppe er gået i gang med arbejdet.
MG bad om fuld opbakning fra alle parter til alle aspekter af arrangementet.

4) Forslag om Arktisk Forskningsprogram for 2006.

Chefkollegiet havde til mødet modtaget Rapport fra KUF’s (Korrdinationsudvalget for forskning) udvalg vedr. Arktisk Forskning fra MR, som KUF havde udpeget til formand for udvalget. På baggrund af udvalgets arbejde indstiller KUF til forskningsministeren nye satsninger indenfor arktisk forskning:
Et antal initiativpakker inden for en vifte af højtprioriterede arktiske forskningstemaer. Hver pakke indeholder et 5-årigt professorat, 2 post doc-stillinger og 3 ph.d.stipendier samt en forskningspulje på 1 mill. kr./år. Pakkerne kan anvendes på institutioner, som garanterer indlejring af professoratet.
At der oprettes en særlig logistikpulje til arktisk forskning, som muliggør, at såvel nye som eksisterende forskningsmiljøer kan målrette deres forskning mod Arktis ved at kompensere for de høje logistikomkostninger.

Udvalget foreslår en målrettet national strategi til sikring af den arktiske forskning, og anbefaler i sin rapport følgende tematiske områder: Geologiske ressourcer, biologiske ressourcer, oceanografi, klima, arktisk teknologi og Det Internationale Polarår.

5) Adgangsbetingelser til geologi/geografi studiet.

Chefkollegiet er enige om, at de opstillede adgangskriterier til geologi/geografi studiet er uhensigtsmæssige for en fortsat rekruttering af studerende.

6) Meddelelser

MG bad om at parterne sender en kort redegørelse til ham om anvendelsen af Geocenter-bevillingen i 2004 m.h.p. en afrapportering til Forskningsministeriet.
JT foreslog, at den fælles afrapportering også kunne belyse hvorledes anvendelsen af bevillingen i 2004 opfylder Geocentrets strategier, samt evt. hvilke nye anvendelsesforslag der er indkommet til bevillingen 2005.

GEUS har i samarbejde med adskillige institutioner udarbejdet en Tsunami-rapport m.h.p. en risikovurdering for om en tsunami ville kunne ramme Danmark, Grønland eller Færøerne.

"Scientific Profile" for Geocentret til brug for EU-ansøgninger o.lign. er til endelig kommentering blandt parterne og derefter færdiggøres den og lægges på Geocentrets hjemmeside.

BHJ meddelte, at IAHS (International Association of Hydrological Sciences) har afholdt konference i Brasilien i år, og at de danske delegater har foreslået Danmark som vært i 2009. De danske IAHS-delegater ser gerne/anmoder om at Geocentret lægger ramme til et muligt værtskab. Danmark er i konkurrence med Indien om værtskabet Konferencen har sædvanligvis ca. 400-500 deltagere fra hele verden. Chefkollegiet bakkede op om dette initiativ.

JT meddelte, at der i år nedlægges en grundsten på Sild til en forskningsinstitution, som skal beskæftige sig med vadehavsforskning. Når institutionen åbnes forventes det at ske ved et videnskabeligt symposium.

7) Eventuelt

Sekretariatet for Galathea III-ekspeditionen, Dansk Ekspeditionfond, er flyttet ind i lokaler i Geografisk Institut. MG foreslog at fondens direktør, Morten Meldgaard, inviteres til et kommende møde i Chefkollegiet.

Ad pkt. 2

Geocenterbevillingen status.

Chefkollegiet har haft møde den 11. april om anvendelse af Geocenterbevillingen 2005. Som grundlag for anvendelse var der til alle medarbejdere udsendt indkaldelse af forslag med tilhørende strategi for bevillingen.

Det har givet megen god og aktiv koordinering samt idéskabelse på tværs af centret, hvilket vi i Chefkollegiet er meget glade for. Det dokumenterer klart behovet for at vi har adgang til en sådan bevilling. I alt indkom 28 forslag og ønsker for godt 27 mill. kr.

Indkaldelsen var lagt åben ud, med relativt få formelle krav, for ikke på forhånd at begrænse "høstudbyttet" i "størrelse" eller "afgrøde". Dette førte naturligt også til at karakteren og omfanget af projektforslagene var meget forskellig.

Efter behandling hos institutionsledelserne og i det nedsatte strategiudvalg er projektforslagene blevet kategoriseret i forskellige grupper. Chefkollegiet har den 11. april besluttet følgende:

1. Projektforslag der umiddelbart kan iværksættes og er højt prioriterede sættes i værk. De omfatter følgende:
  • "Geoviden til skoler og borgere" - som er et fælles Geocenterblad.
  • Afholdelse af Geocenterdag, der er fastlagt til 16. september.
  • Marine Geoscience - et tværfagligt undervisningsinitiativ ved Geocentret.
  • Storskærm på gavlen af Geologisk Museum til annoncering af begivenheder og faglige spots til eksponering af Geoncentret

Omkostning er ca. 850.000 kr.

2. Projektforslag som indeholder emner og tunge elementer af tværgående strategisk samarbejde, som Chefkollegiet ønsker iværksættes, men som skal have en justeret form, størrelse eller vinkling.

Chefkollegiet har valgt at opfatte disse forslag som "interessetilkendegivelser". Chefkollegiet har vedtaget at den videre implementering af forslagene vil ske ved drøftelse mellem de ansvarlige ledelser, forslagsstillerne og nøglepersoner som ledelserne ønsker inddraget for at sikre forankring på det strategiske niveau. Gruppen indeholder mange forskningsprojektforslag, herunder nogle ph.d.’er.

Hvor mange forslag og "forhandlede indsatser", der kan iværksættes afhænger såvel af indhold som omfang og kan derfor ikke udmeldes nu . De samlede ønsker indenfor gruppen omfatter 12 forslag og godt 19 mill. kr.

Chefkollegiet har anmodet strategigruppen med forankring i institutionsledelserne (jf. strategipapiret) til at komme med et samlet forslag til Chefkollegiet inden for 1 måned.

3. De resterende projektforslag vil kun komme i betragtning i denne omgang, hvis der bliver luft og der i øvrigt kan findes en form, der er perspektivrig, da hovedparten har for stor "slagside" til en af parterne.

Først om 1 måned kan den endelige udmøntning sættes i værk. Da vi har en beslutningsmodel ved konsensus i Chefkollegiet kan der ikke i perioden gives tilsagn udover forslagene under 1.


Til top

Den 4. marts 2005, GEUS j.nr. 0700-001

Referat af 75. møde i Chefkollegiet afholdt den 1. februar 2005, kl. 9.45 hos GEUS

Tilstede: Martin Ghisler (MG) – GEUS, Bjarne Holm Jacobsen (BHJ) – GRI, Hans Thybo (HT) - GI, Jörn Thiede (JT), Johnny Fredericia (JFr) – GEUS, Minik Rosing (MR) - GM. Helle Dybdal Skou (HDS) – GEUS. Afbud fra Finn Surlyk, Anette Reenberg, Sten Troelstrup.

1) Godkendelse af referat nr. 74 fra mødet den 20. september 2004.
Referatet blev godkendt uden bemærkninger.

2) Valg af formand for Chefkollegiet for 2005.
MG blev enstemmigt valg til formand for Chefkollegiet i 2005.

3) Beslutning om afholdelse af Geocenterdag.
Chefkollegiet besluttede, at der skal afholdes en Geocenterdag for medarbejderne i hele Geocentret ultimo august eller primo september. Dagens overordnede tema vil være inspiration til at øge det videre samarbejder i Geocentret. Arrangementet vil finde sted i Geocentret og vil bl.a. indeholde en ”åben-hus” del. Budgetoplægget på et in-house-arrangement fra den fælles ”idé”-gruppe blev tiltrådt, og udgifterne afholdes af Geocenter-bevillingen proportionalt mellem parterne efter antal af deltagere. Det vil for alle medarbejderne i Geocentret være en tjenstlig forpligtelse at deltage. Ph.d.-studerende kan deltage, men ikke øvrige studerende. Geocenterdagen vil blive afholdt efter sommerferien.

Den fælles ”idé”-gruppe, som havde udarbejdet oplægget til Chefkollegiet, udvides med 1-2 personer fra hver partner m.h.p. videre planlægning af Geocenterdagen. Fra GI vil følgende deltage i planlægningsgruppen: Nanna Noe-Nygaard, Ole Berthelsen og Rune Andersen. Fra GRI: Anette Reenberg, Lene Strandbjerg, Bjarne Fog. Fra GM: Arne Thorshøj Nielsen. Fra GEUS: Beth Stavngaard, Christian Knudsen, Henrik Højmark, Niels Poulsen, Marianne Thorsen og Kirsten Bache.

4) Strategi for anvendelse af Geocenter-bevillingen.
Chefkollegiet diskuterede oplægget fra strategi-gruppen. Chefkollegiets ønsker om tilretninger vil blive indarbejdet i strategi-udkastet og sendt til endelig kommentering i Chefkollegiet. Herefter vil det blive lagt på Geocentrets hjemmeside.
”Paradigme for Anmodning om tilsagn fra Geocenterbevilling” og ”Køreplan for Geocenterbevilling 2005” blev ligeledes diskuteret, og mindre rettelser vil blive indføjet.
JT opfordrede til, at Chefkollegiet overvejer en evalueringsform for bevillingens anvendelse, når projekterne er gennemført, med ekstern deltagelse.

5) Forslag om www.geocenter.dk - Geocenterportal.
Chefkollegiet diskuterede Projektoplæg til en Geocenterportal, og besluttede herefter, at på baggrund af nye tiltag på formidlingsområdet hos de enkelte parter skulle Gocentrets informationsmedarbejdere se på sagen, herunder stillingtagen til relevante links til parternes egne hjemmesider.

6. Status for bladet ”Geoviden”.
To numre forventes udsendt inden sommer: ”Kværtære landskaber” og ”Grønlandske råstoffer”.

7. Organisering af forskerskoler ved Geocentret.
Chefkollegiet diskuterede oplæg fra BHJ om en fælles forskerskole ved Geocentret, og der var blandt parterne en grundlæggende positiv indstilling til undersøgelse af muligheden for fælles faglige grundlag for forskerskoler. Chefkollegiet modtog tilbuddet fra BHJ om en evt. koordinering af en fælles Geocenter-forskerskoleansøgning. GI og GEUS vil overveje sagen og melde tilbage til BHJ.

8. Forskningsinitiativer vedr. Arktis: JPY 2006-07, KVUG og Art. 76-følgeforskning.
The International Polar Year 2007 har professor Dorthe Dahl-Jensen, som dansk koordinator.

KVUG er blevet bedt om at udrede geo/bio-forskningsbehovet i Arktis. Udredningen skal evt. bruges i forbindelse med næste års finanslovsforhandlinger.

Der pågår drøftelser med VTU om følge-forskningstiltag i forbindelse med Artikel 76.

Galathea III-sekretariatet forventes fysisk placeret i GRI. Finn Surlyk er medlem af bestyrelsen.

9. Forbrug af Geocenterbevillingen 2004.
MG meddelte, at GEUS har anvendt ”sin” del af Geocenterbevillingen (2.3 mill. kr.) til indkøb af et ICPMS-instrument, og GEUS har selv medfinansieret med 500.000 kr. Instrumentet er installeret og i brug.
HT meddelte, at GI’s del af Geocenterbevillingen er reserveret som evt. medfinansiering til anskaffelse af et nyt massespektrometer.
MR meddelte, at GM har indkøbt belysning til museets rotunde med Per Kirkebys malerier, samt laboratorieindretning for sin del af Geocenterbevillingen (ca. 700.000 kr).
BHJ meddelte, at GRI’s andel (ca. 700.000 kr.) af Geocenterbevillingen var anvendt til samfinansiering af FIVA, projektsamarbejde med GM samt tiltag indenfor gymnasiereformen.
JT anbefalede, at der indsendes en samlet indberetning af brugen af 2004-bevillingen i forbindelse med indsendelsen af strategien for anvendelsen af Geocenterbevillingen til VTU.

10. Geocentrets deltagelse i ”Forskningens døgn” 12. maj.
Geocentret har modtaget en opfordring fra videnskabsministeren om at deltage i ”Forskningens døgn” den 12. maj i år. Det fælles informationsudvalg er blevet bedt om at kontakte initiativtageren.

11. Meddelelser.

MG meddelte, at GEUS havde været til møde med prodekanen vedr. lokale-tilbagelevering i område VI.
Scientific profile, som blev behandlet på sidste møde, er under færdiggørelse.
Geologkongressen i 2008 i Oslo har dannet sin styrekommité og fra Danmark sidder Finn Surlyk.
Kirsten Bache, tidligere ansat i DLC, tiltræder 15/2 en stilling som afdelingssekretær i GEUS’ sekretariat.
DLC’s lokaler er fraflyttet med udgangen af januar og de tilbageblevne medarbejdere indlejret hos h.h.v. KU og GEUS.

MR meddelte, at Nationalkomiteen for Geologi har forespurgt til Geocentrets deltagelse i Geologiens dag.

JT meddelte, at det til efteråret er Alfred Wegeners 125 års fødselsdag og at der i den forbindelse er overvejelser om at afholde et mini-symposium i Uummannaq.

12. Eventuelt.

Næste møde mandag den 11. april om eftermiddagen.


Til top


På baggrund af beslutning på Chefkollegiemødet den 20. september 2004 er der nedsat to udvalg:


Planlægning af Geocenter-personaledag:
GI - Nanna Noe-Nygaard og Ole Bay Berthelsen
GRI - Bjarne Fog og Lene Strandbjerg Wolf
GM - Erik Schou Jensen
GEUS - Henrik Højmark, Christian Knudsen, Niels Poulsen (F) og Beth Stavnsgaard

Udarbejdelse af strategi for anvendelse af Geocenter-bevilling 2005-2008:
GI - Hans Thybo og Finn Surlyk
GRI - Bjarne Holm Jakobsen og Anette Reenberg
GM - Minik Rosing og Dave Harper
GEUS - Johnny Fredericia og Erik Thomsen


Til top


Den 30.september 2004, GEUS j.nr. 0700-001

Referat af 74. møde i Chefkollegiet afholdt den 20. september 2004, kl. 14 hos GI


Tilstede: Martin Ghisler (MG) – GEUS, Bjarne Holm Jacobsen (BHJ) – GRI, Hans Thybo (HT) - GI, Jörn Thiede (JT), Kirsten Bache (KB) - DLC, Johnny Fredericia (JFr) – GEUS.

Finn Surlyk (FS) - GI, Anette Reenberg (AR) - GRI, Helle Dybdal Skou (HDS) – GEUS, Sten Troelstrup (ST) – GEUS.

Afbud fra Minik Rosing – GM, Per Rosenberg (PR) – GEUS

Richard Bradshaw (RB) og Per Kalvig (PKa), begge GEUS, deltog i dagsordenens pkt. 2.

1) Godkendelse af referat nr. 73 fra mødet den 8. juni 2004.

Referatet blev godkendt uden bemærkninger.

2) "Scientific profile af Geocenter Copenhagen".

Chefkollegiet diskuterede oplæg fra RB og Pka, og det blev herefter besluttet at en beskrivelse af laboratorierne og feltstationerne skal ligge som appendix, samt at der i profilen skal være mulighed for at "linke" til institutionernes egne hjemmesider m.h.p. uddybende forklaringer til de enkelte emner. Derudover skal parterne indlevere deres ønsker om tilføjelser og rettelser til RB og Pka, som med baggrund i disse vil udarbejde et nyt oplæg til en "scientific profile" til næste møde.

3) Forslag om afholdelse af en Geocenterdag i 2005.

Chefkollegiet diskuterede oplæg fra MG om afholdelse af en fælles Geocenterdag, som skulle være en dag med interesse for alle personalegrupper i hele Geocentret. Alle parter var som udgangspunkt positive overfor et sådan arrangement og overfor at afsætte ressourcer dertil. Der var desuden forslag om, at rekvirere assistance fra en ekstern konsulent med speciale i sådanne store arrangementer. Chefkollegiet besluttede at nedsætte et udvalg, der skal komme med konkrete, kreative forslag til en fælles Geocenterdag m.h.p. en drøftelse og endelig stillingtagen på Chefkollegiets næste møde. Parterne skal melde deres repræsentanter i udvalget til HDS.

4) Orientering om initiativer vedr. geografi i gymnasiet.

Der er på finansloven afsat midler til videreuddannelse af gymnasielærere i naturgeografi og udarbejdelse af undervisningsmateriale i naturgeografi. Chefkollegiet diskuterede muligheden for at synliggøre Geocentret i disse processer, herunder muligheden for at give adgang til undervisningsmateriale på Geocentrets hjemmeside.

Læseplanen for naturgeografi/geologi, som pt er i høring distribueres til Chefkollegiet.

5) Nyt fra Geocentrets laboratorieudvalg.

Laboratorieudvalget består af Robert Frei (formand), GI, Bjørn Buchardt, GI, Bo Elberling, GRI, Henning Haack, GM, Martin Bizarro, DLC, Christian Knudsen, GEUS, og Per Rosenberg, GEUS.

Udvalget har sit indledende møde d. 20. september, hvor bl.a. udvalgets kommissorium skal behandles.

6. Orientering om international Geologkongres 2004 og 2008.

GEUS har deltaget i den internationale Geologkongres i Firence i sommer med bl.a. en udstilling om de nordiske geologiske undersøgelsers arbejde.

Næste kongres afholdes i Oslo i 2008 med Norge som arrangør i samarbejde med de andre nordiske lande (via disses nationalkomiteer).

JT mente, at Geocentret med sin arktiske profil vil have en oplagt mulighed for at skabe opmærksomhed om sig selv på kongressen i Oslo, som også har arktisk geologi som ét af hovedtemaerne.

Henning Haack, GM, der som sekretær for den danske nationalkomité er det danske bindeled til de norske arrangører og den danske nationalkomités formand Lise Holm vil blive inviteret til et kommende Chefkollegiemøde m.h.p. diskussion af dansk deltagelse i kongressen.

7. Galathea III – et nyt dansk forskningsinitiativ.

Målsætningen med en ny ekspedition 50 år efter Galathea II er at stimulere og formidle den brede interesse for naturvidenskaben.

Blandt Geocenter-parterne er der allerede gjort overvejelse omkring projektmuligheder på Galathea III, og det vil derfor også være naturligt at indsende projektforslag fra forskere på tværs i Geocentret. Nu afventes nedsættelse af planlægningsgruppe for Galathea III og de efterfølgende udmeldinger derfra.

8. Strategi for anvendelse af Geocenterbevillingen.

Bevillingen på 10 mill. kr. til Geocentret står på finansloven fra 2005 og frem. Der er fra Videnskabsministeriet ingen særlige betingelser knyttet til bevillingen, som er en driftsbevilling. Chefkollegiet enedes om, at der skal udarbejdes en strategi for anvendelsen af bevillingen inden mere konkrete forslag diskuteres, og parterne skal udpege 2 medlemmer pr. institution til udvalget.

9. Anvendelse af 2004 bevillingen

I Geocenterbevillingen er der i 2004 afsat 4½ mill. kr., og Chefkollegiet diskuterede flere forslag til, hvordan bevillingen for 2004 kan være til størst udbytte for Geocentret. JT tilbød i den forbindelse, at stille AWI’s erfaringer til rådighed for Geocentret ang. etablering af "skolelaboratorium", rettet mod de sidste to årgange i gymnasiet.

Parterne skal, på grund af det sene tidspunkt, inden 14 dage rundsende konkrete forslag til udnyttelse af 2004-bevillingen, som umiddelbart kan sættes i værk, og herefter vil Chefkollegiet holde et kort møde angående dette.

10. Meddelelse fra Geocenter-parterne.

Connie Hedegaard blev d. 2. august udpeget til ny miljøminister. Hun besøgte GEUS d. 17. august, hvor hun deltog i både et personalemøde og et chefmøde.

MG er indkaldt til møde i Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger d. 21. september m.h.p. diskussion af tilbagelevering af arealer på ØV10. Dekanen deltager ligeledes i mødet.

Der udbydes 30 erhvervs-ph.d.stipendier d. 18. oktober, og der er i forhold til tidligere givet et løft af lønmidlerne til erhvervslivet og til værtsinstitutionerne.

På GI overvejes 4-5 nye tværfaglige emneområder til overbygningsuddannelserne. De nye emner skal også kunne bruges i forbindelse med en international master-uddannelse.

Dekanen har anmodet formanden for Det Naturvidenskabelige Forskningsråd om at bistå med at udarbejde et kommissorium for en evaluering af geovidenskaberne på universiteterne i Danmark, samt foreslå medlemmer til et panel. Anmodningen bunder i den markante nedgang i antallet af studerende til geologi.

JT meddelte, at i forbindelse med International Polar Year i 2007 er der lagt op til mange forskningsaktiviteter og det vil derfor være oplagt for Geocentret at deltage.

11. Eventuelt.

Ingen bemærkninger.

Næste ordinære møde i november.


Til top


Den 29. juni 2004, GEUS j.nr. 0700-001

Referat af 73. møde i Chefkollegiet afholdt den 8. juni 2004, kl. 9.30 hos GEUS.


Tilstede: Martin Ghisler (MG) – GEUS, Bjarne Holm Jacobsen (BHJ) – GRI, Hans Thybo (HT) - GI, Jörn Thiede (JT), Kirsten Bache (KB) - DLC, Johnny Fredericia (JFr) – GEUS.

Finn Surlyk (FS) - GI, Anette Reenberg (AR) - GRI, Per Rosenberg (PR) – GEUS, Helle Dybdal Skou (HDS) – GEUS, Sten Troelstrup (ST) – GEUS.

Afbud fra Minik Rosing - GM

Richard Bradshaw (RB) og Per Kalvig (PKa), begge GEUS, deltog i dagsordenens pkt. 2 og 3.

1) Godkendelse af referat nr. 72 fra mødet den 24. marts 2004.

Referatet blev godkendt uden bemærkninger.

2) Samarbejdet om internationale Geocenter ansøgninger.

På baggrund af oplæg fra RB om nødvendigheden af et Geocenter samarbejde om store internationale projektansøgninger konkluderede Chefkollegiet, at alle partnere er indstillet på at pulje arbejdskraft til beskrivelse af Geocentrets faciliteter – herunder laboratoriefaciliteter.

RB og Pka vil starte arbejdet op i samarbejde med kontaktpersoner fra de andre Geocenter partnere.

Derudover var der i Chefkollegiet en positiv holdning til i fremtiden at satse på fælles Geocenter-projektansøgninger til eksempelvis EU.

3) Geocentret som eventuelt "Center of excellence".

Der findes ingen særlig godkendelsesprocedure, men Geocentret vil bestræbe sig på at blive et internationalt center, der kan tiltrække studerende og forskere fra hele verden.

4) Rammer for GEUS’ medvirken i forskeruddannelserne.

MG orienterede om den nye sektorforskningslov, herunder afklaringen af sektorforskningsinstitutionernes deltagelse i universitetsundervisningen. Sektorforskningsinstitutionernes uddannelsesforpligtelse fremgår af lovens §8, som beskriver, at en sektorforskningsinstitution deltager i uddannelsen af forskere "på de områder, hvor institutionen besidder en særlig viden", men ikke i "standardundervisning".

Chefkollegiet diskuterede desuden dimensioneringen af en pædagogisk efteruddannelse for GEUS-forskere, samt universitetets betaling for undervisningsydelserne, som der ikke p.t. eksisterer regler for.

5) Nye bevillingsmæssigemæssige perspektiver for øget samarbejde i Geocentret.

Af Geocenterbetænkningen fra 1995 fremgår, at når Thoravej-komplekset udlejes igen efter at GEUS’ lejekontrakt udløber i 2004, vil der kunne tilføres Geocentret en fælles driftsbevilling. Videnskabsministeriet har meddelt, at der i 2004 forventes tilført Geocentret 4½ mill. kr. Der afventes en officiel bevillingsskrivelse fra MVTU inden for kort tid.

I Chefkollegiet var der enighed om, at bevillingen skal anvendes til at fremme Geocenter-ideen og parterne vil hver især overveje ideer til midlernes anvendelse.

6. Opfølgning fra sidste møde:

a) Geografi i gymnasiet

Der pågår i øjeblikket forhandlinger om hvilke krav, der skal stilles til studenter for at de kan komme ind på geografi- og geologistudiet.

Undervisningsministeriet har bevilliget midler til et efteruddannelsesprojekt for geografi-gymnasielærere. Ole Graversen, GI, er projektleder.

b) KU’s rekrutteringsinitiativer

GI har inviteret gymnasieklasser til åbent-hus-arrangementer på instituttet. Det har været en stor success og fortsættes. Der har desuden været en del positiv presseomtale vedr. konkrete projekter, og der er blevet fremstillet "go-cards". GI har ansat en informationsmedarbejder og GI’s hjemmeside er blevet opdateret. GRI har ligeledes succes med åbent-hus-arrangementer, og derudover vedligeholdes kontakten til gymnasierne.

c) Koordination af erhvervspraktikanter

Da initiativet ligger hos GM og MR var fraværende drøftes sagen på næste møde.

7. Eventuel etablering af et Geocenter laboratorieudvalg.

Der var i Chefkollegiet enighed om, at der på laboratorieområdet er behov en løbende kontakt parterne imellem, og det blev derfor besluttet at etablere et permanent Geocenter laboratorieudvalg.

Parterne vil i udvalget være repræsenteret med: 2 medarbejder fra GI, 1 fra GRI, 1 fra GM, 2 fra GEUS og 1 fra DLC (kun i 2004).

8. Gensidig information fra Geocentrets parter.

Efter vedtagelsen af den nye sektorforskningslov skal GEUS have udarbejdet ny bekendtgørelse og vedtægt. Der tages særligt hensyn til GEUS’ rolle i.f.t. Grønland.

Formaliteterne vedr. DLC’ nedlæggelse er i gang. Selvom DLC formelt er nedlagt pr 1. april 2004, må navnet bruges i resten af 2004. Gruppen af medarbejdere omkring AIXOM-instrumentet har fået en bevilling fra Grundforskningsfonden til at køre videre i tre år i KU-regi. I alt har Grundforskningsfonden bevilliget 10-11 mill. kr. til indlejringsaktiviteter for DLC.

GEUS har meddelt KU og Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger, at man ønsker at tilbagelevere 1. sal i område 6. Da Det Naturvidenskabelige Fakultet ligeledes skal tilbagelevere arealer, betyder det en mulighed for en koordineret tilbagelevering.

Professor Finn Surlyk, GI, og forskningsprofessor Lars Stemmerik, GEUS, har fået deres interessetilkendegivelse vedr. et stort forskningsprojekt om jorden i kridttiden prækvalificeret i Grundforskningsfondens seneste ansøgningsrunde. De 25 udvalgte projekter sendes nu til international bedømmelse, som forventes afsluttet i efteråret.

GI forhandler i øjeblikket med Velux-fonden om finansiel tilskud til drift af et Ar/Ar-instrument.

Der blev gjort rede for omfanget af indbruddene i Geocentret i juni måned.

9. Eventuelt

Næste møde planlægges til medio september.


Til top


Den 22. april 2004, GEUS j.nr. 0700-001

Referat af 72. møde i Chefkollegiet afholdt den 24. marts 2004, kl. 14 hos GEUS.


Tilstede: Martin Ghisler (MG) – GEUS, Bjarne Holm Jacobsen (BHJ) - GRI, Hans Thybo (HT) - GI, Minik Rosing (MR) - GM, Kirsten Bache (KB) - DLC, Johnny Fredericia (JFr) – GEUS.
Finn Surlyk (FS) - GI, Per Rosenberg (PR) – GEUS, Helle Dybdal Skou (HDS) – GEUS, Sten Troelstrup (ST) – GEUS.

Afbud fra Anette Reenberg - GRI.

Henrik Højmark (HHT) deltog i dagsordenens pkt. 4-10.
Kjeld Rasmussen deltog i dagsordenens pkt. 5-6.

1) Godkendelse af referat nr. 71 fra mødet den 19. november 2003.

Referatet blev godkendt uden bemærkninger.

2) Udpegning af formand, forlængelse af det eksterne medlem.

MG blev genvalgt til formand for Chefkollegiet for den næste 1-årige periode.

MG vil på Chefkollegiets vegne henvende sig til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling vedr. forlængelse af det eksterne medlem af Chefkollegiet. Indstillingen er tiltrådt af GEUS’ bestyrelse og Det Naturvidenskabelige Fakultet.

3) Status for DLC og evt. udpegning af tilforordnet.

DLC nedlægges i forbindelse med centerlederens overgang til ny stilling i Japan pr. 1/4 og udfases som selvstændig enhed med udgangen af 2004, og dernæst indlejring af enkelte aktiviteter ved KU og GEUS.

Kirsten Bache (DLC) tilforordnes Chefkollegiet resten af 2004.

4) Fælles Geocenter-blad (brugerundersøgelse, temaer, finansiering).

Chefkollegiet besluttede at navnet for det fælles Geocenter-blad bliver Geologi og Geografi – Geocenter København, samt at bladet skal være gratis og udkomme 4 gange årligt.

Oplægget fra det fælles formidlingsudvalg til det fælles Geocenter-blad blev tiltrådt, og ligeledes blev oplægget fra Ole Bennike vedr. indholdet af de første 8 numre godkendt med den bemærkning fra BHJ, at han formidler bemærkningerne til redaktionsudvalget.

5) Geografi i gymnasiet.

Keld Rasmussen deltager i Undervisningsministeriets læseplansudvalg for naturgeografi m.h.p. udarbejdelsen af en ny bekendtgørelse for faget i gymnasiet og gav Chefkollegiet en grundig orientering om udvalgets arbejde, herunder også om udvalgets diskussion om geofagenes ansigt udadtil.

Kjeld Rasmussen orienterede om den netop indsendte ansøgning til UVM om støtte til forberedelsen af et efteruddannelsestilbud til gymnasielærere. Ole Graversen, GI, er udpeget som projektleder.

6. KU’s rekrutteringsinitiativer, herunder "ungdomslaboratoriet".

Keld Rasmussen redegjorde for KU’ rekrutteringsforslag:
-Web-portal,
-ungdomslaboratorium efter idé fra H.C. Ørsted-instituttet, hvor det har haft en positiv indflydelse på rekrutteringen til fysik og kemi,
-adgang til data af en vis kvalitet,
-mulighed for ekskursioner.
Chefkollegiet vil støtte op om initiativerne og GI, GM og GRI vil kortlægge deres egne erfaringer med rekrutteringsinitiativerne m.h.p. eventuel etablering af et fælles Geocenter-undgdomslaboratorium. Der planlægges søgt om støtte hos diverse fonde.

7. Koodination af erhvervspraktikanter m.v.

Chefkollegiet har tidligere opfordret GM til at være koordinator for erhvervspraktikant-besøg på Geocentret. MR ville tage sagen op.

8. International geologkongres, Firenze 2004, Oslo 2008.

GEUS har haft besøg fra NGU vedr. international geologkongres, som NGU konkurrerer om at få til Oslo i 2008. NGU ønsker at involvere de andre nordiske lande både på den juridiske del og i science komiteerne, herunder ekskursioner. MG opfordrede til at Geocenter-parterne koordinerer omkring ekskursionsmål både i Danmark og i Grønland.
GEUS, v. HHT, vil deltage i den fælles nordiske stand på Firenze-kongressen, fra Den Danske Nationalkomité for Geologi er udpeget Erik Nygaard (GEUS).

9. Gensidig information fra Geocentrets parter.

ST orienterede om status for udsmyknings-projektet, hvortil ansøgninger til private fonde er afsendt.
Den udendørs skiltning på Geocentret er under udførelse.

HT foreslog et nyt tiltag: "Månedens Geocenter-foredrag", som fagligt skal være bredt orienteret.

Chefkollegiet diskuterede muligheden for posterudstillinger i Rotunden, og det blev besluttet at drøfte muligheden med arkitekterne og at Geocentrets formidlingsudvalg skal arbejde videre med sagen.

BHJ orienterede om initiativer ved Det Naturvidenskabelige Fakultet m.h.p. at tiltrække midler til samt en mere hensigtsmæssig organisering af alle ph.d.-skoler og FUR-finansieriede forskerskoler.

10. Offentliggørelse af dagsorden og referater på Geocentrets hjemmeside.

Referater fra Chefkollegiemøderne vil fremover være korte beslutningsreferater, som efter kommentering vil blive lagt på Geocentrets hjemmeside samt eventuelt parternes egne hjemmesider.
Dagsorden vil ved udsendelsen ligeledes blive lagt på hjemmesiden.

11. GEUS’ fremlejekontrakt med KU.

GEUS forhandler fortsat med KU, herunder også om tilbagelevering af DLC’s lokaler og tilgrænsende GEUS-laboratorier efter 2004.

12. Sekretariat/koordinator for Chefkollegiet.

Chefkollegiet besluttede, at ST fortsat er koordinator og HDS sekretær for Chefkollegiet.

13. Eventuelt.

Ingen bemærkninger.


Til top

Den 8. oktober 2007 GEUS j.nr. 0700-001

Referat af 84. møde i Chefkollegiet afholdt den 24. september 2007 kl. 13 hos GEUS.

Tilstede: Johnny Fredericia (JFr) - GEUS, Lars Stemmerik (LS) - IGG, Jens Jørgen Møller (JJM) - GEUS, John Korstgård (JK) - AU, Jens Morten Hansen (JMH) - GEUS, Helle Dyb-dal Skou (HDS).

Afbud fra Minik Rosing, Morten Pejrup.


1) Godkendelse af referat nr. 83 fra mødet den 2. maj 2007.

Referatet blev godkendt uden bemærkninger.

2) Meddelelser.

JFr meddelte, at Jens Jørgen Møller er udnævnt til konstitueret vicedirektør på GEUS og vil sidde i Chefkollegiet indtil Geocenter Danmark træder i kraft.
GEUS' opslag om to vicedirektører er pga et begrænset ansøgerfelt forlænget til d. 25/9.
Der kan nu indmeldes forslag til strategiske forskningsbehov til FORSK2015. Forslagene skal resultere i et idé-katalog primo 2008 og danne grundlag for overvejelserne i forhold til globaliseringsmidlerne. GEUS melder forslag ind til de strategiske forskningsbehov via forsknings-platformen for vand og energiforslag sammen med Energistyrelsen, der meldes muligvis også forslag ind omkring klima. Der koordineres også forslag med gruppen, der ser på uddannelsesbehov vedr. olie/gas (Peter Helmer Steen-udvalget). Et ekspertpanel, der skal organisere de indkomne forslag nedsættes, og Miljøministeriet har peget på Jens Morten Hansen, GEUS. Der nedsættes ligeledes et brugergruppepanel, hvor der fra GEUS bl.a. peges på Carl Emil Larsen, DANVA, som deltager.

JK meddelte, at den tidligere annoncerede navnændring for Geologisk Institut ved AU er annuleret.

3) Geocenter Danmark,

KU og AU har meddelt Miljøministeriet, at Nils O. Andersen og Erik Meineche Schimidt deltager i Geocenter Danmark-statutudvalget sammen med JFr.
- hjemmeside, logo.
GEUS' informationsafdeling har forelagt JFr nogle kreative oplæg til en Geocenter Danmark-hjemmeside. JFr bad om, at parterne indmelder deltagere til et Geocenter Danmark-hjemmesideudvalg, så der er en hjemmeside klar når Geocenter Danmark træder i kraft.
Opf: Parterne melder deltagere til hjemmesideudvalget til Helle Skou.
4) Geocenter-bevilling 2007 - status.

LS meddelte, at de bevilligede ph.d.-stipendier, hvori IGG indgår stadig udestår m.h.t. tilde-ling.

JMH og Henrik Højmark Thomsen, informationschef hos GEUS' vil gå de bevilligede projekter igennem mhp at få beskrevet "solstrålehistorierne" på Geocentrets hjemmeside.

Vedr. 2008:
Chefkollegiet diskuterede 2008-bevillingen mhp mulig tematisering, således at der opnås en større grad af fokusering på enkelt områder.
Chefkollegiet besluttede, at der arbejdes både med tematisering (og med anden anvendelse). I bevillingen for 2008 vil der fortsat være behov for midler til synliggørelse og rekruttering.
Chefkollegiet besluttede, at der nedsættes et udvalg til udarbejdelse af et forslag til en revideret strategi for bevillingen.

5) Synliggørelse - Geocenter Danmark.
- drøftelse af kommende møde i styregruppen 27/9-07.

Der har pba en Geocenter-bevilling været foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt optagne studenter i 2007. Konklusionerne af undersøgelsen forventes præsenteret på mødet. LS så gerne en endnu større indsats mhp øgning af rekrutteringsantallet.

6) Optagelseskrav på Geologi og Geografi.

Inspirationen til at søge geo-fagene på universiteterne får de studerende primært fra geografilærerne i gymnasiet. Desværre er der en ublance mellem dem der gennemfører naturgeografi i gymnasiet, som primært er sproglige studenter, og adgangskravene til geologistudiet.
LS mente, at Geocentret bør se på, hvilke tiltag der kan tages overfor gymnasielærerne udover hvad universiteterne i forvejen arrangerer, såsom temadage osv. Problemet er, at biologi og geografi i gymnasiet gøres til andenrangs fag, som ikke anses for at være på niveau med fysik og kemi.
Chefkollegiet vedtog en øget indsats rettet mod fysik- og geografilærerne i gymnasiet, samt interessenter i form af aftagere af geologistuderende. Det undersøges om Peter Helmer Steen-udvalget kunne inddrages i indsatsen.

7) Status for nyorganisering af forskerskoler.

Nyorganiseringen af forskerskolerne på KU er endnu ikke faldet på plads, og de igangværende forskerskoler kører uforandret videre som hidtil. De stipendier, der tidligere har ligget i for-skerskolerne er flyttet over i fakultetsregi. Dertil udtrykte JFr bekymring for, om GEUS på sigt har fået mindsket sin indflydelse på personvalget i forbindelse med stipendier, hvor GEUS er involveret i forløbet.

JFr er den 24/10-07 blevet bedt om at holde indlæg ved Koordinationsudvalget for Forsknings møde. Indlægget skal omhandle mulighederne for en fordobling af antallet af ph.d.-studerende. Chefkollegiet bedes overveje input til indlægget.

8) Undervisningstilbud i Grønland.

JK fremlagde konklusionerne fra møderne med interessenterne i Grønland i august.
Chefkollegiet aftalte en række aktionspunkter.

9) Julearrangement.

Geocentrets julearrangement med juletræstænding og gløgg i rotunden afholdes mandag den 3. december kl. 15. JFr holder juletalen.

10) Faglige konferencer om klima i 2009.

LS meddelte, at KU planlægger en konference i 2009 i forbindelse med deres YARO-samarbejde, hvori klima vil indgå, og opfordrede til at eventuelle Geocenter-arrangementer i 2009 koordineres med KU.

11) IGC-33.

Mhp promovering af IGC-33 kan der skaffes promotions materiale til kommende større arran-gementer i Geocentret. Alle bør sikre, at IGC33 markedsføres ved alle relevante arrangemen-tet og sammenhænge.

12) Personalia.

Intet at referere.

13) Eventuelt.

Næste møde er fredag den 12.oktober fra ca. kl. 12.30.


Til top

Den 14. november 2007 GEUS j.nr. 0700-001

Referat af 85. møde i Chefkollegiet afholdt den 12. oktober 2007 kl. 14 hos GEUS.

Tilstede: Johnny Fredericia (JFr) - GEUS, Lars Stemmerik (LS) - IGG, Jens Jørgen Møller (JJM) - GEUS, John Korstgård (JK) - AU, Jörn Thiede (JT), Henning Haack (HH) - GM, Jens Morten Hansen (JMH) - GEUS, Helle Dybdal Skou (HDS).

Afbud fra Minik Rosing, Morten Pejrup.


1) Godkendelse af referat nr. 84 fra mødet den 24. september 2007.

Referatet blev godkendt uden bemærkninger.

2) Meddelelser.

JFr meddelte, at GEUS har indmeldt forslag til strategiske forskningsbehov - FORSK2015. Forslagene skal resultere i et idé-katalog primo 2008 og danne grundlag for overvejelserne i forhold til globaliseringsmidlerne. GEUS har meldt forslag ind via Forskningsplatformen for Vand, forslag vedr. olie/gas sammen med DTU, klimaforslag i samarbejde med miljøministeriet, forslag vedr. glaciologi, mineraler i Grønland og CO2. Et ekspertpanel, der skal organisere de indkomne forslag nedsættes, og Miljøministeriet har indstillet Jens Morten Hansen, GEUS. Der nedsættes ligeledes et brugergruppepanel, hvor der fra GEUS bl.a. peges på Carl Emil Larsen, DANVA, og Lars Nydahl, Mærsk, som deltagere.
LS meddelte, at Det Naturvidenskabelige Fakultet (KU) har indmeldt forslag vedr. earth sci-ence, syntetisk biologi og klima.

LS meddelte, at i forbindelse med KUs campusplaner er IGG's flytning til område 6 vedtaget. GEUS vil ikke skulle afholde udgifterne i forbindelse med en udflytning fra område 6. GEUS vil løbende blive holdt orienteret om tidsplanen for flytningen.

JFr meddelte, at GEUS pr. 1/12-07 har ansat Anne Kofoed som ny personalechef.

3) Statut for Gecenter Danmark

Der blev d. 10/10-07 afholdt møde mellem dekan Nils O. Andersen (KU), dekan Erik Meineche Schmidt (AU), Torben Rytter Kristensen (KU) og Johnny Fredericia om statutten for Geocenter Danmark. Det blev besluttet at ændre "parterne" til "universiteterne ved institutterne" for at sikre en præcisering af, at der kun kan indgås aftaler, hvortil der er mandat. Der sikres til gengæld en forankring og forpligtigelse omkring Geocenter Danmark i universiteterne. Dekanerne ønskede desuden, at centerlederen for Geocenter Danmark kun kan forlænges én gang. M.h.t. brevpapir o.lign. sigtes der mod en fælles opfattelse af, at Geocenter Danmark figurerer på alt relevant materiale.
Når alle ændringer i statutten er godkendt lægges statutten op til bestyrelserne i KU, AU og GEUS. Statutten forventes at kunne træde i kraft 1/1-08. Herefter kan der oprettes fællesud-valg vedr. rekruttering, strategier, Grønland, ph.d.-skoler, laboratoriefaciliteter og formidling.
På næste Chefkollegie-møde påbegyndes drøftelser vedr. formidling - herunder Geoviden - og hjemmeside.

4) Geocenter-bevilling 2008.

Chefkollegiet diskuterede oplæg fra arbejdsgruppen til en ny strategi for Geocenter-bevillingen for 2008.
Parterne melder tilbage på oplægget snarest - dog senest 15/11 til Jens Morten Hansen eller Jens Jørgen Møller.

5) Synliggørelse - Geocenter Danmark.

Der blev holdt møde i styregruppen for initiativer til synliggørelse d. 27/9-07, og på mødet fremkom tre konkrete forslag til det videre arbejde.
- fortsættelse af Geocase-initiativer, samt en styrkelse af kontakten til gymnasieskolerne. Der vil til finansieringen hertil blive ansøgt Geocenter-bevillingen 2008.
- et mere optimeret forløb m.h.t. erhvervspraktikanter. Der vil blive søgt indhentet erfaringer fra KU LIFE.
- beredskab overfor gymnasieskolerne og deres 3.g projektopgaver.
Der skal meldes tilbage på tovholdere og udvalgsdeltagere.

6) Klimauniversitetet i Grønland.

Der er fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen udsendt invitation til deltagelse i arbejdsgruppe vedr. etablering af forskningscenter for klimaforskning i Grønland. IGG har indstillet profes-sor Bo Elberling til KU's rektor og GEUS deltager med konstitueret vicedirektør Per Rosen-berg.

7) Klimakongres - KU verdenskongres.

Chefkollegiet har tidligere diskuteret muligheden for i Geocenter Danmark-regi at afholde en klimakongres i 2009. KU har imidlertid udsendt en pressemeddelelse om et storstilet klima-arrangement i 2009 i samarbejde med Statsministeriet, og på fælles initiativ fra IARO. Chefkollegiet diskuterede, hvilke muligheder Geocenter Danmark har for arrangementer i 2009.

8) Geocenter-bevillinger.

Chefkollegiet havde modtaget en anmodning vedr. et bevilliget projekt fra 2006 om en flyt-ning af projektområdet. Dette blev tiltrådt.

9) Epicenter - aftale om anvendelse for ansatte på IGG (og GM).

Det tilstræbes, at de fysiske forhold og andre formalia bringes i orden hurtigst muligt, således at Epicentret kan benyttes af alle medarbejdere.

10) Farvel-og goddag-arrangement i anledningen af skiftet fra chefkollegium til center-ledelse, og drøftelse af anden festligholdelse/markering.

Første Centerledelsesmøde i Geocenter Danmark bliver fredag den 18. januar 2008. Der ar-rangeres en middag efter mødet.

11) Personalia.

JFr takkede Jörn Thiede for hans indsats som eksternt medlem af Chefkollegiet.

12) Eventuelt

Intet at referere.


Til top

© GEOCENTER

Grafik
© Geocenter Danmark Øster Voldgade 10, 1350 København K Tlf.: 38 14 20 00 E-mail:
Sidst ændret : Torsdag 29. nov. 2007
* Valid HTML 4.01!Valid CSS!